Psychedelia.dk

Jeg har gået og jongleret lidt med en idé jeg fik efter jeg læste lidt i bogen "Det medicinerede menneske".

Jeg læste om narkotika og dets indvirken på det neurobiologiske plan og fandt dels ud af at den største indvirken i hjernen er i det ventrale tegmentale område, og at under et misbrug dannes der to slags proteiner CREB proteiner og Delta-FosB proteiner og hvordan disse fungerede.

CREB (Står forr cAMP response element-bindings protein) er det protein der giver os tolerance og afhængihhed under selve misbruget.
Delta-FosB er den kode der koder for trang efter afvæning, da det koder proteinet CDK5, CDK5 er et ekstremt stabilt protein der giver strukturelle ændringer i hjernen. og eftersom det er så stabilt, vil det forblive i hjernen i lang til.
Dette vil CREB proteiner ikke, da de er lettere at nedbryde, så derfor kræver de at man hyppigt producerer dem, hvilket forklare hvordan tolerance opbygges og at man mister den når man holder pause.


Når man så ved at det er en proteinsyntese det handler om, og man kender lidt til anti-sense medicin, kunne man jo undre sig over hvorfor man ikke kunne bruge denne metode, og ved hjælp af anti-sense medicin, blokere mRNA strengen så den ikke kan være skabelon, for derved at stoppe protein syntesen, og undgå afhængighed og tolerance. Ville dette teoretisk set ikke være muligt? så kunne patientien jo have nemmere ved at komme ud af en afhængighed?

For at modvirke den derefter kommende trang, ville man så ikke kunne bruge specielle GMO enzymer til at spalte CDK5 proteinerne til to eller flere inaktive proteiner?


En anden spekulation jeg også har, handler om at proteinet CDK5 har en stor indvirken på hvordan man opfatter ting som individ. Jeg har lagt mærke til at man efter forskellige stoffer har en anden måde at opfatte audiotive og visuele hændelser. Synes at jeg har fået samme respons fra andre.

Hvad synes i?

Come on, 43 har læst tråden, og ikke ét eneste ord? Lad os nu få lidt diskution. Hvor er Biologerne?

Det er grov reduktionisme at reducere mentale tilstande til ekspressionen af enkelte proteiner, og det fører til nogle forfejlede konklusioner, synes jeg. Argumentationen bygger på en blanding af en simpel model kombineret med nogle komponenter af molekylær cellebiologi.

Ud fra mit kendskab til response elements, så vil CREB binde cAMP, en udbredt sekundær messenger, og derefter binde til DNA, hvorved der hidkaldes transkriptionsfaktorer og bestemte gener udtrykkes. Forklar lige hvordan proteiner kan føre til tolerance og afhængighed. Der er en lang vej.

CdK5 er et kinase protein, det phosphorylerer proteiner, hvilket er en udbredt mekanisme til at regulere proteinaktivitet og mobilitet (phosphatgrupper er negativt ladede, ladede molekyler går ikke over membraner medmindre de bliver transporteret af andre proteiner)

Nukleinsyre-terapi er stadig i sin spæde barndom, og medicinalindustrien er uden tvivl interesserede i at undersøge de områder hvor den virker mest anvendelig, og hvorpå de kan tjene flest $$$, så narko er nok ikke det første de kaster sig over.

Vi har overhovedet ikke nok viden om sammenhængen mellem neurokemi og bevidsthed til at foretage den type "terapi" på hjernen som du foreslår med CdK5, og det ville også være naivt at tro, at det ville være uden konsekvenser at slå ned på et regulerende protein. Sammenlignet med fx. hjerte/karsystem-sygdomme, så er centralnervesystem-sygdomme en sort boks. Vi har meget ringe forståelse for dem. Og hvordan skal vi i det hele taget få proteaserne eller DNA/RNA'et optaget i kroppen? Hvordan undgår vi at det trigger en immunorespons? Hvordan skal vi få det over hjerne/blod barrieren? Hvordan skal vi få det i de specifikke neuroner?

Det er et meget komplekst emne som du har valgt at tage op. Vi har desværre stadigvæk ikke en ret god model for sammenhængen mellem cellebiologi og bevidsthed. Hvis man er interesseret i området (eller sneglehjerner!), kan jeg anbefale nobelprismodtageren Eric R. Kandels selvbiografi.

Proteiner, og deres mindskede eller øgede udtryk, kan vel sagtens føre til øget tolerance og afhængighed - jeg kan ikke rigtig se, hvad der ellers skulle føre til tolerance og afhængighed?

Jo, der er muligt vha. siRNA at bremse udtrykket af CREB og Cdk5, men som sagt ovenfor er det kun muligt i teorien. Desuden, de to proteiner skal jo være naturligt forekommende i cellen. De fordele, du eventuelt ville opnå ved deres mindskede udtryk, ville klart blive overgået af de ulemper, der ville være forbundet med et for lille udtryk af CREB og Cdk5. Ydermere er protein interaktioner meget kompliceret, og de to roller, du giver Cdk5 og CREB er kun en brøkdel af de roller, de i realiteten spiller i cellen.

Du svarer selv på det :



Selvfølgelig medieres ovenstående gennem proteiner, men det er alligevel lige at stramme den at reducere bevidsthedstilstande til specifikke genprodukter (ala. "jeg er glad nu, fordi der sekreres serotonin". Serotonin binder til specifikke receptorer. Men det betyder jo ikke, at hvis vi indsætter receptorgenet i en bakterie og så udsætter den for serotonin, så bliver den glad). Der er ligesom et hul mellem de kemiske interaktioner i hjernen og den måde vi føler på. Vi har som sagt endnu ikke et komplet molekylærbiologisk paradigme for bevidsthed, og jeg tror ikke at vi opdager et lige med det samme.