Yo Lucas, velkommen til dette site!
For det første - fedt at du spørger efter råd herinde istedet for bare at famle og falde i blinde. Det har jeg faktisk rigtig stor respekt for. Det er noget jeg varmt vil anbefale du gør hver gang du eksperimenterer med psykoaktive substanser, og er bare den mindste smule i tvivl om noget som du ikke har kunnet finde svar på i den grundige research og reflektion som du selvfølgelig har gjort dig omkring emnet/stoffet (og her mener jeg ikke bare ½ time på google -
seriøse oplevelser kræver seriøs forberedelse).
For det andet - hvor ofte indtager du svampe? Og hvor ofte har du tænkt dig at indtage dem fremover? Hvad har du ellers af erfaring vedrørende stoffer udover nogle svampetrips (skal lige siges at sjældent kan erfaring med andre typer af stoffer forberede en på de psykedeliske substanser, måske pånær dissociativer og delirianter(HOLD DIG VÆK FRA DEN STOFGRUPPE!!!!!))?
For det tredje - lyt til hvad Hector S og Leah fortæller dig, det er faktisk utroligt vise ord som jeg virkelig vil råde dig til at tage til dig, selvom du måske ikke kan se hvordan det relaterer til dig og din situation. Jeg
garanterer dig for at du ikke kommer til at fortryde det.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har fuld forståelse for at du er super ivrig efter at dykke ned i den psykedeliske oplevelse igen, men jeg kan umuligt begynde at beskrive hvor vanvittigt vigtigt det er at holde nogle lange sunde fornuftige pauser imellem dine trips. Udover at din tolerance stiger ulækkert meget og hurtigt (du skal vente ~2 uger før at din tolerance er mere eller mindre nulstillet, og hvis du indtager det 1 gang skal du have laaangt mere næste dag for at nå samme sted), og at oplevelsen kan miste 'magien', så kan det have sygeligt forfærdelige konsekvenser hvis du ikke viser de psykedeliske substanser den respekt de fortjener. Det her er ikke en skræmme kampagne, det er faktisk utroligt reelt - der er INGEN der ved hvordan sådanne stoffer påvirker en ikke-færdigudviklet hjerne, men der findes desværre mange eksempler på folk der har brændt nallerne godt og grundigt så de i lang tid efter, i nogle tilfælde mange år efter, på den ene eller anden måde har haft en mere eller mindre nedsat livskvalitet. Shit det kan selv ske for en garvet psykonaut med mange trips og år på bagen.
Det kan faktisk gå galt på sindssygt mange måder(både måden "uheldet" sker på, og selve eftervirkningerne/konsekvenserne man så skal leve med bagefter), så det er bare så pisse hamrende vigtigt at man viser den ypperste respekt HVER gang, og tager alle HR tiltag til sig. Det er virkelig ikke for sjov at folk kraftigt anbefaler at man venter til man er mere moden, at man holder fornuftige pauser imellem trips (vi snakker måneder, ikke bare dage), at [indsæt klassiske HR råd og shit om set & setting her]. Det er ikke for sjov fordi at folk rent faktisk har oplevet de risici der følger med det at udforske livet og sit sind med psykedeliske stoffer, så de ved hvor ødelæggende det kan være, og prøver derfor at guide og advare folk.
Det behøver ikke engang gå grueligt galt på en
trainwreck-worst-case-scenario agtig måde før at det kan påvirke en negativt. I en så ung alder som din kan det fx godt være uhensigtsmæssigt hvis man ikke er på "samme mentale plan" som ens jævnaldrende. Det kan begynde at blive svært at connecte ordenligt med folk hvis ens fokus er et helt andet sted, hvis de jordnære "normale" (hader det ord, men forstå mig ret) oplevelser, mål og værdier mister betydningen og vigtigheden fordi man har oplevet livet fra en side ens medmennesker på ingen måder har en chance for at kunne forstå eller sætte sig ind i. Det er svært at forklare. Det behøver jo heller ikke være en dårlig ting så længe man har balance og lever i virkeligheden. Jeg tror det jeg prøver på at sige er at man kan risikere til en hvis grad at blive lidt alienated fra ens jævnaldrende og normen, hvilket kan have en negativ virkning på ens sociale liv.
Jeg må indrømme jeg bliver en anelse nervøs hvis du tror at den psykedeliske vej ud af depression nødvendigvis er den bedste vej. Der er slet ikke tvivl om at det er meget kraftfulde substanser med fantastisk potentiale der kan have en ovenud positiv påvirkning på sådanne problemstillinger. Desværre er der så heller ingen tvivl om det modsatte også er tilfældet. Og jeg vil tro at det er stort set umuligt at styre hvilken retning det går, specielt hvis det er noget selvmedicinering man er ude i, og at det ikke er en del af en veletableret specifik terapeautisk setting med meget erfarne tripsittere/guides.
Hvad er dine bevæggrunde til at tage disse stoffer? Er det udelukkende et terapeautisk værktøj for dig, eller er det bare en billet til gak og gøgl og fest og ballade, eller måske endda en form for eskapisme? Er bare nysgerrig, du siger du gerne vil hallucinere(se ting der ikke er der) men samtidig også vil bruge det terapeautisk for at komme ud af en depression.
Hvis du tror at svampe og andet psykedelika er et wonderdrug på ens problemer må jeg skuffe dig. Det KAN godt have en positiv effekt (men så sandelig også det modsatte!!), men det skal sgu nok ikke stå alene. Ligesom det medicin man kan få fra psykiatrien ikke skal stå alene for at afhjælpe en med diverse problemer, men derimod skal bruges sammen med andre terapeautiske værktøjer og metoder.
Får du på nuværende tidspunkt professionel hjælp til at komme ud af din depression? Hvis ikke vil jeg
kraftigt anbefale at gå den vej istedet for at gamble med psykedelika. Hvis du ikke føler for at gå den vej endnu kan du eventuelt prøve de ting der har hjulpet andre såsom sund kost, motion, støtte fra venner/familie osv.
Du siger at du "selvfølgelig sørger for at jeg er glad når jeg spiser dem", men så forstår du slet ikke hvad det er for nogle substanser du roder med. Bare fordi du har en god dag kan du sagtens risikere at blive konfronteret med din underbevidsthed, ting der lurer under overfladen som så bliver skubbet op og facer dig fuldt ud uden noget fucking filter. Du risikerer at komme til at stå fuldkommen nøgen overfor dig selv, uden nogen form for mulighed for at flygte eller dulme de følelser og tanker der nu end måtte dukke op. De grimmeste, mest skrækkelige, uhyggelige, forfærdelige sider af dig og din personlighedsstruktur - tanker og følelser du lynhurtigt slår væk i hverdagen (hvis du da overhovedet er klar over du har de her sider før du bliver smasket i fjæset med dem i et klamt sårbart og brutalt ærligt selvindsigts moment) fordi de er ubehagelige bliver du nu konfronteret med fuldt ud uden nogen chance for at flygte. Et spejl ind til din sjæl. Fuck hvor er jeg bare dårlig til at forklare det her, men de her substanser er seriøst ikke for sjov! Shit hvis du går og er deprimeret er depressionen jo ikke væk bare fordi du har en god dag. Føler du dig klar til at møde de mørke tanker og følelser i en uhyggeligt forstærket version i en EKSTREM sårbar tilstand? Det kan godt være at du er klar, og du kan bruge den indsigt til at bearbejde det fra en anden vinkel du ikke har haft chancen for at se dine problemer i før, selvom det bliver allerhelvedes ubehageligt. Eller også kan det være at det simpelthen er for sindssygt, for real, for ubehageligt, og du ender med at blive dybt traumatiseret og skubbe din udvikling langt tilbage.
Det er bl.a. her at livserfaring kan være til stor nytte. Dét at man ikke længere bor hos sine forældre, at man bor selv, er fuldkommen sin egen person og har fået etableret et solidt fundament som man så har støbt resten af sit liv på. For det er når du står mutters alene, mere alene end du nogensinde har følt, end du nogensinde har troet var muligt at føle, ved kløften til ens personlige indre helvede i en skæbnesvanger kamp mod dine indre dæmoner, at den her livserfaring, dit fundament, din modenhed kommer til at være din rustning og dit sværd. Og der er altså STOR forskel på den modenhed du kommer til at føle om 5-10 år, og den modenhed du føler nu, selvom man ofte fejlagtigt kan komme til at føle sig usårlig og på toppen af verden som en naiv ung teenager. Og det er ikke for at være en nar eller at være nedgørende at jeg siger det, men der er altså stor forskel som du utvivlsomt selv kommer til at mærke som tiden går, hvilket jo er helt naturligt. Og det er bl.a. derfor at jeg føler at alder altså har noget at sige når det gælder den psykedeliske oplevelse.
Derudover er det også et rødt flag i mine ører at du har oplevet psykose fra cannabis. Helt seriøst, alene pga det ville jeg KRAFTIGT anbefale dig at vente nogle år før du begynder at eksperimentere med psykedelika da den stofgruppe reelt set kan vække nogle latente mentale problemer. Hvordan er din familie historie mht mentale problemer såsom skizofreni? Du skal altså tage det her meget alvorligt bro, det er virkelig ikke et trip værd at sætte skub i noget der kan ændre dit liv så fucking dramatisk at du slet ikke kan forestille dig det. Please lyt til din krop og dit sind. Stofferne er der skam stadig om 5, 10, 20 eller 50 år.
Jeg siger ikke disse ting for at skræmme dig fra vid og sans, for at være en bedrevidende nar eller noget. Jeg siger det bare for at få dig til at reflektere og tænke dig om en ekstra gang inden du naivt leger rundt med nogle alvorligt seriøse og potentielt livsændrende værktøjer eller blankt afviser folks velmenende råd bare fordi det
endnu ikke er gået galt for dig. Pas nu på dig selv min ven, du har kun 1 sind. Det sind hvorigennem du oplever hele din eksistens 24/7 resten af dit liv (i hvert fald i de vågne timer), det har man for alt i verden ikke lyst til at fucke op, da det kan gøre ondt på måder man SLET ikke kan forestille sig det førend at det er for sent. Det er virkelig ikke for sjov, det er ikke legetøj men derimod vanvittigt kraftige substanser der kan have vidtrækkende følger (hvadend de er positive, neutrale eller negative). Så please ikke fuck rundt med det her bare for at opleve fantastisk smukke farver, former og følelser. Det er selvfølgelig også en del af den psykedeliske oplevelse, men der er også en anden side. Lige så gakket og gøglet som det kan blive, lige så seriøst rædselsfuldt traumatiserende kan det blive - og du kan ikke vide hvilken rejse du kommer på før du har købt billetten og sidder i rumraketten der er skud afsted.
Under alle omstændigheder ønsker jeg dig det bedste bro
Og hvis du virkelig gerne vil "komme lidt mere ind i den psykedeliske verden", vil jeg anbefale at du prøver at ændre din set & setting istedet for dosis. Hvis du gerne vil opleve en virkelig introspektiv rejse, så vil jeg anbefale at du tripper alene (men MEGET gerne med en tripsitter der sidder klar i et rum ved siden af dit, UDEN at forstyrre medmindre du kalder) i et HELT mørkt rum på en blød madras, med bind for øjnene og headphones på til noget fantastisk musik (kan anbefale Shpongle, Entheogenic og Mystery of the Yeti hvis det skal være meget afslappende og tripperen på en "organisk" urmenneskeagtig måde), og så se hvor din indre rejse fører dig hen. Set og setting har VOLDSOMT meget at sige om trippets karakter og intensitet, nærmest mere end dosis (vær dog opmærksom på at disse stoffer har en ikke lineær dosis-responskurve).
MEN.... Hvis jeg var dig ville jeg som sagt kraftigt anbefale at du venter til du er så tæt på 25 som mulig. Brug eventuelt tiden indtil da til at forberede dig og læse noget af al den spændende litteratur der er omkring den psykedeliske oplevelse.
Det var ikke for at male fanden på væggen, de klassiske psykedeliske stoffer såsom fx LSD og psilocybin (svampe) har faktisk en forbløffende sikker sikkerhedsprofil. Altså vi snakker afhængighed, social skadelighed, skade mod sig selv, skade mod andre, emergency medical treatment seeking, fysisk skade/dødelighed som altsammen ligger lavt sammenlignet med andre stoffer.
Seriøst hvis man tænker sig om, tager set & setting
meget seriøst og generelt bare tager common sense og HR seriøst er risikoen for at det går galt forsvindende lille.
Forstår godt hvis det kribler for at komme ud på en indre rejse men hvis man er fuldstændig ærlig med sig selv og føler at det nok ikke er sådan en god idé, at tiden måske ikke er til det. Så
er det sgu nok ikke en god idé! Selvom det er lidt svært at indrømme fordi nysgerrigheden er ved at eksplodere inden i en. Men det er okay.. Det kan godt være man ikke er klar nu, men yo så er man måske bare klar på et andet tidspunkt i sit liv - ½, 1, 20 år? Det er ligemeget hvor længe der går, det skal nok blive magisk og AL ventetiden værd. Hellere vente end at pushe the limit, man risikerer bare at ende i et selvskabt helvede fordi man var utålmodig - nej tak, så venter jeg sgu hellere.
Just my 2 cents...