Psychedelia.dk

The double slit experiment.

Jeg ved ikke om i har kigget på dette lille eksperiment før!?
Det er et eksperiment som giver dybe eftertanker.
Er det vi har rundt os en virkelighed eller en optisk illution?
Lever vi i et hologram?
Har du et svar?
Følg denne lille tanke og se på denne lille film. Det tager 4 min.
Quantum Mechanics - Double Slit Experiment. Is anything real? (Prof. Anton Zeilinger) http://www.youtube.com/watch?v=ayvbKafw ... re=related

Se også en dybere forklaring på dette eksperiment:
Quantum Physics 101 - Double Slit Experiment
http://www.youtube.com/watch?v=hSRTvKgAs9c

To mere som ligger i samme boldgade.
Prof Anton Zeilinger speaks on quantum physics. at UCT
http://www.youtube.com/watch?v=s3ZPWW5N ... re=related

The Quantum Conspiracy - What Popularizers of QM Don't Want You to Know
http://www.youtube.com/watch?v=dEaecUuEqfc

Har du et svar? Har du en bedre forklaring?
Som en pen lille opfordring.

Indihampen

De spørgsmål du indledningsvis stiller giver, efter min mening, ikke mening da de ikke har nogen sammenhænge med 2-spalte eksperimentet. Det hænger på ingen måde sammen med om verden er en illusion eller at vi skulle være hologrammer.

Jeg så kun den første video, så jeg ved ikke om det måske forklares senere, men problematikken ved hjertet af 2-spalte eksperimentet er den sære dualisme ved elementarpartikler at de både eksisterer som bølger og partikler. Hvis du vil vide præcis hvor fx en elektron er, er du nød til at påvirke den eksternt og det er dér skoen trykker - at vi ikke kan være fluen på væggen. Vi kan ikke se elektronen uden at påvirke den, og når det sker "kollapser" bølgefunktionen. Det giver som så ikke mening at fremstille det som om man blot ser på elektronen, du slår den med en foton der derefter registreres. Det er altså langt mindre passivt end man kunne forledes til at tro.


Der er iøvrigt ikke mangel på tossede teorier ekstrapoleret fra kvantefysikken. Jeg synes du ville investerer din tid bedre i reelt at læse om de mekanismer der ligger til grund for de teorier der accepteres af "mainstream" fysikken, fremfor at prøve at få noget brugbart ud af alle de pseudovidenskabelige teorier og filosofiske fiksfakserier.
Du lader jo til at bruge meget tid på at opsøge information, det er altså bare pokkers vigtigt at have et skarpt og kritisk filter på når youtube og blogs er hovedkilden til informationerne.

Den danske filosof Jens Hebor har, ifølge en del gode kilder, skrevet den bedste analyse af den relativistiske fysiks ontologiske konsekvenser. Han giver bland andet et bud på, hvordan DS-eksperimentet skal tolkes for en realist (dvs. en, der mener, at de entiteter, som fysikken postulerer, faktiskt eksisterer), hvilket han mener, det skal. Her er et link til en bograpport af den pensionerede professor Favrholdt, som kort går igennem bogens indhold:

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/ ... rholdt.pdf

DS-eksperimentet er kvante Mekanik 101 og er rimelig vigtig at forstå hvis man bare er en smule interesseret i hvordan "vores" model for virkeligheden ser ud.
Jeg var tilgengæld ved at falde ud af stolen da jeg så ham her bruge kvante fysik på en mere praktisk måde http://on.ted.com/Almog
Prøv at gi' manden er chance til at komme igennem de første 5 min - det er ikke nemt at forklare QM- Og så tænk over konsekvenserne når i har set den færdig, den vare kun 11min.
Der er i øvrig mange gode talks på TED. Hvis i ikke kender det, gøre jer selv en tjeneste og se nogle af de videoer de har lagt ud. Det er guf for de små grå.

Hele problematikken består vel i, at vi i vores begrebsverden gerne vil have, at to en og samme ting ikke kan instantiere to incompatible egenskaber. Man kan ikke have en næse, der er klodeformet og flad, da klodeformede ting ikke er flade. På samme måde er et partikel ikke en bølge. Og vi har en idé om, at bare fordi vi ikke kan observere noget, så betyder det ikke, at det ikke kan findes. Men går man med på en slags begrebspositivisme, som Einstein gjorde, så er der i virkeligheden intet problem med at doubleslit eksperimentet. Hvis et begrebs meningsindhold blot er betingelserne, under hvilke det, begrebet står for, kan måles, så findes der intet problem med bølge-partikeldualitet. Sjovt nok var Einstein med på den langt hen ad vejen, men han kunne alligevel ikke sluge kamelen helt. Og så er den logiske positivisme død. Jeg har dog ingen idé om, hvad man skal forstå ved bølge-partikeldualitet, hvis man er realist. For det må vel indebære, at elementarpartikler (i betydelsen "grundbyggeklodser") instantierer egenskaber, der ikke er forenelige. Det er vel også derfor, man tolker dem probabilistisk. Men hvad er en realistisk tolkning af en entitet, der kun eksisterer som en "sky" af muligheder? Det er ret mærkeligt.

"The Standard Conception as Genuine Quantum Realism" virker det som en rigtig interessant bog, tak fordi du henledte opmærksomhed på den. Den blev tilføjet til listen af bøger der venter på at blive læst. (der er jo aldrig tid nok..)

Skulle nogen der læser dette iøvrigt være interesseret i lidt grundlæggende information om den kvantiserede verden og lidt af den historie der omhandler opdagelsen af den, giver David Favrholdt en fyldestgørende introduktion til denne, samt et fantastisk interessant indblink i Niels Bohr's liv og virke, i "Filosoffen Niels Bohr". Bogen kræver ikke umiddelbart forudfattet viden og er endda, som titlen antyder, på dansk.


God kort og overordnet info om de primære filosofiske- / anskueligheds problemer da matrix mekanik og bølge mekanik definitivt smedes sammen til to sider af samme sag, Paul Muad Dib. Jeg har dog ikke den fornødne filosofiske indsigt til at jeg vil vove mig ud i en videre meningsudveksling om dette, men jeg vil dog tilføje at Manjit Kumar's "Einstein, Bohr and the great debate about the nature of reality" giver en rigtig god og forholdsvis letlæselig historisk og fysisk redegørelse for netop den periode og diskussion du referer til (igen, skulle nogen være interesserede.)

Virkelig fascinerende TED video, bindegal, selvom man stifter bekendtskab med noget teoretisk [læs: bekendtskab, ikke fuld forståelse] er det jo endeløst langt fra at se det i praksis!


For ikke at sige meget mærkeligt, utroligt at en kaotisk og tilfældig mikroskopisk verden skulle kunne lede til en stabil og ensartet makroskopisk verden. Men måske en del af forklaringen er den manglende forståelse for netop sammenhængen mellem kvantefysik og klassiskfysik.

_________________
“The good thing about science is that it's true whether or not you believe in it.”
― Neil deGrasse Tyson

"The universe doesn't owe us condolence or consolation; it doesn't owe us a nice warm feeling inside." ― Richard Dawkins

Jeg kan kun anbefale alle med en smule interesse i at forstå fysik som fysikere forstår den, at læse The Feynman Lectures. De er relativt tilgængelige og lidt 'snakkende' i skrivestilen, men kræver selvfølgelig at man har viljen til at tænke matematisk, hvilket i mine øjne er grundlaget for at kunne forstå fysik. Fysisk intuition er i sig selv ganske umatematisk, og bestemt vigtig alligevel, men udviklingerne i specielt moderne fysik har gang på gang vist os at netop matematikkens "evne" til at lede vejen er kilden til at overkomme de begrænsninger vi har idet vores intuitive opfattelse af verden typisk er dybt forankret i det klassisk mekaniske tankesæt (selvom mange dog også har svært ved at greje den klassiske mekanik).
Et godt eksempel er de voldsomt antiintuitive speciel-relativistiske effekter som hurtigt kan eftervises matematisk på baggrund af kun to fysiske principper (relativitetspostulaterne). Tankeeksperimenter har bestemt også vist deres værd (i høj grad da også indenfor speciel relativitet), men de kommer hurtigt mere eller mindre til kort som vej til ny erkendelse når man når vel udenfor den klassiske fysiks makroskopiske "regime".


Mener du her relativistisk i den fysiske forstand eller den filosofiske? (i.e. relateret til relativitet eller til relativisme?)

Feynman:
http://vega.org.uk/video/subseries/8
En fantastisk forelæser, han kommer ind på DS i denne serie.

Jeg vil nu påstå at The Feynman Lectures on Physics bliver en tung omgang hvis ikke man (mindst) har følt sig hjemme i matematik på et gymnasielt B niveau. Det gør dog ikke bøgerne mindre interessante, men man skal holde i mente at de er lavet som et højt niveau til første og anden års fysik studerende.

Hvis man vil læse i den retning, men noget langt mere tilgængeligt, er "The Character of Physical Law", "Six Easy Pieces", "Six not-so-easy pieces", "QED" og "The meaning of it all" - alle nedskrivninger af foredrag fra den fantastiske R. P. Feynman - noget sikrere valg. De fordrag der er nedskrevet i bøgerne er også tiltænkt lægmand og det hele er derfor forklaret ret grundigt (og genialt).

"Surely you're Joking Mr. Feynman" og "What do you care what other people thing?" er også rigtig interessante, selvom det forlader fysikkens område og bevæger sig over i noget mere personligt og biografisk.


Hvis jeg må tillade mig at svare, så omhandler bogen klassisk realisme versus kvante realisme og hvorvidt man kan tale om realisme på et kvanteniveau. Bogen gør altså lidt op med antagelse at kvanteverdenen skulle være uforståelig og argumenterer for en dybere forståelse.
"So maybe we should rather try to explore and understand quantum realism - the description of reality as given by standard quantum mechanis - than continue to think that realism and understanding have to be classical ralism and classical understanding" er bogens slut konklusion; om det er "den bedste analyse af den relativistiske fysiks ontologiske konsekvenser" ved jeg ikke. Jeg må indrømme at jeg ikke læste alle afsnit, da nogle af de længere argumentationer og uddybninger bliver lidt langhårede. Ret interessant bog, selvom man (jeg) ikke rigtigt blev klogere på noget af den.