Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 13:00


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 18 jul 2016 00:49 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
Hovedpinepiller reducerer din evne til at føle empati

En amerikansk undersøgelse viser, at paracetamol ikke blot lindrer egne smerter, men også reducerer evnen til at føle empati med andres smerte.

Billede

I det nye studie fik 194 personer enten flydende paracetamol eller placebo. Dem, der fik paracetamol, havde mindre empati for andres sociale og fysiske lidelser. (Foto: Shutterstock)

Thomas Kjærulff Torp
Journalist
15 juli 2016
Medicin

De fleste af os kender det nok. Hovedpinepiller såsom Panodil, Pamol og Pinex er et effektivt middel til at lindre hovedpinen efter en våd tur i byen lørdag aften, eller hvis man skal komme sig mere smertefrit efter en hård operation. Ny forskning tyder dog på, at pillerne ikke kun får egen smerte til at forsvinde, men også kan reducere evnen til at føle empati med andre.

En amerikansk undersøgelse fra Ohio State University viser nemlig, at paracetamol, der er et af de stoffer, der bruges til at lindre hovedpine, reducerer empatien for andres sociale og fysiske lidelser.

»Empati er vigtigt. Hvis du har en diskussion med ægtefællen og lige har taget acetaminophen (det amerikanske ord for paracetamol, red), indikerer dette studie, at du måske vil være mindre forstående i forhold til, hvad du gjorde for at såre din ægtefælles følelser,« siger Baldwin Way, der er en af forfatterne til undersøgelsen, ifølge CNN.
Placebogruppen var mere medfølende

Forskerne udførte to forsøg med henholdsvis 80 og 114 forsøgspersoner. Den første gruppe fik 1000 mg flydende paracetamol, mens den anden gruppe fik placebo. En time efter indtagelsen blev grupperne bedt om at læse otte historier om personer, der enten led af fysisk eller social smerte.
Paracetamol

Paracetamol er febernedsættende og hjælper imod svage smerter. De fleste danskere har det stående som Panodil, Pinex eller Pamol.

»I min hverdag har jeg med folk at gøre, der har levet med smerter i gennemsnitligt otte år. De får stort set alle sammen paracetamol, fordi deres læge mener, at det udgør en stærk basisbehandling. Paracetamol er rigtig godt, hvis man har akutte smerter, som skal lindres i en uge eller to. Det er en grundpille i akut smertebehandling, hvis du lige er blevet opereret, eller du ligger med et benbrud, men man skal så også trappe ud af det igen,« siger hun.

Studiet læner sig op af en række forskningsresultater, der tyder på, at evnen til at føle empati for andres psykologiske og fysiologiske lidelser, overlapper med egen evne til at føle smerte.

For eksempel har undersøgelser via hjernescanninger ligeledes vist et overlap af aktiverede områder i hjernen i forhold til egen og andres smerte.
Paracetamol var den fjerde mest solgte medicin i 2014. Der blev i 2014 udleveret 118 millioner døgndoser. Det svarer også til, at hver eneste dansker spiser 21 døgndoser paracetamol, eller 126 standardtabletter årligt. Fra 2013 til 2014 faldt salget af paracetamol med 4,1 procent.

»Da vi kiggede på artiklen, var der en, som sagde, at hvis vi tog alle præparaterne fra en ende af, ville vi komme frem til nogenlunde samme resultat. Jeg har aldrig før stødt på et studie, der undersøgte, hvordan paracetamol påvirker folks empati, men resultatet kommer slet ikke bag på mig. Eksempelvis er morfin-medikamenterne også berygtet for at have en meget stærk påvirkning på psyken,« siger Gitte Handberg.

For eksempel handlede en af historierne om en person med et knivsår, der gik ind til knoglen. En anden historie omhandlede en person, som var i sorg over sin faders død. Deltagerne blev bedt om rangere hovedpersonernes smerte og undersøgelsen fandt, at placebogruppen havde sympatiseret mere med hovedpersonernes smerter end den gruppe, som indtog paracetamol - både i forhold til fysiske og sociale smerter.

Gitte Handberg, der er formand for Dansk Smerteforum samt specialeansvarlig overlæge ved Odense Universitetshospital, mener, at undersøgelsens resultat bør følges op af flere studier, der skal gøre os klogere på, hvordan smertestillende præparater påvirker menneskets psyke. Hun finder resultatet yderst interessant.

»Det påvirker simpelthen folk. Når jeg sidder her og forsøger at hjælpe folk med at komme ud af den smertestillende behandling, er det jo ofte fordi, at de føler sig omtågede og ved siden af sig selv. De føler sig anderledes. Derfor er det genialt med en undersøgelse, der specifikt går ind og måler på empatien,« siger hun.

Ifølge Gitte Handberg er danskeres massive indtagelse af smertestillende medicin et »kæmpe samfundsproblem«. Hun henviser til tidligere undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at alle aldersgrupper, fra pensionisten til skolebarnet, regelmæssigt spiser for store mængder hovedpinepiller.

Ifølge overlægen er indtagelsen af paracetamol særligt et problem for folk med kroniske smerter, der tilbydes paracetamol af lægen, selvom der ikke findes klar evidens for, at det virker imod smerter på den lange bane.

»I min hverdag har jeg med folk at gøre, der har levet med smerter i gennemsnitligt otte år. De får stort set alle sammen paracetamol, fordi deres læge mener, at det udgør en stærk basisbehandling. Paracetamol er rigtig godt, hvis man har akutte smerter, som skal lindres i en uge eller to. Det er en grundpille i akut smertebehandling, hvis du lige er blevet opereret, eller du ligger med et benbrud, men man skal så også trappe ud af det igen,« siger hun.

Hjernescanninger: smerte påvirker folks empati

Studiet læner sig op af en række forskningsresultater, der tyder på, at evnen til at føle empati for andres psykologiske og fysiologiske lidelser, overlapper med egen evne til at føle smerte.

For eksempel har undersøgelser via hjernescanninger ligeledes vist et overlap af aktiverede områder i hjernen i forhold til egen og andres smerte.

»Da vi kiggede på artiklen, var der en, som sagde, at hvis vi tog alle præparaterne fra en ende af, ville vi komme frem til nogenlunde samme resultat. Jeg har aldrig før stødt på et studie, der undersøgte, hvordan paracetamol påvirker folks empati, men resultatet kommer slet ikke bag på mig. Eksempelvis er morfin-medikamenterne også berygtet for at have en meget stærk påvirkning på psyken,« siger Gitte Handberg.

»Slå koldt vand i blodet«

Gitte Handberg mener, at indtagelsen af paracetamol er et særligt problem for folk med kroniske smerter. Ifølge Jette Højsted er der mange patienter med kroniske smerter, som har gavn af paracetamols smertelindrende effekt.

Jette Højsted er specialeansvarlig overlæge ved Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet i København. Hun er enig med Gitte Hanberg i, at det amerikanske studie er yderst interessant, men understreger samtidig, at danskerne godt kan slå kold vand i blodet. Før der drages nogle endelige konklusioner om paracetamols påvirkning på folks empatiske evner, er der behov for flere studier, mener Jette Højsted.

»Det er et interessant studie, som vi bør kigge nærmere på inden for smerteforskningen. Men på den anden side, er det også ét enkelt studie, så vi bør nok være forsigtige med at slå op, at nu er der ikke længere nogen, som føler empati med andre, efter de har spist paracetamol,« siger hun.

Jette Højsted medgiver, at der spises meget smertestillende medicin i Danmark. Det er tilmed hendes kliniske indtryk, ud fra hvad patienterne fortæller, at smertestillende præparater som morfin og paracetamol, »ligger en dyne over folk.« På den anden side mener Højsted, at det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt vi danskere spiser for meget eller for lidt smertestillende medicin.

»Man er nødt til at se på, om den enkelte patient kan undvære det, og det er en rigtigt vanskelig diskussion, fordi hvad er for meget, og hvad er for lidt, og hvor meget medicin skal man tage? Det bliver i mine øjne en lidt kunstig debat. Man skal først og fremmest bare være sikker på, at patienterne får glæde af den medicin, som de får, og at medicinen er alle pengene værd,« siger hun.

Mange patienter har gavn af paracetamol

Gitte Handbergs problematiserer som nævnt brug af paracetamol til patienter med kroniske smerte, men hertil advarer Jette Højsted imod »skråsikre og bombastiske generaliseringer«:

»Det er rigtigt, at der er mange, der nok sagtens kan undvære paracetamol i deres behandling. Det gælder især patienter, der får andet smertestillende medicin. Det er også ganske rigtigt, at der er mange patienter, der i dag tildeles paracetamol af deres egen læge. Men der er dog også mange patienter med kroniske smerter, som har gavn af paracetamol og den smertelindrende effekt,« siger Jette Højsted og tilføjer:

»Min pointe er, at der selvfølgelig med regelmæssige intervaller skal tjekkes op på, om medicinen faktisk hjælper. Men hvis patientens smertetilstand er forværret og funktionstilstanden bliver dårligere, når de ikke længere får paracetamol, er der en ret god indikation, der tyder på, at den medicinske behandling bør genvurderes,« siger hun.

Firkantede udtalelser

Ifølge Gitte Handberg skyldes uenigheden med Jette Højsted, at de to smerteforskere udtaler sig med udgangspunkt i forskellige positioner, hvor Handberg bevidst er mere politiserende.

»Der er da også fire-fem procent af vores patienter, der fortsætter med paracetamol, efter at de har været hos os. Det gjorde de, fordi de havde været igennem en individuelt vurdering. Så når man kigger på forskningen og sociale grupper, er der en sandhed, men når den føres over til individet, kommer nuancerne selvfølgelig med,« forklarer Gitte Handberg. Hun tilføjer:

»Jeg er ikke uenig med Jette Højsted, men synes nu nok, at der bør arbejdes meget mere med de her patienter uden for smertecentrene, så danskerne som helhed ikke behøver få så meget medicin. Det kan godt provokere kollegaer lidt, at jeg er noget firkantet i mine udtalelser, men jeg mener, det er vigtigt, fordi vi befinder os et sted i smerteforskningen, hvor der er et behov for, at vores problemstillinger når offentlighedens søgelys.«


Kilder

From Painkiller to Empathy Killer: Acetaminophen (Paracetamol) Reduces Empathy for Pain, 2016, Social Cognitive and Affective Neuroscience, DOI: 10.1093/scan/nsw057
Lægemidler i Danmark 2014
Gitte Handbergs profil (SDU)
Jette Højsteds profil (Rigshospitalet)

http://videnskab.dk/krop-sundhed/studie-hovedpinepiller-reducerer-din-evne-til-at-foele-empati

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 okt 2016 05:54 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 jul 2016 23:27
Indlæg: 17
Jeg tror det klart et godt til akutte smerter. Ikke til længerevarende brug! Som Benzosisipiner, over længere tid, nedsættes ens empati, og bivirkninger kan være øget aggressiv adfærd, mm.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team