Don Karnage:
Jeg forstår godt, at du er skeptisk, for det er ikke så nemt at finde noget på. Mit gæt er, at udtrykket "vand i lungerne" er et gammelt og/eller upræcist udtryk. Som fænomen mærkes lidelsen højst sandsynligt som "ægte vand i lungerne", f.eks. som resultat af parasitinfektion.
Det kan desværre nemlig godt forekomme, men det er, som Prometheus siger, noget andet end selve bongvandet. Det har altså ikke noget med gøre, at man suger bongvand i lungerne
Det har mere at gøre med de rå mængder røg, medfølgende tobaksforbrug og den ofte forekommende hasher-sport: at holde røgen nede i lungerne så længe som muligt.
Jeg har ledt lidt og fundet det nærmeste jeg tror vi kommer det, nemlig det der på engelsk hedder bullous emphysema/lung disease. En artikel fra Google Scholar:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1 ... 186.x/fullDer er også en anden psy'er, der har været så venlig allerede at behandle emnet:
http://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... &view=nextPå dansk hedder lidelsen: "bulløs emfysem", eller bulløs lungesygdom. Mere jordnært er det en form for rygerlunger, hvor lungerne får poser i lungevævet pga. røgens skadevirkninger, der nedbryder nogle væv. Her er et uddrag af en artikel om emnet:
Citat:
Pulmonale konsekvenser af hashrygning
OVERSIGTSARTIKEL
Reservelæge Andreas Klaus Pfeifer & ledende overlæge Peter Lange H:S Hvidovre Hospital, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling
[...]
På baggrund af litteraturstudier beskrives pulmonale konsekvenser af hashrygning. Rygning af hash er signifikant korreleret til udvikling af kronisk bronkitis (hoste og opspyt), mens det er uklart, om hashrygning på længere sigt også fører til permanent nedsættelse af lungefunktionen. Resultaterne af epidemiologiske undersøgelser og kasuistikker tyder på, at hashrygere har en øget forekomst af maligne sygdomme i de øvre og nedre luftveje. Hashrygning er beskrevet som årsag til lungeinfektioner med Aspergillus hos immunsvækkede patienter, og fælles brug af vandpiber til hashrygning har været medvirkende årsag til smitte med tuberkulose.
Hash har i flere år været det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark [1]. Totalt har forbruget af hash har været nogenlunde stabilt igennem de seneste 10-15 år, men de nyeste undersøgelser tyder på, at især flere og flere unge ryger hash. Af en nyligt publiceret undersøgelse af brugen af rusmidler blandt 16-20-årige fremgår det, at næsten 40% af drengene og 30% af pigerne har prøvet at ryge hash, og det skønnes, at op mod 0,5% af de unge i 9.-10.-klasserne har et fast forbrug [2] defineret som rygning flere gange ugentlig. Rygning af hash er også blevet anvendt som behandling af smerter og spasticitet hos patienter med dissimineret multipel sklerose, selv om det er omdiskuteret, om hashrygning har fordele frem for de mere etablerede behandlinger [3].
Sammenlignet med alkohol og andre rusmidler som f.eks. morfika er de fysiske helbredsskadelige effekter af hashrygning mindre. På grund af den specielle inhalationsteknik resulterer hashrygning imidlertid i, at også relativt store mængder af tjære, skadelige gasarter og andre forbrændingsbiprodukter foruden selve det psykostimulerende delta9-tetrahydrocannabinol (THC) aflejres i lungerne [4]. Sammenlignet med cigaretrygerne inhalerer hashrygere dybere og har røgen i længere tid i lungerne for at fremme absorption af THC.
Hashrygere er mere tilbøjelige til at ryge cigaretten helt ned, og da hashcigaretter ikke indeholder filtre, er der gode muligheder for, at lungedeponering af eventuelle skadelige substanser er større for hver hashcigaret end for vanlige cigaretter.
I denne artikel gennemgår vi på baggrund af litteraturstudier pulmonale effekter af hashrygning, idet vi fokuserer på de kliniske aspekter.
Metode
Artiklen er baseret på en litteratursøgning i PubMed i perioden fra 1970 til første halvdel af 2005 med søgeordene marihuana og cannabis og på referencer fundet i artiklerne. Under litteraturgennemgangen fandt vi enkelte gode og omfattende engelsksprogede oversigtsartikler, og vi kan specielt anbefale [5] til de af Ugeskriftets læsere, som ønsker at læse mere.
[...]
Hashrygning i sociale sammenhænge kan indebære, at man deler hashpiben med andre. I en nyere undersøgelse fra Australien har man beskrevet en mindre epidemi af lungetuberkulose hos unge mænd, som delte en vandpibe (bong), hvori der blev røget hash [22]. Ved at genbestemme tuberkulosebakterien og beskrive forekomsten af klinisk sygdom og af sensibilisering kunne forfatterne sandsynliggøre, at vandpiben fungerede som vehikel for smitten.
Karcinogene effekter af hashrygning
[...]
Spontan pneumothorax og pneumomediastinum er blevet kasuistisk beskrevet blandt hashrygere [33, 34]. Man forestiller sig, at rygeren på grund af selve rygemåden, hvor man efter inhalation af røgen holder vejret og udøver en Valsalvas manøvre med lukket glottis (for at øge passagen af THC over alveolemembranen), kan påføre sine egne lunger disse »barotraumer« på grund af trykstigningen i alveolerne. Denne rygemåde er formentlig også årsag til udvikling af bulløs lungesygdom i overlapperne hos hashrygere [35].
[...]
Konklusion
Rygning af hash har en række helbredsmæssige konsekvenser for lungerne. Det er velunderbygget, at det kan føre til påvirkning af slimhinden i de store luftveje med udvikling af kronisk bronkitis (hoste og opspyt) til følge, mens det er mindre afklaret, om hashrygning også fører til permanent nedsættelse af lungefunktionen og dermed til KOL. Da røgkondensat fra hashpiber og hashcigaretter indeholder kendte karcinogener, er det overordentlig sandsynligt, at hashrygere har en øget risiko for at få kræft i lunger og øvre luftveje. Den specielle rygeteknik, hvor rygeren efter inhalation holder vejret længe og foretager en Valsalvas manøvre, øger risikoen for at der udvikles bulløs lungesygdom. Da hash ofte er forurenet med mikroorganismer, især svampe, kan rygning hos immunssvækkede personer føre til lungeinfektioner, og det er beskrevet, at fællesbrug af hashpiber kan medvirke til overførsel af tuberkulosesmitte.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
