Yes ... nogen sagde flueknepperi. That's my cue
Lad os lige få noget på det rene omkring de videnskabelige termer "hypotese", "teori" og "beviser".
En
hypotese er en testbar udtalelse, som ikke endnu har nogen sikker underbygning. Derfor laver videnskabsmanden sin undersøgelse: for at be- eller afkræfte hypotesen. Hypoteser udtrykker ikke nogen form for sikkerhed, men de kan godt være a priori (forhånds-)antagelser.
En
teori er en sammenhængende forklaringsmodel, der skaber mening i de observationer vi er stødt på. En teori er så at sige det største og sikreste for videnskabsmanden.
Beviser er det videnskabsfolk kalder data eller observationer, eller måske "kendsgerninger".
Lægfolk forveksler rutinemæssigt hypoteser og teorier, og dermed kastes der et urimeligt smuds på ordet "teori". F.eks. som når kreationister hånligt kalder evolutionsteorien for "blot en teori" - hvormed de mener, at det hele jo beror på det rene gætværk. Og så arbejder lægfolk også med noget, de kalder "facts" eller "kendsgerninger".
Lægmandens teori er det samme som videnskabens hypoteser.
Lægmandens kendsgerninger er det samme som videnskabsmandens teori, omend lægmanden ofte kraftigt overestimerer styrken og sikkerheden af teorien. Sommetider begår lægmænd også den fejl, at de sidestiller observationer og kendsgerninger (teori): men de fleste mennesker ved udmærket, at de billeder, der rammer nethinden, langt fra altid indeholder den sande forklaring (teori) på det sete.
Som eksempel på en god, videnskabelig proces:
a) Jeg har udviklet en hypotese om, at cannabis virker mod kvalme, fordi jeg har talt med nogen gutter på internettet, og de siger at det virker. Hypotesen er et gæt, der er baseret på et - for videnskaben - utilstrækkeligt bevismateriale (anekdotale beviser).
b) Jeg vælger at teste min hypotese ved at lave et dobbeltblindt, klinisk studie af en række simpelt tilfældigt udvalgte individer, som jeg tilfældigt smider i fire grupper: 1. en gruppe, der modtager placebo, 2. en gruppe, der modtager et eksisterende anti-emetisk produkt, 3. en gruppe, der får THC, og 4. en gruppe, der ikke modtager nogen behandling (kontrolgruppen).
c) Jeg gør en række observationer baseret på spørgeskemaer og det faktisk antal gange, som jeg har observeret opkast fra medlemmer i grupperne.
d) Herefter analyserer jeg tallene og prøver at eliminere alle tænkelige fejlkilder og forstyrrende faktorer. Baseret på forskelle i grupperne, og sofistikerede statistiske metoder, træder der et billede frem af, at THC præparatet synes at virke mod opkast.
Derfor tillader jeg mig at konstruere en teori: at 90% af alle patienter med kvalme og opkast kan opnå hel eller delvis lindring af deres symptomer ved at indtage THC.
e) Denne teori - og det er en teori, fordi den er et resultat af en videnskabelig proces - kan bruges på flere måder. A) Mest indlysende kan den bruges til at forklare eksisterende adfærd (hvorfor ryger folk med kvalme cannabis?) eller til at forudsige, hvordan en kvalmepatient vil reagere på at indtage THC. B) Teorien kan dog udfordres af andre, der mener at den må være forkert. Disse skeptiske videnskabsmænd konstruerer derfor deres egen konkurrerende hypotese, som siger at "THC har ingen anti-emetisk virkning", som jo er en valid, testbar videnskabelig hypotese.
