På baggrund af en del erfaring med coke vil jeg lige indskyde et par bemærkninger.
I en sammenligning med MDMA's toxicitet er jeg ikke i tvivl om at MDMA udøver en større belastning på centralnervesystemet end coke. Hvorvidt MDMA så er decideret neuro-toksisk er jo kontroversielt, men jeg tror det kan være det ved forkert brug.
Coke er til gengæld under mistanke for, ved længere tids større forbrug, at give skader på det kardio-vaskulære system, dvs, hjertet og kredsløbet mm. Nu ved man jo aldrig om den slags teorier bare er udtryk for mere af den dumme propaganda, som stadig spyttes ud fra offentlige myndigheder i stride strømme, men mine søgninger på emnet har givet mig en fornemmelse af at det nok ikke ligefrem er sundt for kroppen at tage det for tit.
Der er til gengæld ingen umiddelbare bivirkninger. Når rusen er slut, så er den bare slut og man kan foretage sig hvad man nu har lyst til uden problemer.
Rusen varer mere end 15 minutter, men har flere faser. Efter henholdsvis ca. 7 og 14 (!) minutter efter snifningen kommer der to bølger af dopamin ud i nervesystemet, som giver et peak af cirka 20-30 minutters varighed - meget længere hvis det er god coke. Derefter ændrer rusen lidt karakter og bliver mere indadvendt og stenet. Efter ca. 1-2 timer enten forsvinder rusen eller vender evt. til en lettere melankolsk fornemmelse. Ikke slemt nok til at jeg vil betegne det som en egentlig nedtur.
Rigtig god coke holder et plateau på op til 2-3 timer, men det findes sjældent her omkring. Så egentlig er det ikke fordi coke er et svagt virkende stof - vi får det bare sædvanligvis ikke i så god kvalitet i DK.
Rusen er ganske vist ikke så voldsom og der er ingen særlig forøget nydelse af f.eks. musik, eller visuelle opleveleser eller lignende. Det er en meget specifik rus, som mange finder lidt kedelig og nogle er helt vilde med. Efter min mening er det en udsøgt luksus-rus uden for meget pjat, bare ren dopamin-fest.
Jeg mener også rusen har nogle oversete potentialer. Det er en stor fejl kun at forbinde coke med "cola-brianer". Man bliver faktisk helt enormt god til at tænke på coke. Der er skrevet adskillige litterære mesterværker på coke omkring begyndelsen af 1900-tallet. Freud var på coke, forfatterne var på coke, der var coke i Coka Cola, det var glade dage dengang.....
Mht. afhængighed er det nok rigtigt at det er et af de mest vanedannende stoffer overhovedet - fordi der ingen bivirkninger er til at holde folk væk fra det. Men det er nu ikke værre end at jeg kender masser af mennesker, der tager det ind imellem - og har gjort det i årevis - uden at være blevet hooked af den grund. Jeg har aldrig mødt nogen, der havde alvorlige problemer med at tage det ind i mellem og så lade det ligge til hverdag.
Og nej, man tager ikke det hele på een gang når man skal i byen.

Faktisk er der en reel risiko for overdosis hvis man tager rigtig meget...en kilde angiver 1,2 gram på en gang, men det afhænger jo af hvor stærk et hjerte man har...så man skal ikke bare suge en hel masse på een gang som man kan gøre med amfetamin, som er langt mindre risikabelt hvad angår OD.