Hej, jeg ved ikke om det er det rette sted at skrive mit indlæg, men jeg synes at siden er lidt forvirrende at navigere rundt i (jeg er helt ny på sitet), så jeg skriver det bare her og håber på det bedste.
Jeg har inden for det seneste halve år prøvet at tage keta nogle gange (kan ikke huske det præcise antal, men omkring 10 gange vil jeg skyde på) og langt de fleste gange er det gået helt fint, og jeg har fået en lækker virkning af det. Dog har jeg nu to gange taget for meget af det (senest i lørdags) så jeg har fået en form for bad trip af det, vil jeg gå ud fra. De to gange minder ret meget om hinanden, og jeg vil prøve at forklare det så godt som muligt.
Første gang: Jeg sad til en lille fest med nogle venner, og på et tidspunkt tager vi hver en rimeligt stor bane, hvilket skulle vise sig at være for meget for mit vedkommende. Jeg kan med det samme mærke at det er mere end jeg havde prøvet før, og at jeg ikke var sikker på at det ville være godt, så jeg sagde at de gerne lige måtte holde øje med mig, hvilket de selvfølgelig gjorde. Ret hurtigt begynder alt at blive meget sløret, hvis jeg kiggede på fjernsynet og så kiggede over mod den anden side af rummet, så ville alt som mit synsfelt gik forbi, nærmest blive trukket med hvis I forstår. På et tidspunkt kan jeg ikke se noget længere fordi jeg TROR mine øjne er lukkede (på det tidspunkt var jeg virkeligt blæst), men inde i mit hoved får jeg hallucinationer, hvor jeg lige pludseligt står i en slags opgang, hvor trappen er som en spiral, og jeg står og kigger op. Så begynder alt at snurre rundt, og i mens begynder jeg at tænke på alle mulige random navne af en eller anden grund, jeg kan ikke lige komme med eksempler på hvilke navne det var, men det var navne der heller ikke gav nogen mening. I mens alt det her foregår kan jeg slet ikke rejse mig, og selv helt små kropsbevægelser koster ekstremt meget energi, og jeg er næsten umulig at føre en samtale med. Efter lidt tid aftager trippet, og jeg bliver langsomt mere og mere normal i hovedet, og jeg er fuldt bevidst om at det er ved at være overstået. Efter jeg er blevet normal igen er jeg meget træt, og det føles ikke som en rar oplevelse overhovedet.
Anden gang: Jeg sad til en anden lille fest med nogle andre venner, hvor vi efter lidt tid får skaffet noget keta. Jeg har stadig den anden dårlige oplevelse i baghovedet, og er derfor meget påpasselig med dosering. På et tidspunkt bliver jeg meget hurtigt blæst efter en streg, og jeg kan mærke at det igen er ved at blive en dårlig oplevelse, og jeg tror det er fordi at jeg måske har taget en streg for hurtigt efter en anden streg, for doseringen var jeg som sagt påpasselig med. Igen er det det samme forløb som første gang jeg fik et bad trip, men denne gang føles det endnu værre, fordi jeg i løbet af trippet tænker nogle andre ting, som jeg forklarer om lidt. Igen starter det med at mit syn bliver sløret, og alt følger med hvorend jeg kigger hen. Så sker det samme med at jeg lige pludseligt ikke kan se længere (fordi mine øjne er lukkede), og jeg begynder at hallucinere. Lige pludseligt står jeg foran en bygning der har form som et parkeringshus, og i næste sekvens er jeg inde i bygningen, men denne gang i et meget mørkt lokale, men hvor der er et langt bord i midten som det eneste. Men mens jeg står i det her lokale føles det lige pludseligt som om at jeg "bliver flydende" på en eller anden måde, hvor jeg føler jeg går i et med omgivelserne i det mørke lokale. Herefter bliver alting helt sort, og jeg begynder at tænke et par skræmmende tanker, jeg tænker at jeg er ekstremt bange for at jeg skal på hospitalet, og jeg er bange for at den her tilstand jeg er i, er permanent og at jeg aldrig bliver "normal" igen. Efter lidt tid kommer jeg dog langsomt til mig selv, og jeg er i starten meget forvirret over at jeg stadig er til den fest, hvor det føltes så overbevisende at jeg virkeligt havde været det andet sted, ved føromtalte parkeringshus. Langsomt men sikkert aftager virkningen, og ligesom den første gang med et bad trip er jeg meget træt.
De to episoder og specielt den sidste har ikke været gode oplevelser, og det har skræmt mig til det punkt at jeg ikke er sikker på at det er noget for mig igen. Jeg har et par spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe mig med.
1) Er det hullet jeg har ramt, eller hvad vil I sige? Jeg tænker at det har været det, men jeg er som sagt ikke så erfaren som andre mht. brug af keta, så jeg ved ikke præcist hvad man oplever når man er i hullet.
2) Med jeres erfaringer, hvor lang tid vil I som MINIMUM sige at man skal vente mellem hver streg man tager, og anbefales det at vente længere end minimumstiden? Doseringen første gang var grunden til det dårlige trip, mens jeg tror at grunden til det andet dårlige trip som sagt var at jeg ikke ventede lang nok tid, jeg tror kun der gik et kvarter, så virkningen fra den foregående bane var stadig i gang, og det har måske været for meget.
Jeg håber at det er ok med den lange smøre, og at jeg har skrevet det rigtige sted. Jeg er bare nødt til at få svar på de ting jeg har tænkt på.
|