Drupe skrev:
arpheus skrev:
Der er stadig rester tilbage, men jeg er mere afklaret og min generelle tilstand er blevet meget bedre. Søger i øvrigt pension, hvad samfundet jo ikke betragter som positivt, men jeg er som sagt mere afklaret og har det markant bedre.
Hvorfor søger du pension hvis du har det markant bedre? Selvfølgelig ser "samfundet" ikke positivt på at du bare vil modtage fællesskabets goder, uden selv at gøre en indsats. Hvis du er i stand til at forsøge dig selv bør du gøre det, ikke mindst fordi det giver en helt anden stolthed end bare at sidde og tage imod.
Nu kan det selvfølgelig godt være at jeg rammer ved siden af, at du vitterligt har dine gode grunde. I så fald må du undskylde.
Du må også undskylde min lidt irriterede reaktion i det følgende, men du rammer (selvfølgelig) lige ind i noget...
Din undskyldning er modtaget, men jeg ved jo stadig ikke om jeg får den. Kan du selv høre, at der er noget fundamentalt galt i den sætning?
Din reaktion er meget typisk. Jeg vil lige sige, at det ikke er økonomisk attraktivt at være på pension eller automatisk at blive set på som en der nasser på de stakkels hårdt arbejdende individer. Hvis man er sund og rask bør man glæde sig over det, i stedet for at få ondt i røven over, at andre har brug for hjælp.
At jeg har fået det bedre er ikke = rask og det er afklaring heller ikke, men det er = bedre. Jeg er blevet mere afklaret omkring problemets karakter, hvorfor det er opstået, hvad der tricker det og til en vis grad også hvordan jeg styrer det. Jeg har haft ro i to år nu pga sygemeldingen og det har givet mig ro og tid til at få arbejdet lidt med tingene og til at konkludere at pension er det bedste, hvad en speciallæge også anbefaler. Jeg kan berolige dig med, at man bliver udsat for en masse mistillid og at man ikke længere tager speciallægers vurderinger for gode varer når man søger pension. Stemningen i landet er så paranoid, at det bedst kan betegnes som massehysteri. Folk er så bange for at de syge skal ødelægge tilværelsen for de raske, så man skulle tro fjenden stod udenfor byens porte. Stemningen er skruet hysterisk op. Jeg vil medgive at det før var for let at få pension og der nok er en del der ikke skulle ha haft det, men jeg kan også berolige dig med at det er lavet om...
Hvis jeg udsættes for stres (er afprøvet mange gange) så ryger jeg ind i et depressivt angst helvede og får det stinkende dårligt, bla. med vedblivende tanker om at tage en tur ud i dyrehaven og skyde hovedet af mig selv. Jeg vil dog ikke komme nærmere ind på min tilstand fordi det bliver for personligt. Folk har en tendens til at betvivle tilstandens alvorlighed, komme med kloge bemærkninger om hvad man bør gøre, komme med en masse allerede afprøvede ideer osv. Det er ikke så fedt at skulle stå til ansvar for hele Danmarks befolkning og jeg mener heller ikke det er rimeligt. Jeg kan finde ud af at svare for mig, men det kan mange ikke fordi de jo netop er for svage. Grunden til at så mange søger pension pga. psykiske lidelser kan jo være fordi samfundet bliver stadig mere komplekst og stiller stadig større krav om normalitet (hvad det så end er, jeg har aldrig mødt nogle normale mennesker). For mig er normal = kedelig og middelmådighed kommer let gennem livet. Måske har samfundet brug for pensionister der kan se tingene fra sidelinjen og opdage nogle tendenser man ikke ser på samme måde, når man står midt i det.
Det skal lige siges, at jeg har kæmpet med det her hele mit liv og målrettet har forsøgt at få det bedre siden 1996. Jeg har prøvet den medikamentelle behandling der er på markedet - også medikamenter det ikke decideret er beregnet til det jeg fejler og det har sgu ikke været sjovt. Jeg har tidligere gået i langvarig terapi og prøvet stort set alt hvad der er at prøve af alternativ behandling, så jeg har virkelig prøvet at passe ind i "kassen". Intet hjalp afgørende og så afprøvede jeg en del lsd og svampetrip med den metode som bla. Grof anbefaler og det har hjulpet mig til bedre at acceptere min tilstand.
Jeg har arbejdet og ved derfor godt hvad et arbejde indebærer (jeg er 38) - og også hvad det indebærer ikke at arbejde. Mit liv uden arbejde betyder afsavn, men også en mulighed for at dyrke dybere og enkle sider af tilværelsen mere intenst og det fokus er jeg kun glad for...