Da en nedtur på MDMA som regel skyldes for lidt aktivitet i serotoninsystemet pga. for lidt serotonin, kan serotonin receptor agonister dæmpe en nedtur ved at øge aktiviteten i serotoninsystemet. Sådanne agonister kan være psykedelika som 2C-C eller kroppens egen serotonin.
Men man skal også tage i betragtning, at der er en interaktion mellem det pågældende psykedeliske stof og serotonin, som skaber den psykedeliske oplevelse. Det kunne tænkes, at for lidt serotonin vil gøre trippet ret dystert, mørkt og trist, mens trippet vil blive lyst og glædeligt, hvis serotoninniveauet er højere (hvis vi generaliserer og hvis vi ser bort fra andre faktorer, der også spiller ind). Men altså, et stof som 2C-C forøger aktiviteten i serotoninsystemet på trods af for lidt serotonin, og dette kan sagtens skabe en positiv effekt i sig selv.
Så det er lidt både og, tror jeg. Det er vigtigt at tage den enkelte situation i betragtning, og bedømme om man har lyst til at intensivere rusen og køre den i en radikal anderledes retning. Hvis der har været stærke spændinger i MDMA-trippet (det stof kan være en satan som en gud), er det måske en dårlig idé at forlænge rusen på en psykedelisk facon.
You get the picture
/Edit: De to gange jeg har blandet psykedelika med MDMA på sidstenævnte stofs come-down, har jeg opnået positive resultater som en dejlig, subtil eufori samt et humørløft (højst sandsynligt pga. interaktion) og dermed også en læmpelse af nedturen (jeg har det ligesom entheo, at jeg bliver ugidelig og motivationsløs). Det har begge gange på en eller anden måde været en fortsættelse på MDMA trippet, men bare serveret anderledes.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
