Ja, men det er jo også netop det der er hele essensen af min pointe: AT FEJL SKER HELE TIDEN!!!
Og det er super-relevant når man beskæftiger sig med energier i terra-joule niveauer. Og især når man beskæftiger sig med dem til EKSPERIMENTER.
Det jeg oprindeligt hidsede mig op over, var den totalt arrogante attitude flere af jer 'kloge' lagde frem i jeres til-svininger af dem der var nervøse for hvad LHC ka' føre til. I fremstillede dem som totale idioter og fjolser.
Og det gjorde i fordi i er så totalt sikre på at i ved at alt er iorden. Og at LHC på ingen måder vil føre til noget Uforudset potentielt farligt.
Og det er altså rigtig dårlig stil når man berører emner som disse. Emner som almindelige mennesker ikke har de store forudsætninger for at ku' forstå grundlæggende, og hvor det er enormt let at skabe en stemning blandt dem.
Selvfølgelig ka' man som vidende person, eller ihvertfald som en der FØLER sig vidende, ha' en mening om at folk der er bange for LHC er dommedags-idioter og til grin og alt muligt.
Det er, efter min mening, bare ikke en go' indstilling at ha'. Og slet ikke på områder hvor høj energi bruges, og ovenikøbet bruges eksperimentalt.
Tværtimod bør man, igen efter min mening, ta' den slags alvorligt på den måde at man overvejer om man nu virkelig har husket alt og taget højde for alt osv.
Det er alment kendt at så snart man bli'r for selv-sikker, og rutinen derfor ta'r over, så opstår der flere Uheld og større Uopmærksomhed.
Rumfærgen Challenger eksploderede, 7 døde og mange tabte dollars, pga en så lille bagatel at det nærmest var ironisk eller komisk. Og NASA konkluderede selv senere at fejlen til dels var pga at det var blevet ren rutine at sende rumfærger op. De havde gjort det så mange gange og var blevet så vant til det at de efterhånden blev mindre opmærksomme. Alt gik altid godt, og alting lykkedes ved hver opsendelse, og ingen døde, og de kom altid ned igen, hver gang. Og derfor blev det til "a walk in the park".
Men det må bare aldrig blive til "a piece of cake" at håndtere energier i den størrelses-orden. For så øger man risikoen for nye 'challenger' Ulykker.
Columbia var egentlig det samme, omend ikke så meget at rutinen havde taget over (ifølge den undersøgelse der blev lavet efterfølgende), men fordi ingen havde overvejet den lille totalt Usandsynlige og latterlige dommedags-bagatel som kun alle crack-pot'sne havde påpeget ku' ske; at et stykke skum-plast ku' lave så meget skade.
Hvis man foreslog det før Ulykken ville man blive kaldt for alt det samme som i kalder de folk der er bange for LHC. Og den mentalitet, igen ifølge den rapport der blev lavet, var med-årsag til at ingen tog højde for den bagatel som endte med at være årsag til endnu 7 døde og mange tabte dollars.
Og alle der interesserer sig for LHC er jo potentielt set folk der ka' få arbejde der (dem af jer der studerer fysik og måske søger en karriere indenfor det emne), og som derfor bør være opdraget til ALTID at vise FULD agt-pågivenhed IGEN og IGEN og IGEN. Så snart folk der arbejder sådanne steder 'falder af på den', fordi de føler sig færdig-uddannede eller 'foran' eller "det har jeg fuldt styr på, så bare klap i", så stiger risikoen for at de laver fejl. Og når man laver fejl sådanne steder, så går det rigtig galt, og derfor ka' man ikke tillade sig at være så arrogant som denne debat gi'r tydeligt udtryk for.
Jeg ved godt jeg var grov i min kommentar, og det er selvfølgelig ikke fedt. Men i visse høj-energi miljøer er for stor selv-sikkerhed = døden (eller store økonomiske tab), og det må man bare forstå eller holde sig væk. At ta' så let på hvad LHC ska' lave, og på folk's frygt for LHC, er simpelt hen ikke iorden. Det er ikke en lokal-bager der laver kringler, men verden's største partikel-eksperiment. Det bør simpelthen afføde en vis ærefrygt og alvorlighed.
Der er ALTID noget man har overset. HVER GANG!
Hver evig eneste gang.
De fleste gange betyder det heldigvis ikke så meget, men selv efter 1 million successer så ka' gangen 1 million og 1 være lige præcis den gang hvor det får alvorlige konsekvenser. Tænk Chernobyl feks, eller 3-mile-island i usa. Atom-kraft er super-sikker energi, lige indtil den lille bagatel ingen holder øje med løber løbsk. Og det sker igen og igen og igen. Og den eneste måde man ka' forsøge at minimere den slags på, det er ved konstant at stille spørgsmål til om man nu har husket alt. Og det gør man ikke ved at gøre grin med dem der stiller spørgsmål der måske virker overdrevne eller direkte dumme. Dommedags-folkene omkring LHC er ikke et problem man ska' gøre grin med, men en reminder om at man ska' huske at tænke sig om.
Langt de fleste fejl, på A-kraftværker feks, er menneskelige fejl, og ikke tekniske, og derfor ka' det bare ikke understreges tilstrækkeligt meget at der ikke er nogen-som-helst plads til overdreven selv-sikkerhed eller filosofier som "der er ingen fare på færde her, for vi er eksperter".
Der er ALTID fare på færde når man roder med den slags. Og det er bare vigtigere at forstå end det er at være høflig.
Jeg regnede egentlig heller ikke med at du tog fejl mht fotoner og protoner, andet end som en hastig skrive-fejl hvor man let ka' lave små slip-up's
, men det var en oplagt måde at vise min pointe omkring hvor LET man ka' lave fejl. Og netop fordi små fejl indimellem ka' koste liv (gummi-ringen fra challenger feks, så lille og billig og Ubetydelig hvis man holder den i hånden, men alligevel betydelig nok til at være forskellen mellem en success og en dødelig fejl. Mere skal der ikke til) så angreb jeg den så hårdt. Så det var egentlig ikke for at være personligt nedladende overfor dig, men for at fremhæve hvor vigtigt det her er.
Jeg håber selvfølgelig, og forventer det faktisk også, at du er hårdfør nok til at ku' ta' det (det er en kompliment)
Så snart man er sikker på man har styr på det hele, så bør man for alvor blive nervøs. Ihvertfald når man ska' til at tænde for terra-joules af energi, og tilmed samtidig kombinere det med hidtil Utestede forsøg.
For så er chancen for success og et godt udfald meget større. Det si'r al menneskelig erfaring jeg kender til