Var så lidt du
og ja, det var en rigtig grum syre! Er selv glad for mit ar, men det var ikke sjovt i øjeblikket og et halvt år efter. Det var virkelig satan selv. Hvilket stof kan så specifikt gå ind og påvirke vores frygt- og paranoia-centre på så voldsom en psykedelisk måde? Og ændre vores forhold til dem, der tripper med på syren i negativ retning? På samme måde, hver gang - man var garanteret en bizar +4 oplevelse, ikke under +3. Det er mig en gåde. Jeg forærede fire dråber til en erfaren bekendt i 2006 - han prøvede to af dem. Han vil give mig de andre to tilbage - jeg har endnu ikke hentet dem, men de ligger og venter. Sådan reagerer folk! Hvem vil ha satan?
Jeg har ikke ord for hvor grusomt... det var fucked up. Om morgenen, 12-13 timer efter indtagelse, sætter jeg mig udenfor og hører fuglene synge. Det er noget jeg normalt elsker, men det var så ligegyldigt. Jeg var så tom. Jeg var virkelig virkelig tom. Jeg sad stille, og jeg græd et øjeblik. Det føltes som ekstremt overfladiske tårer, uden betydning, uden værdi. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå op og kigge min tripmakker og ven igennem 3 år i øjnene. Og han ligger altså og sover! Uden at gå i alt for mange detaljer, havde bizarre fællesscenarier og visioner i trippet påvirket vores venskab i over et halvt år efter! Ligeså snart vi ikke var i samme rum, var alt fint, men ligeså snart vi så hinandens person, begyndte følelserne fra trippet i os begge. Det var virkelig freaky, og vi betvivlede vores venskab mange gange, både under trippet og lang tid efter trippet. I dag har det faktisk styrket vores venskab, fordi vi har snakket om det og fordi vi gik igennem en virkelig hård og bizar spirituel oplevelse. Og overlevet sammen! Vi udlignede med satan - det kan man kun være tilfreds med. Det tog 2-3 år. Og når vi røg en joint sammen, begyndte den underlige stemning igen. Så det undgik vi. Senere hører jeg om folk der har trippet i grupper, som har oplevet ligeså fucked up ting, som har påvirket deres venskab! Det var dagsordenen for denne batch af syre - at ødelægge. Hvor fascinerende og grusomt.
I slutningen af oplevelsen, da trippet var aftaget en del (i forhold til før i hvertfald), døde jeg - underligt, for dødsøjeblikket plejer at komme omkring peaket? Godt nok var vi i en hel anden, nærmest delirisk og overbevisende dimension under peaket, hvor mig og min ven blev til samme person, og til to katte, og til to tigre, og til en narkobaron og modefyr fra new york, men det mindede ikke meget om den klassiske egodødsoplevelse - udover evighedsfølelsen.
Jeg lå stille i fosterstilling, lidt åbne øjne og betragtede min intakte krop. I mit sind havde jeg meget skarpe visioner af at min krop, i langsomt vibrerende omgivelser af bølgende energier, blev splittet et atom ad gangen, som diffunderede ud mod den evige energi, gud, allah, nirvana. Det var beroligende og frigivende, og meget fredsommeligt. Jeg følte ikke angst og bekymring længere, en voldsom kontrast til før. Jeg svævede stillestående, min krops atomer bevægede sig i slowmotion væk fra min krop, og under mig var mit arvemateriale svævende imod mig, og væk bag mig. Jeg kunne mærke, at det jeg svævede over var essensen af mit DNA, basepar for basepar - det var rart at dø og blive frigivet fra min lidelse. Alt stoppede. En knurrende og vibrerende lyd af evig, stillestående energi overtog scenen, og jeg følte mig et kort øjeblik ét med alt, også min ven. Da min ven kom ind i det rum jeg lå i (vi havde splittet os op i hver vores rum adskilt af en dør, fordi det var for intenst at være i samme rum, men vi havde heller ikke lyst til at splittes helt), ophørte tilstanden hurtigt, og den depressive og ligegyldige tilstand indtrådte. Vi satte os til at sove i samme rum. Jeg kunne ikke sove. Jeg var deprimeret og opgivende. Det var der jeg gik ud til fuglene.
Aldrig igen. Og dog - de to dråber virker intimiderende i dag, 5 år senere, men opvejer det virkelig graden af destruktion jeg oplevede dengang?
Og lige en sidekommentar til det egentlige topic - LSD og alkohol i moderate mængder er ok! Det afhænger af hvad du søger i oplevelsen, som andre også har påpeget. Personligt foretrækker jeg et rent LSD-trip, dvs. heller ingen cannabis - men det ved du godt.
Alkohol er lettere at dosere end downers, og har en gavnlig (antidepressiv, afslappende, medicinsk) virkning i små doser (1-2 genstande). Dette kan hjælpe folk på vej, i ædru eller trippende tilstand, uden brug af potente downers. Et par genstande på en MDMA-nedtur har også vist sig ganske antidepressivt!
Men hvad angår et ustyrligt trip pga. alkohol, så er vi nok ude i en håndfuld genstande og uintelligent fuldskab - og ja, det kan godt gøre et trip ukontrollabelt. Men det kan hash også! Til tider mere end to hallucinogener sammen kan gøre. Den ondskabsfulde syre sammen med hash var... wow.
Ligesom nogle kan li at indblande downers, kan nogle li at indblande alkohol, og endnu andre cannabis. Nogle alle 4. Det er en hårfin balance det handler om, når vi snakker om HR, at rådgive stakler og at tie for ikke at blive uvenner med staklerne. Nogle gange er det bedste at holde mund og håbe, at den psykedeliske oplevelse vil guide staklen retmæssigt.
Jeg ved at man skal være large, men jeg vil til evig tid ryste hovedet ad folk der drikker, ryger (smøger og joints), coke, amf, mdma, benzoer, keta og lige slutter turen af med et syretrip kl 4 om morgenen. Come on! Gå i seng, du har været vågen i 2 døgn.
Det er ikke for sjovt vi har set folk kollapse her på siden. Fysisk (død) og psykisk (sindssyge). Vi mangler en ordentlig stofkultur (udover den teoretiske) der også indbefatter de ophøjede HR-eliter. Meget kan vi give skylden for til the drugwar og pia kjærsgaard, men en ændring i vores vaner og romantisering af stoffer vil føre os længst.
Det er den benhårde konklusion efter 8 år på psychedelia og i stofmiljøet. Jeg er imponeret over hvordan folk hjælper hinanden, men knap så imponeret over hvordan folk behandler sig selv. Gad vide hvor mange der har siddet og prædiket imod en kombination, mens de selv har været på den?
Rusmidler er spændende på så mange planer, men man skal virkelig passe på. Alle ved det, men tydeligvis kun få der fatter det. Det er meget svært at holde øje med sin egen udvikling, og hvordan forbruget eskalerer og kombinationerne bliver mere omfattende og komplekse. Folk glemmer, at de ikke er en narkomaskine, eller narkoskraldespand om man vil, men en hjerne og et netværk af blodårer, der er meget følsomme overfor uhensigtsmæssig stofbrug og kontaminerede $toffer$$.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
