Jeg har ikke de vilde erfaringer med det, men jeg har prøvet at trippe på et gammelt stof, der var populært tilbage i 70'erne. Ketamin virker ikke optimalt på min organisme, men det er også ovre i den der depressant-afdeling.
Depressanter er mystiske at trippe på, IMO. Det jeg har trippet mest på (altså haft succes med) gav nogle meget levende overflader på alt, som om der var static eller bevægelse i alt. Og lå jeg og blundede hen (og havde røget hash oveni) åbnede drømmelandet sig virkelig, og det gav en helt speciel "flavor" af CEV/drømmesyn.
Svampe har en bestemt type hallucinationer, men jeg har aldrig følt at de virkelig var skumle. Men på det her andet 70'er stof oplevede jeg at føre laaange samtaler inde i hovedet med andre personer, og så skete det fra tid til anden at jeg fucking svarede på nogle af de ting, som mine hallucinatorisk samtalepartnere spurgte om. Ofte sådan noget med at udbryde "Ja ok", "Nej" osv.
Altså giver det nogle ægte vrangforestillinger - eller hallucinationer i Shulgin definitionen: hvor du ikke aner, hvad der er fantasi og virkelighed. Min definition er, at når jeg begynder at tale højt med mine halluer, så er et eller andet krydset over den grænse. Jeg vil sige, at det især bagefter er foruroligende at tænke på, hvilke hallucinationer man havde. For ved svampe har jeg aldrig været i tvivl om forskellen mellem fantasi og virkelighed.
Jeg ville aldrig bevæge mig ud i fuld offentlighed på større doser af depressanter, som giver denne type vrangforestillinger. Det er virkelig om noget forbeholdt indtagelse i privaten. Man kunne jo gå hen og blive bindegal
