Psychedelia.dk

Xun...
Hvis jeg var dig,ville jeg tænke stærkt over,om det ikke ville være en meget bedre ide,at tage en reversibel MAOI som Aurorix,istedet for de SSIR´s.
Da det tilsyneladende er en ret let form for depression,ville Aurorix være mindst ligeså godt,og vil ikke give dig alle bivirkningerne og balladen med at komme af dem igen.
Jeg indrømmer gerne jeg er ikke meget for de SSIR´s.Jeg har hørt/læst alt for meget om bivirkninger,men specielt abstinenser når folk vil af dem igen.

Prøv at bruge Google,og slå bivirkninger,og abstinens symptomer osv op.
Der er meget god læsning.
Lægerne skriver generelt ALT for mange SSIR´s og psykofarmarka ud.Det er ligesom om at mange tror det er helt fedt at få en "lykkepille".
Det er det ikke altid.
Og specielt ikke hvis du egentlig godt kunne undvære dem.

et godt lille link til folk på SSRI'er

http://health.howstuffworks.com/framed.htm?parent=st-johns-wort.htm&url=http://www.doctormurray.com/articles/worteditorial.htm

Jeg vil sige at det er svært at finde ud af præcis hvad man burde gøre. Der er efter hånden mange valgmuligheder. Svært at vide hvad man skal gøre.

Dr.D > Tak for linket. Jeg har tænkt mig at spørge min læge om denne behandling, men jeg tror ikke det er noget han vil anbefale.

Gonzo -> Skt. Johns urt (Hypericum Perforatum) har ingen optimal effekt i forhold til SSRI præparater, som er selektive. Nu er det ikke for at skulle forgyldne SSRI'erne, for bevares, der er en del bivirkninger, men de er ihvertfald bedre end Perikon.

Perikon giver man (ihvertfald i Tyskland) til milde former for depression og af egen erfaring, giver de ikke den store effekt i forhold til egentlige SSRI'er. Perikon er mere en slags "hekseurt", som kan ordineres hvis man går og føler sig smådvask og lidt udmattet, men det virker ikke mod en klinisk depression. Ihvertfald ikke i de 3x 300 mg 0,9% hypericin ekstrakt, som man normalt anbefaler til behandling.

Jeg holder stadig ved det jeg har skrevet længere oppe, selv om der naturligvis er alternativer til SSRI'er. MAOI'er er dog også receptpligtig medicin og er ikke noget lægerne bare sådan skriver ud, fordi man forslår det. Og så er der også balladen med ikke at måtte spise diverse retter pga. for høj tyrosin koncentration osv. - der er flere aspekter af behandling med MAOIs end man umiddelbart tror. Det er ikke bare en enzym antagonist ligesom salicylsyre eller noget i den stil. Det er ihvertfald mere omfattende effekter de har, i de områder, hvor de virker.

Først vil jeg gerne sige 1 million tak for alle de indlæg i har givet her. Jeg har efter at have læst hele dagen og natten og snakket med venner, kæreste osv. besluttet at prøve en 5-htp kur i stedet.

Jeg er ikke klar til at acceptere at min krop skal indtage SSRI over længere tid. Det er simpelt hen ikke bivirkningerne værd.
Og nej, jeg er ikke klar til at acceptere at jeg er depressiv. Jeg kan fanme selv vende det.

Jeg har tænkt mig stadig at tage imod den gratis psykiater, som min læge henviser mig til, for at prøve at arbejde gennem nogle af mine begravede ting, med en professionel.

Medicinalindustrien vinder fanme ikke denne gang!!!

Tja, vil du lege oprører mod medicinalindustrien eller vil du have det godt igen?

Men held og lykke med hvadend du finder ud af.

Jeg trækker lige nogle quotes ud fra linket jeg gav længere oppe.



Og det med maden...

Jeg har taget både perikon og 5-htp samtidig uden nogen problemer. Man behøver, så vidt jeg har erfaret, ikke være lige så forsigtig med at blande med 5-htp, hvis har man perikon at gøre, i forhold til hvis man tager en selektiv re-uptake hæmmer som diverse receptpligtige antidepressiva er. Perikon har en vis re-uptake hæmmende effekt, men der er ikke lige så stor affinitet, som ved SSRI præparater.

Det er vigtigt at du beslutter dig for en behandling du har tillid til, og fuldfører den, og ikke bliver en "flakker" i systemet - og ydermere at du simpelthen stopper med drugs indtil du ved at du er rask igen.

Du er nødt til at være klar i hovedet, og få optimal jordforbindelse, hvis du vil se dig selv og dine problemer i øjnene.

Jeg har selv for 7 år siden fået SSRI / Cipramil, og de virkede godt, og efter ca 3/4 år stoppede jeg uden problemer.

Jeg tror en god psykiater er vigtigt - jeg rejste langt for at komme til en god een, som min læge havde anbefalet mig, og den dag idag ser jeg ham som en ekstremt dygtig psykiater, som jeg næsten savner.

Han praktiserer på Amager, og har vist også tilsyn med en ungdomsinstitution, så han kender en del til unges problemer med stoffer.

Og han er god til at bedømme om man har "ondt i livet" og bare brug for et let spark bagi, eller er decideret syg.

Han hedder Mikkel Hermann, har klinik Amagerbrogade 156, og han kan absolut anbefales!

Lige et par tilføjelser -



I accepten ligger frigørelsen. Men godt du har kampgejst

Og SSRI - tjaeh, bivirkninger... Jeg havde selv kun få bivirkninger.



Psykiatere er generelt ikke så meget for at grave og grave og grave i gamle problemer og traumer. De er mere mere fokuseret på at du "kommer videre" ... Til "grave grave grave" formålet er en psykolog bedre. Psykiatere og psykologer er ret forskelligt uddannet indenfor samtale-terapi. Jeg vil dog stadig anbefale ovenstående psykiater (eller en anden god psykiater) da han generelt har givet mig nogle rigtig gode råd (løb en tur, reducer dit cigaretforbrug, fortæl dine venner at du er syg og modtager behandling, etc etc) ... Jeg må indrømme er jeg er mere for fremadsynethed end retrospektion.

Olipower -> Du skal også tænke på forskellen psykiater/psykolog, at hvor en psykiater er en læge, som er videruddannet, så er en psykolog en psykolog, altså en person uddannet i læren om psyken.

Man kan sige det som, at psykiateren medicinerer/behandler det syge sind, hvor psykologen behandler det traumatiserede. Der er meget stor forskel. Hvor psykologen bevæger sig primært inde for den psykiske sfære, bevæger psykiateren primært sig inde for den fysiske sfære, altså inde for lægeverdenen.

Treasure >

Det ved jeg skam godt - men indenfor selve samtale-terapien, arbejder de også ud fra forskellige idéer.

Begge dele kan være godt, til forskellige formål. F.eks. er en psykolog ikke altid den bedste idé, hvis personen har det virkelig dårligt ...

Min mor, som jo lige har været indlagt som manio-depressiv, og ikke har været så glad for at spise sin medicin, er af den holdning at al psykiatri er helt tabt bag en vogn, og at kun psykologer er noget værd, og det er jeg langt fra enig i - for en psykolog har ikke den dybe viden om sindet, om medicin, som en psykiater har. Det er ikke alt for sjældent at psykologer som ikke kender deres begrænsninger, har belastet patienter unødigt, bl.a. ved at grave for dybt, når patienten ikke helt har styrken til det ... Eller "spildt" tiden ved at grave i gamle traumer... Heldigvis er de fleste psykologer dog gode til at se når en patient har brug noget andet / mere end psykoterapi.

Visse psykologiske værktøjer kan være meget angst-provokerende, og virke direkte modsat formålet / det øsnkelige udfald, hvis psykologen ikke kan se at patienten lider af en alvorlig sindssygdom, f.eks. paranoia, skizofreni, endogen depression, og lignende.

Jeg siger bare, at de begge har deres formål, som hver især er helt legitime formål.

Anyway, tror slet ikke vi er uenige
Jeg skrev som jeg gjorde, fordi Xun ville benytte sig af lægens tilbud om en psykiater, til at grave i gamle ting, hvilket jeg bare lige ville outline, ikke altid er tilfældet at psykiatere gider / kan bruge deres resourcer på - meget lig hvad du skriver Treasure