Psykofreak skrev:
Ja selvfølgelig kunne jeg det. Jeg blev bidt af fornemmelsen af at det var hamrende sundt for mig. Har altid været rimeligt udadvendt, og det tog til i styrke til nye højder. Men mod slutningen af den tre år lange "shamanistiske" uddannelses rejse, var det ved at kamme over. Jeg blev en anelse manisk måske på den måde, at jeg havde et nærmest religiøst forhold til potentialet af kraften og helbredelsen ved indtagelsen af svampene. Jeg blev opfordret til at lave en svampereligion, grundet min store indsigt. Det ligger 35 år tilbage i tiden, og der var ikke så stor viden om det dengang andet end det man havde hørt fra hippietiden, der jo lå 15 år før min tid. Min mani gav sig til kende ved bla. at ligegyldigt hvem jeg mødte der havde bare en anelse problemer opfordrede jeg til at spise svampe. Og da det med svampereligions skabelsen kom på banen, og jeg jo nærmest kunne blive en slags guru/shaman kunne jeg godt se at det var på tide at stoppe.
Det sidste trip jeg tog var jeg helt oppe at køre og i bussen på vej til Gilleleje festivalen, sad jeg med min kæmpe dåse helbredelse og delte svampene ud til gud og hver mand, uden andet forklaring en"spis dem og du bliver vis" På festivallen røg jeg ud af min krop og ned i græsset og blev bare "et komma i verdenshistorien" Der stoppede min rejse i 4-5 år.
Hold da op, det var sgu da noget af en tur!
Det er sjovt, at folk der tripper tit, ofte har den der "Hey, du skal bare lige tage x, så forstår du alt det jeg mener og ser lyset!"
Det var da til gengæld en noget brat afslutning du fik det, der på festivalen, men måske meget sundt?
