Det kommer da lidt an på mængden og hvor tit man tar det og hvor længe man kører af gangen. Amf er ikke helsekost, og tærer en del på kroppen, men min erfaring er nu at kix er værre. Vil tro belastningen på systemet er noget nær den samme, men de psykiske bivirkninger af kix er værre. Jeg kan snildt køre en weekend på amf, uden at det går ud over humøret mandag morgen (nok nærmere middag, skal lige nå at registrere jeg er i live), mens efter kix føles verden noget trist og grå, og jeg er småirritabel de første par dage i ugen. Jeg har været godt og grundig hooked på kix af to omgange, men tar det nu kun yderst sjældent, ved særlige lejligheder. Så jeg ser de fleste kix fra sidelinien nu, og lægger måske også derfor mere mærke til de negative sider. Kender flere der har fået mere eller mindre kroniske tics, læber der dirrer, og øjne der hænger (ikke noget problem hvis bare de gjorde det en smule synkront)
Tolerancen for kix gør også at forbruget hurtigt eskalerer, jeg mener man går hurtigere fra 1 til 20 kix, end man gør fra 1g amf til 20g amf. Hænger også sammen med at folk prøver at fremprovokere samme virkning som de første par gange, ved at øge doseringen, men den feeling kommer aldrig tilbage. Selv ikke efter 1 års pause. Amf der ved man hvad man går ind til, styrken kan variere men 'rusen' er den samme, og hvis din pusher ikke er en hustler, leverer det også varen hver gang.
Jeg har heller ikke kendt nogen der er OD'et af amf, men kender 1 der har været klinisk død i et par minutter, ovenpå kix, og flere der har været så langt væk, at vi har måttet checke for en puls
Når det er sagt, må jeg også hellere lige bekende, at kix er fucking fedt, har haft nogle af de smukkeste, varmeste og kærligste oplevelser på kix nydt i godt selskab. Og man er i stand til at åbne sig mere, eller måske rettere har lyst til åbne sig, og får næsten altid berørt nogle emner som måske ikke altid er lige lette at snakke om. Så en kix i ny og næ, et par gange i kvartalet or so, tror jeg ikke man skal afholde sig fra.
Det var bare min ydmyge mening, men den generelle holdning er åbenbart at amf er værre
_________________ Let Go And Let God!
|