Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Slip af med kronisk tinnitus?
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=24&t=47181
Side 1 af 1

Forfatter:  Rellek [ 05 jan 2014 04:22 ]
Titel:  Slip af med kronisk tinnitus?

Jeg har haft kronisk tinnitus i flere år efterhånden, og er selvfølgelig ved at være godt træt af det.

Jeg læste så for nyligt en artikel i Illusteret videnskab, der forklarer hvordan de har kureret rotter fra tinnitus ved simpelthen at udsætte dem for lyde i en frekvens, der ligger lige ved siden af deres tinnitus' frekvensområde.

Det gjorde de samtidig med at en maskine stimulerede deres vagus nerve, for at få den til at "øge plasticitet af hjernens neuroner.så de bliver klar til at indgå nye forbindelser med andre neuroner og dermed ændre funktion. Når de “klargjorte” neuroner i hørecenteret samtidig stimuleres med toner i bestemte frekvensområder, vil de ændre karakter og specialisere sig i at reagere på netop disse frekvenser"

Citat fra artiklen: http://illvid.dk/dyr-kunne-ikke-hore-stilheden-0
I kan finde meget mere om undersøgelsen ved at google: Vagus-stimulation tinnitus

Mit spørgsmål lyder så på, om det mon er muligt at benytte sig af denne teknik, med et par almindelige kvalitets høretelefoner, samtidig med at jeg laver dybe vejrtrækningsøvelser? Eller er det komplet spild af tid? Jeg har haft svært ved at finde nogle ordentlige kilder, der kan sige noget om hvor meget eller lidt, vejrtrækningsøvelser stimulere ens vagus-nerve, andet end at det skulle have en effekt.

Kunne der måske endda være nogle stoffer, fødevarer eller lign. der går ind og stimulere den? Jeg har igen ikke været i stand til at finde noget vha. google, ud over de vejrtrækningsøvelser, men jeg søger videre..

Men inden jeg går i gang med mit lille videnskabelige projekt, tænkte jeg det nok var bedst at høre mig omkring herinde først! Kunne forresten heller ikke hel bestemme mig for, om jeg skulle smide den i off-topic eller her i videnskab. Nu endte den her i videnskab!

På forhånd tak!

Forfatter:  Hindbaerroulade [ 05 jan 2014 08:28 ]
Titel:  Re: Slip af med kronisk tinnitus?

Jeg har haft tinnitus i mange år efterhånden. Jeg har fuldstændig glemt, hvordan det er ikke at have det. Det er ikke altid, at det er lige slemt, men det kunne fandeme være lækkert at opleve 100% stilhed.

Forfatter:  Foxx [ 12 sep 2014 16:20 ]
Titel:  Re: Slip af med kronisk tinnitus?

Jeg er godt nok ikke påvirket af tinnitus, men jeg har læst den samme artikel med rotterne, hvor de tester med at stimulere vagusnerven mens de lytter til en tone tæt på tinnitustonen.

Normalt hvis man medicinsk skal stimulere vagusnerven, bruger man en art pacemaker (forhindrer bl.a. epilepsi anfald), men det er vist at gå lidt over stregen når man ikke er sikker på det virker.

Der er andre måder at stimulere vagusnerven på ad sig selv:

1. hold vejret i kort tid
2. spænd muskler i kroppen som når du skal skide en stor, hård dej (valsalva manøvre)
3. ved at hoste
4. ved at dyppe ansigtet i koldt vand

Hjertepatienter der har problemer med om hjertet slår korrekt bliver trænet i at stimulere vagusnerven med disse tricks, da det hjælper med at få hjertet til at slå korrekt igen.

Jeg kan dog ikke finde det oprindelige papir på forsøget, så kan ikke sige hvordan rotterne er blevet stimuleret, om det er hastige impulser på vagusnerven eller om det er en stimulering over længere tid.

Prøv, og kontakt evt University of Texas - Dallas hvor forsøget blev lavet hvis det hjælper. Hvis man kunne gøre det til en art simpel terapi/øvelse, er det da et forsøg værd :)

Oprindelig artikel: http://www.utdallas.edu/news/2011/1/13- ... ticle.html (på English)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/