Fandt lidt info om psilocybinsvampe skrevet af en psykiatrer. Han er lidt mystisk at høre på - ville lige dele det med jer.
Citat:
Vækst af svampe i hjemmet til eget brug:
En del firmaer har specialiseret sig i at sælge produkter, der kan bruges til at dyrke svampe hjemme i stuen. Oftest skal man bruge et akvarium og adskillige tusinder kroner på en varme/fugtighedsmaskine, lys, og særlig gødning til svampene. De lover i annoncen, at så kan man dyrke op til flere kg svampe over en kortere tid. Kvaliteten er meget afhængig af, hvor omhyggelig man er. Rådet er selvfølgelig at lade være. Resultatet vil blive et flop. Svampe er kræsne og sarte. Det er meget svært at få et resultat.
Det er det typiske trick med at forklare folk at det er svært så de ikke gør det, er svampe ikke noget af det nemmere at dyrke set i forhold til andre entheogener? Det er vel bare et spørgsmål om at være sat godt nok ind i tingene. Og - Adskillige tusinde kroner? Hmm.. Det ka vel gøres til en 500-800 kroner.
Citat:
Tørring og anvendelse af svampene:
At tørre svampe er let. De skal blot tørre mellem to lag absorberende papir. Derefter kan man mase de tørrede svampe til pulver. Ligger de tørre over flere måneder taber de deres kemiske indehold og effekt.
Indtagelse af svampe kan foregå via svampete eller de kan spises rå eller komme ned i juice eller vandige væsker. Det må frarådes, idet man ikke kan beregne styrken af den drik man laver. Det kan variere med en faktor 10 fra gang til gang, og det er meget !!!
Er det true eller bullshit? Har godt hørt at nogle svampe svinger lidt i hvor potente de er men sgu da ikke med en faktor på 10!? Det ville sige at hvis man tog et gram kunne man risikere at tage det der svarede til 10 gram?
Citat:
Effekten:
Effekten ved indtagelse kommer efter ca. ½ time. Bedst er at tygge dem i munden som tyggegummi, så kommer effekten hurtigere. Kvalme er en almindelig bivirkning. Efter et par timer kommer den største effekt, som så holder et par timer og derefter kølner af. I alt kan en trip vare 4-6 timer. Eftereffekten kan holde sig i nogle dage til et par uger, hvor man ofte føler/oplever urealistiske ting. Nogle oplever udtalte humørsvingninger.
Igen, er det så rigtigt at eftereffekten kan være i uger? Og hvad ER eftereffekten egentlig? Synes aldrig jeg har oplevet noget..
Citat:
Eftereffekten og afhængighed:
Psilocybin-svampe udvikler tolerance, så man må have mere for at få en effekt. Oftest sker dette efter 5-7 indtagelser indenfor nogle uger. Som med mange stimulerende stoffer kan der opstå psykisk afhængighed med svampe. Egentlig fysisk afhængighed kendes ikke andet end, at der kan forekomme uro og forvirring, hvis man har indtaget svampe over længere stykke tid og pludselig holder op med at tage dem.
Der er set snyderi med psilocybin-svampe ved, at man har sprøjtet LSD på dem eller kemikalier, til at få dem til at holde længere. Disse manipulerede svampe kan være meget uberegnelige at indtage fordi LSD-styrken er ukendt og LSD er stærkvirkende på de fleste mennesker. Hertil er der ofte sprøjtet med konserveringsmidler som kan være usunde at indtage.
Ja der kan opstå psykisk afhængighed men det kan der vel også med slik, onani ja sågar te! Psykisk afhængighed er vel bare noget man selv danner..
Og snyderi med svampe?

Hvem skulle gøre det? Dealere? "Ja lad os sprøjte LSD på dem og sælge dem til 50 kr/gr så har vi fandme taget røven på dem!"
Citat:
Svampepsykoser:
Svampepsykoser kan opstå enten fordi man har indtaget en større mængde psilocybinholdige svampe, eller fordi man er psykisk følsom for psykoser. En svampepsykose kan være særdeles ubehagelig, og kan medføre akut indlæggelse på et lukket psykiatrisk afsnit. Behandlingen er medicin: anti-psykotika indtil symptomfrihed. En psykose kan variere i sin varighed fra timer til uger. Efterfølgende kan der opstå flashbacks (ubehagelige oplevelser der gentager sig i hukommelsen, som om de var virkelige). Der kan også opstå generende humørsvingninger ved gentagne overforbrug af psilocybinsvampe. Svampepsykoser kan være livsfarlige fordi man ikke har en realistisk opfattelse af sin omverden. Man tror f.eks. man kan flyve eller gå igennem en glasdør eller kan svømme og trække vejret under vandet.
Den med psykosen er vel rigtig nok men jeg vil lige høre den der med folk der kan flyve og tror de er supermand osv. er det ikk den man altid hører? Den er altid vedhæftet på ordet svampe. ALLE kender den historie men hvor mange af jer herinde har egentlig været ude for noget der kunne være i nærheden af livstruende på en svamperus? Er det ikke bare hvis man er for uforsigtig og ikke har respekt for stoffet og tager for meget? Det samme ville da kunne ske på alkohol eller et hvilket som helst andet intoxikat..?
Citat:
Behandling:
Indtagelse af psilocybinsvampe må ikke kombineres med andre stimulanser så som alkohol, amfetamin, kokain eller ecstasy. Årsagen er, at der kan opstå helt uberegnelige psykiske tilstande ved stofkombinationer.
Er det igen ikke bare et spørgsmål om hvor erfaren man er med rusen?