Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 21 nov 2019 16:32


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 47 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 28 mar 2005 22:12 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 sep 2003 01:01
Indlæg: 2001
Her en kort gennemgang af nervesystemet og hvordan stofferne virker:

Intro
Hjernen består af nerveceller (neuroner) og gliaceller (enten mikrogliaceller, oligodendrocytter eller Swann’ske). I storhjernen og centralnervesystemet er det oligodendrocytterne, der er de vigtigste, da de støtter og ”holder sammen” på neuronerne. Samtidig tilfører de også neuronerne næring og udskiller deres affaldsstoffer. Oligodendrocytterne har derfor kontakt til blodkarrene og kapillærnettet. Et neuron er en celle, ligesom alle kroppens andre celler, og består derfor af de samme basale dele, nemlig en kerne med kromosomer (DNA), en kernemembran, mitochondrier, golgieapparat, ribosomer, endoplasmatisk reticulum, dobbelt overflademembran, receptorer, ionkanaler osv. Men neuronet har en anderledes form, da det består af nogle modtager-arme (dendritter) og afsender-arme (axoner), som hænger sammen med resten af cellekroppen (soma).

Receptorer
På modtager-armene og cellekroppen findes receptorer, som kan sammenlignes med en lås. Når en receptor aktiveres, åbnes ”låsen” og sætter en eller anden proces i gang. Det specielle ved receptorerne er at kun ét bestemt stof, passer i en type receptor, ligesom én nøgle kun passer i én bestemt lås. Der findes forskellige typer receptorer – nogle er koblet til en ionkanal, mens andre er koblet til et G-protein kompleks. Nogle receptorer befinder sig også inde i cellen, hvor de styrer mere omfattende og undertiden, mere permanente intracellulære forandringer.

En receptor er et protein-kompleks, typisk opbygget af flere proteiner. Disse proteiner er arrangeret i en form, så der dannes en "lomme", altså en slags hulrum. De enkelte proteiner er opbygget af aminosyrer, altså små byggesten, der tillader at det enkelte protein får en helt bestemt tre-dimensionel struktur. Der findes en næsten uendelig kombination af aminosyrer til opbygningen af et protein, og dermed også et næsten uendeligt antal mulige proteinstrukturer. På den måde kan "valget" af proteiner og kombinationen af dem, skabe en helt unik receptor, der i sin funktion er meget specifik.

Ionkanaler
Ionkanalerne findes overalt på cellen og strækker sig igennem den yderste cellemembran – deraf navnet en kanal. Ionkanalerne fungerer som sluseporte, der ved aktivering, kan lade forskellige typer ioner passere fra ydersiden og ind i neuronet eller fra indersiden og ud. Når de ikke er aktiveret er de lukkede. Ligesom med receptorerne, er ionkanalerne også specifikke og én type ionkanal lader kun én bestemt type ioner passere. Af vigtige typer ionkanaler kan nævnes Na[sup]+[/sup], Cl[sup]-[/sup], K[sup]+[/sup] og Ca[sup]++[/sup], som altså lader ioner af de forskellige typer passere enten ind i eller ud af neuronet. Af disse forskellige typer, findes der igen undertyper, da nogle af ionkanalerne er receptorstyrede, mens andre er spændingsstyrede. De spændingsstyrede ionkanaler aktiveres og åbner, når spændingen over neuronets membran når en bestemt værdi.

Transmitterstoffer
Transmitterstoffer eller signalstoffer, er stoffer, som sendes fra et neuron til et andet. I hjernen fungerer det ved at et transmitterstof bliver udsendt fra det ene neurons afsender-arme, over til det andet neurons modtager-arme. De to neuroner rører dog ikke ved hinanden, men er adskilt af en meget kort spalte, kaldet synapsen. Transmitterstoffet bliver altså sendt over synapsen. Transmitterstofferne er ”nøglen” som passer i ”låsen”, altså receptorerne, og aktiverer dem. Der findes altså forskellige typer ”nøgler”, som alle passer i hver deres ”lås”. Et transmitterstof kan enten være hæmmende eller stimulerende, og hvilken slags det er, afhænger af den receptorer, det binder sig til, da receptoren styrer ionkanalen. Når transmitterstoffet har aktiveret receptoren bliver det enten optaget af en oligodendrocyt (gliacelle) og nedbrudt, eller optaget af neuronet selv, via dets genoptags-receptorer (transport-protein-receptorer), hvor det genbruges.

Brugen af ordet "transmitterstoffer" er meget bred, og dækker over alle slags signalmolekyler, der findes i kroppen. Et transmitterstof er således ethvert molekyle, der transmitterer information. Grundlæggende passer denne definition på mange molekyler, da de på en eller anden måde overfører information. Det gælder mange af stofferne i energistofskiftet og også mere essentielle byggesten, som f.eks. lipider, kulhydrater og aminosyrer. Mere detaljeret kan man derfor sige, at transmitterstoffernes umiddelbart primære funktion, er at overføre information, i modsætning til mange almindeligt forekommende forbindelser, der typisk har mange andre funktioner.

Transmitterstoffer dækker dermed både over hormoner som f.eks. insulin og glucagon (peptidhormoner) og testosteron og østadiol (steroidhormoner), men mest specifikt bruges termen, når man omtaler de mindre forbindelser, typisk aminerne, som f.eks. acetylcholin, adrenalin, nor-adrenalin, dopamin, serotonin, glutamat og GABA. Ud over disse typisk forekommende aminerge transmitterstoffer findes også neuropeptider, altså mindre peptider (typisk di- eller tri-peptider) som f.eks. endorfin og substans P. Neuropeptiderne er typisk involveret i mediering af smertesignaler.

Af transmitterstoffer kan nævnes:

Serotonin: styrer motorisk integration, søvn, appetit, seksuel aktivitet, humør og sanseindtryk (delvist).

Dopamin: styrer bevægelse, koordination, opmærksomhedsniveau og velbehag.

Noradrenalin: Styrer angst, nervøsitet, humør, blodtryk (delvist) og puls (delvist).

Adrenalin: Øger puls, blodtryk og temperatur. Aktiverer glucagon, der frigiver glucose fra leveren.

Glutamat: Den mest udbredte exciterende transmitter.

GABA (Gamma-amino-butansyre (acid)): Den mest udbredte hæmmende transmitter.

Endorfin: Virker smertestillende og giver velbehag ved at aktivere udløsningen af dopamin.

Acetylcholin: Den vigtigste transmitter i det perifere nervesystem. Påvirker glat, tværstribet og hjertemuskulatur.

Det er vigtigt at forstå, at der findes receptorer for de forskellige transmitterstoffer både i det perifere nervesystem, dvs. nervesystemet uden for hjernen (hjertet, nyrerne, leveren, mave-tarm kanalen osv.), og i selve storhjernen. Et transmitterstof som noradrenalin har derfor i princippet flere forskellige effekter, afhængigt af om det påvirker receptorer i det perifere nervesystem eller i storhjernen. Af denne årsag har de forskellige transmitterstoffer både en mere generel fysiologisk effekt og en psykisk effekt.

Impuls
Et neuron har en elektrisk ladning, ligesom f.eks. et batteri. Denne ladning er, i neuronets hvilestadie, på -65 mV (millivolt), altså negativ. Ladningen er opretholdt pga. den såkaldte Na[sup]+[/sup]/K[sup]+[/sup] pumpe, hvor der gennem aktiv transport, pumpes natrium ud af cellen og kalium ind. Denne ladning kan forskubbes, hvis en af ionkanalerne åbnes, og lader ioner af en bestemt ladning, passere ind eller ud. Aktiveres f.eks. en natrium ionkanal, som lader Na[sup]+[/sup]-ioner passere ind i neuronet, bliver ladningen mindre negativ, og ender f.eks. på -60 mV. Samme effekt sker, hvis der diffunderer K[sup]+[/sup]-ioner ud, men fordi ligevægten for Na[sup]+[/sup] er mere forskudt, sker en hurtigere diffusion over membranen, hvis der åbnes for Na[sup]+[/sup]-kanaler. Ligevægtspotentialet for natrium er +55 mV, hvor det er -75 mV for kalium, altså er kalium tættere på sit ligevægtspotentiale end natrium, og en diffusion af kalium over membranen, vil dermed foregå langsommere. Således kan spændingsforskellen over membranen ændres på få millisekunder. Spændingsforskellen kan udtrykkes matematisk ved den såkaldte Goldman ligning, hvor også membranens permeabilitet over for de enkelte typer ioner indgår (samt temperatur (i kelvin), Faradays konstant og gaskonstanten).

Når neuronet passerer en bestemt ladning, nemlig -55 mV (i positiv retning), starter en kædereaktion, da de spændingsstyrede ionkanaler ved denne ladning bliver aktiveret og åbner. Denne bestemte ladning kaldes tærskelværdien eller trigger-punktet. Når kædereaktionen er sat i gang, vil en impuls bevæge sig hen over neuronet, og ud til neuronets afsender-arme. I enden af neuronets afsender-arme findes så små bobler (vesikler) med transmitterstof, som vil blive afsendt ud i synapsen, når impulsen når hertil. Impulsen sker altså i flere punkter:

1. Transmitterstof binder sig til receptor
2. Ionkanal aktiveres af receptor, åbner og lader ioner strømme ind.
3. Elektrisk ladning forskubbes pga. ioner og sætter en kædereaktion (impuls) i gang.
4. Impulsen når til enden af afsender-armene og aktiverer frigivelsen af transmitterstof ud i synapsen.
5. Transmitterstoffet binder sig til en receptor på det næste neuron og det hele gentages.

Hvis f.eks. en chlor ionkanal åbnes og lader chlor passere ind i neuronet bliver neuronets ladning yderligere negativ, og den mængde positive ioner, der skal til for at neuronet kan nå tærskelværdien og dermed afsende en impuls, bliver derfor større.

Stoffer
Stoffer af forskellige slags, kan påvirke måden som neuronerne arbejder på. Det kan enten være, hvis stoffet blokerer for en receptor, så den ikke kan aktiveres eller hvis det selv går ind og aktiverer receptoren, ligesom et transmitterstof. Det kan også stimulere frigivelsen af transmitterstof eller blokere for genoptags-receptoren, så transmitterstoffet forbliver i synapsen. Generelt er forskellen på virkningsmekanismerne, hvorvidt de hver især er i stand til at aktivere receptoren. Et stof kan godt have affinitet (tiltrækning) til en receptor, og også binde sig til den, uden nødvendigvis at aktivere den.

Stof der binder til receptoren uden at aktivere den: antagonist

Stof der binder til receptoren og aktiverer den: agonist

Stof der binder til receptoren og aktiverer den med en procentdel, i forhold til agonisten: partiel agonist

Ved partiel agonist, forstås at stoffet opfører sig som en agonist, dvs. binder sig til receptoren og aktiverer den, men aktiverer ikke receptoren lige så effektivt som agonisten (undertiden kaldet en fuld agonist).

Nogle gange kan agonist også omtales som en ligand, f.eks. en receptor ligand. En ligand er et mere generelt udtryk, der betegner et stof der passer i en receptor. GABA er f.eks. en receptor ligand til GABA-receptorerne og det samme er GHB også. Ordet bruges også i uorganisk kemi, hvor f.eks. jordalkalimetaller (calcium, magnesium, strontium osv.) er ligander til stoffet EDTA, ligesom ilt i kroppen, er en ligand til hemoglobin. En ligand kan altså mere groft antages, som at være et atom eller et molekyle, der er mål for en binding, oftest en mere kompleks binding.

Famarkologi
En receptor er som nævnt en proteinstruktur oftest opbygget af flere proteiner. Disse proteiner er opbygget af subunits, altså mindre enheder. Normalt er der f.eks. flere identiske underenheder der udgør et helt protein. F.eks. er proteinet hemoglobin, der transporterer ilt rundt i kroppen (indkapslet i røde blodlegmer/erythrocytter) opbygget af 4 identiske hem-subunits, der hver indeholder en Fe(II)-ion. De enkelte underenheder er igen opbygget af aminosyrer bundet sammen af peptidbindinger (binding mellem en carboxylsyrer og en amino-gruppe). Man kan altså opstille det som et klassement:

Receptor > Protein > Subunit > Aminosyrer.

Hvert protein har en særlig 3-dimensionel struktur, som er bestemt af dets aminosyresekvens. Visse aminosyrer er bestemt egnede til at få proteinet til at folde, f.eks. aminosyrer der indeholder svovl (som Cystein og Methionin), og dermed kan danne disulfid broer på tværs af kæden. Aminosyrerne har en basal fællesstruktur, men varierer i sidekæder som, afhængigt af aminosyren indeholder forskellige funktionelle grupper. Ved fysiologisk pH (7,4) er disse aminosyrer på en ioniseret, dvs. ladet form (også kaldet zwitter-ion. Gælder ikke for aminosyrer i et protein - kun i fri form)

Dette betyder, at inde i receptoren findes forskellige ladede funktionelle grupper, der stikker ud. Hvis man forestiller sig receptoren som en slags lomme, har man de enkelte aminosyrers ladede funktionelle grupper på sidekæden stikkende ud.

Når man indtager et stof vil det blive optaget i blodet og afhængigt af dets funktionelle grupper, komme på en bestemt form. Blodets pH værdi er som nævnt 7,4 så hvis den enkelte funktionelle gruppes pk[sub]a[/sub] værdi er lavere får man altså overvejende syreformen, og hvis den er højere, får man altså overvejende baseformen. Det betyder generelt om den funktionelle gruppe er protoneret, eller deprotoneret (f.eks. er acetat-gruppen den deprotonerede/ioniserede form af carboxylsyregruppen). Dette har betydning for hvordan stoffet optages over blod-hjerne-barrieren og hvor let det bindes til receptoren. Når et stof skal optages over blod-hjerne-barrieren er det vigtigt, at det ved pH-værdien i det område er uladet, da uladede molekyler har langt lettere ved at passere en membran. Herefter kan stoffet virke ved at binde sig til en receptor. Man kan forestille sig det lidt som, at når stoffet bindes til en receptor, er der "magneter" inde i receptoren forskellige steder, og også magneter på selve stoffet, som skal bindes. Alt efter hvor disse magneter er placeret, ikke mindst i receptoren, men også på stoffet, vil stoffet bindes til receptoren på en bestemt måde - enten meget stærkt, eller meget svagt. Hvis stoffet overvejende er på en ioniseret form har det stærke magneter, som bindes stærkt til magneter i receptoren. Bindingsstyrken er normalt det man omtaler som affinitet, altså hvor stærkt et stof bindes til en receptor. Jo højere affiniteten er, jo stærkere bindes stoffet. Stoffer med høj affinitet er typisk antagonister, dvs. stoffer der bindes så kraftigt til en receptor, at det ikke kan løsrives. Det kan dog også handle om, at stoffet har en særlig struktur, der gør, at når stoffet bindes virker receptorstrukturens normale "frastødnings-mekanisme" ikke og stoffet bliver dermed siddende. Enzymer som f.eks. glucose-6-phosphatase benytter sig af denne "frastødnings-mekanisme" hvor enzymet i det øjeblik substratet bindes (i det her tilfælde glucose-6-phosphat) ændrer form (krummer sammen kan man nærmest kalde det), så substratet løsrives. Mekanismen bag mange antagonister er i princippet det samme som kompetetive enzymhæmmere (stoffer/substrater der i struktur minder meget om det egentlige og derfor bindes, men ikke kan løsrives. Der findes dog et hav af kompetetive enzymhæmmere, der ikke blokerer det pågældende enzym)

Kosttilskud

For at hjernen og kroppen som sådan skal fungere optimalt, behøver den tilskud via kosten, i form af lipider, kulhydrater og aminosyrer. De fleste af disse grundlæggende byggesten findes i kosten, og kombinationen af dem varierer, alt afhængigt af kilden. Nogle fødevarer har f.eks. et højere indhold af kulhydrat, mens andre er rigere på fedt eller protein. Gennem kosten får vi også vores essentielle aminosyrer, dvs. de 10 aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne, men behøver tilført udefra. Til sidst behøver kroppen også visse mineraler/uorganiske forbindelser samt vitaminer. De fleste mineraler indgår som co-faktor i et enzym - som eksempel er jern, der findes i hemoglobin, og som er essentielt for at hemoglobin kan binde ilt. Hemoglobin i sig selv, er ikke et enzym, men snarere en transportør. Dog er den uorganiske forbindelse vigtig, da den ved at kunne ændres fra en høj- til lavspinsstruktur, er i stand til at ændre sin affinitet over for ilt. På den måde kan ilt modtages i lungerne, og afleverers i kroppens forskellige væv og organer. Andre steder er uorganiske forbindelser vigtige, da de, typisk bundet til en større struktur, fungerer som katalysatorer i kemiske reaktioner.

De fleste vitaminer er såkaldte co-enzymer. Et co-enzym er en forbindelse, der normalt hjælper et andet enzym med at kunne fungere. Vigtige elektrontransportører som NADH, NADPH og FADH2 er co-enzymer og indgår i mange reaktioner bl.a. i energistofskiftet. Primært er dog at understrege, at co-enzymer hjælper apoenzymer (enzym uden co-enzym) med at kunne fungere, da de fungerer som elektron-donorer eller elektron-acceptorer. Mange af disse co-enzymer ville ikke eksistere, hvis det ikke var for vitaminer. F.eks. er NAD+ en forkortelse for Nicotinamid Adenin Dinukleotid, hvor nikotinamid er amidderivatet af nicotinsyre. Nicotinsyre, eller niacin er i daglig tale også kendt som vitamin B3. Også vitamin B2 og B1 indgår i co-enzymer, og vigtigt i stoføjemed, er vitamin B6, der er co-enzym for mange såkaldte transaminaser, som er enzymer der flytter amino-grupper fra et molekyle til et andet. Som eksempel er omdannelsen af alfa-ketoglutarat (som er mediat i citronsyrecyklus), til neurotransmitteren glutamat via en transaminering, der er styret af en aminotransferase. Også vitamin B12 er vigtig i enzymatiske reaktioner, der vedrører centralnervesystemet. Vitamin B12 er, ligesom de andre nævnte B-vitaminer, et co-enzym. Vitamin C er også et co-enzym og virker stærkt reducerende. Derfor kaldes vitamin C (ascorbinsyre) også en antioxidant. Antioxidanter er nødvendige i kosten, men indtag over det nødvendige af netop vitamin C, har ingen gavnlig effekt.

Grundet vitaminernes funktioner som co-enzymer spiller de en væsentlig rolle, hvis man indtager andre kosttilskud. F.eks. er det en god idé at indtage vitamin B6 sammen med 5-HTP, da enzymet der omdanner 5-HTP til serotonin (en decarboxylase) gør brug af co-enzymet pyridoxalphosphat der indeholder pyridoxal (B6). Samtidig indtag af netop B6 sammen med 5-HTP kan derfor være gavnligt til omsætningen, men er ikke altafgørende.

Ydermere kan kosttilskud, i form af vitaminer og mineraler, være med til at genopbygge et lager af en bestemt neurotransmitter. Indtages et stof, der udøver sin virkning på et bestemt receptorsystem, skal depotet af det pågældende transmitterstof genopfyldes, hvilket naturligvis sker gennem omdannelser, hvor enzymer fungerer som katalysatorer. Som eksempel er omdannelsen af tyrosin til dopamin, hvor både NADH (B3) og PP (B6) er co-enzymer i de enzymatiske processer, der indgår i biosyntesen. Mange B-vitaminer indgår som co-enzymer i reaktioner der danner neurotransmittere, så i det henseende, kan et tilskud af B-vitamin være gavnligt.

Liste over stoffer og deres funktion:

Stimulanser

Amfetamin: Øger frigivelsen af dopamin

Kokain: Blokerer for genoptaget af dopamin

MDMA/Ecstasy: Øger frigivelsen af serotonin og dopamin.

Downere

Heroin/morfin/metadon osv.: binder sig som agonist til de opiode receptorer (samme som endorfin), der medfører udløsning af dopamin i belønningssystemet (nucleus accumbens).

Benzodiazepiner (Valium, Stesolid, Oxazepam, Rohypnol osv.): Binder sig til GABA(A)-receptoren og øger effekten af GABA ved aktivering.

Alkohol: Binder sig som antagonist til de glutaminerge Kainat- og NMDA-receptorerer og øger frigivelsen af GABA.

GHB: Agonist til GABA(A)-receptoren.

Cannabis/THC: Agonist til CB1 og CB2-receptorerne, der hæmmer enzymet adenylyl-cyklase, som påvirker cAMP (cyklisk AMP).

Hallucinogener

Svampe/psilocybin: Antagonist til GABA(A)-receptoren og agonist til serotonin-receptorerne.

LSD: Agonist til de serotonerge receptorer 5-HT1A, 5-HT2A og 5-HT2C. Sandsynligvis også flere.

Meskalin: Agonist til flere undertyper i gruppen af serotonerge 5-HT2-receptorer.

PCP: Antagonist til den glutaminerge NMDA-receptor, dopamin agonist og interagerer også med serotonin og noradrenalin-receptorer.

Andre

Dexofan/DXM: Antagonist til NMDA-receptoren, blokerer for genoptag af dopamin og serotonin.

Ketamin: Antagonist til NMDA-receptoren.

Update 21/5-05

Da jeg er stødt på en del steder her på boardet, hvor folk er lidt i tvivl om hvordan MDMA virker, så vil jeg her komme med en gennemgang af processen fra indtagelse til virkning:

Ved oral indtagelse vil MDMA blive optaget fuldkomment fra mave-tarm-kanalen og ligeledes over blod-hjerne-barrieren. Andre rusmidler virker ved at neuronet (det præsynaptiske) optager stoffer via endocytose (dvs. opsluger) så det kommer ind i neuronet og stimulerer de transmitterstofholdige vesikler (små blærer/bobler), der befinder sig i den synaptiske endeterminal (den yderste spids af axonet, altså afsender-armen) til at smelte sammen med membranen og dermed udløse transmitterstoffet ud i synapsen. De kan også virke ved at stimulere calcium-ionkanalerne i den synaptiske endeterminal, så de åbner. Calcium-ioner stimulerer nemlig også de transmitterstofholdige vesikler til at udløse transmitterstof ud i synapsen. I tilfældet med MDMA har det dog en anden virkningsmekanisme. Som nævnt tidligere, findes der nogle transport-protein-receptorer, som er receptorer, der befinder sig i den synaptiske endeterminal og sørger for at transmitterstoffet fra synapsen bliver gentoptaget i neuronet, når det har udøvet sin virkning på de postsynaptiske receptorer (altså på det andet neuron). Det er bl.a. her antidepressiva som Fontex, Prozac, Cipramil mm. udøver sin virkning, nemlig ved at blokere for transport-protein-receptoren, så transmitterstoffet i synapsen ikke kan genoptages. Koncentrationen af det givne transmitterstof i synapsen stiger derfor. MDMA indtræder i det præsynaptiske neuron gennem transport-protein-receptoren og udøver to forskellige virkniner på neuronet: For det første ændrer det formen af transport-protein-receptoren, så det i stedet for at genoptage transmitterstof fra synapsen, pumper transmitterstof fra neuronet ud i synapsen. Den kommer altså til at virke omvendt. Der er primært tale om cytoplasmatisk transmitterstof, altså transmitterstof, der endnu ikke er blevet indkapslet i en vesikel. Samtidig vil MDMA-molekylet stimulere vesiklerne, til at udløse transmitterstof ud i synapsen. Den stimulerende effekt sker altså i tre trin:

1. Ændring af transport-protein-receptoren, så den ikke er i stand til at fjerne transmitterstof fra synapsen.

2. Denne samme ændring af transport-protein-receptoren medfører at den pumper transmitterstof fra neuronet og ud i synapsen.

3. Vesikler med transmitterstof bliver stimuleret til at smelte sammen med membranen (exocytose) og hermed udløse transmitterstof ud i synapsen.

Som skrevet tidligere, er der primært tale om transmitterstoffet serotonin, som MDMA indvirker på. Det er derfor grunden til at man efter en tur på MDMA/Ecstasy godt kan føle sig nedtrykt og trist. Som man måske har opdaget kan effekten af MDMA forringes ved samtidig indtagelse af SSRI's (Selective Serotonine Re-uptake Inhibitor), da transport-protein-receptoren derfor er blokeret og MDMA altså ikke kan komme "igennem" receptoren.

Til andre, der er interesseret i emnet omkring MDMA's virkningsmekanismer henviser jeg til min SSO om Misbrug af MDMA og behandling, som kan findes her


Senest rettet af erusaerT 11 nov 2008 10:54, rettet i alt 10 gange.

Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 21 aug 2006 10:48 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 aug 2005 09:17
Indlæg: 1752
Jeg smider lige et link til Netstof.dk's vældig pædagogiske flash præsentation af hvordan stofferne virker i hjernen:

http://www.netstof.dk/site/Drugs_in_the ... the_brain/


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 23 aug 2006 00:34 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2005 02:14
Indlæg: 680
Geografisk sted: Århus
Er der nogen, der i detaljer kan forklare hvordan psilocybin og psilocin påvirker det serotonerge system? Har forstået at stofferne er agonister til serotonin, men hvorfor tager nogle folk så 5-htp inden et svampetrip? Serotonin-niveauet bliver vel ikke påvirket, hvis psilocybin og psilocin bare 'overtager' dets rolle?

Eller har jeg ikke forstået noget?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 23 aug 2006 03:18 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 18 feb 2003 02:01
Indlæg: 456
Geografisk sted: Nowhere land
Mit gæt ville være, at når psilocinen aktiverer serotoninreceptorene bliver der i den anden ende af neuronet udskilt serotonin, og når man er godt svampepåvirket bliver receptorene vel rigeligt aktiveret og på den måde udskilt ekstra serotonin. Så det er nok muligt at der på høje doser skal indtages lidt ekstra tryptofan eller 5-HTP så hjernen har noget at stå imod med.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 29 aug 2006 11:02 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 nov 2005 19:15
Indlæg: 1321
Geografisk sted: Neogen
Rusmidlernes biologi

http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/indhold.htm


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 29 aug 2006 16:12 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2005 02:14
Indlæg: 680
Geografisk sted: Århus
Cola skrev:


Læste den for noget tid siden, og jo... den er da ok, men jeg stoler ikke på en mand, der påstår følgende:

Rindom skrev:
Psilocybin er det aktive stof i en stor familie af svampe kaldet spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata)


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 29 aug 2006 16:22 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 aug 2004 19:14
Indlæg: 591
Geografisk sted: Langeskov
shinsou skrev:
Cola skrev:


Læste den for noget tid siden, og jo... den er da ok, men jeg stoler ikke på en mand, der påstår følgende:

Rindom skrev:
Psilocybin er det aktive stof i en stor familie af svampe kaldet spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata)


Så vidt jeg har forstået skulle han vist have ret godt fat i virkningsmekanismerne af stofferne?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 29 aug 2006 16:25 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2005 02:14
Indlæg: 680
Geografisk sted: Århus
Magnum skrev:
shinsou skrev:
Cola skrev:


Læste den for noget tid siden, og jo... den er da ok, men jeg stoler ikke på en mand, der påstår følgende:

Rindom skrev:
Psilocybin er det aktive stof i en stor familie af svampe kaldet spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata)


Så vidt jeg har forstået skulle han vist have ret godt fat i virkningsmekanismerne af stofferne?


Ja ja, jeg brokker mig jo også bare :D


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 30 aug 2006 08:38 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 nov 2005 19:15
Indlæg: 1321
Geografisk sted: Neogen
Da jeg begyndte at læse den, gav det mig et meget uoverskueligt billede, med alle de "fine ord" og jeg blev rimelig hurtig træt af at læse den.

Efter at have tjekket Netstof.dk flash præsentation af hvordan det virker oppe i hjernen blev det faktisk lidt mere overskueligt da jeg tjekkede bogen ud igen.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 30 aug 2006 11:07 
Rusmidlernes biologi er også beregnet til undervisning i gymnasiet på biologi A-niveau. Vi havde bogen, da jeg gik i gym, men fik den aldrig brugt.


Top
  
 
 Titel:
Indlæg: 30 aug 2006 11:40 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 aug 2003 01:01
Indlæg: 3646
Geografisk sted: .....
Det er en rigtig god bog... Min bio lærer på HF gav mig den som en "afslutnings gave".... Hvis man læser hele bogen er de svære ord til at forstå - har ihvertfald fået en masse god info fra denne bog (rusmidlernes biologi - henrik rindom) en anden underholdende bog er - brug og misbrug, vi er alle på stoffer - jørgen lumbye.... (den er vist på tilbus i boghandlen...(gad))


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 30 aug 2006 11:46 
Mja, men man kan vel næppe kalde "brug og misbrug" for faglitteratur.


Top
  
 
 Titel:
Indlæg: 31 aug 2006 11:14 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 aug 2003 01:01
Indlæg: 3646
Geografisk sted: .....
Pharm skrev:
Mja, men man kan vel næppe kalde "brug og misbrug" for faglitteratur.


Korrekt, men lækker historie læsning - godt nok romantiserer han en del... men spændende læsning!


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 31 aug 2006 12:09 
Offline
In our memories
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 okt 2000 01:01
Indlæg: 7066
Geografisk sted: København
Jeg vil nu næppe kalde Rindom for en stofromantiker....


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 31 aug 2006 12:57 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 okt 2004 14:30
Indlæg: 1051
Dextrose skrev:
Jeg vil nu næppe kalde Rindom for en stofromantiker....

Det er nu også Lumbye der menes.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 13 nov 2006 23:57 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 nov 2006 17:25
Indlæg: 71
Geografisk sted: København
virkeligt nice indlæg !

tak


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 29 jan 2007 19:18 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 okt 2005 20:53
Indlæg: 246
Geografisk sted: I dine sko
Her en lidt morsom flash-ting, i stil med den på netstof.dk:
Mus på stoffer!
Den er måske ikke så dybdegående, men hold kæft hvor er den pædagogisk!


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 30 jan 2007 00:52 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 sep 2005 16:43
Indlæg: 1465
lallehat skrev:
men hold kæft hvor er den pædagogisk!


Og morsom. ;)


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 30 jan 2007 13:27 
Offline
In our memories
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 maj 2006 20:51
Indlæg: 2145
Geografisk sted: Jylland
Citat:
Her en lidt morsom flash-ting, i stil med den på netstof.dk:
Mus på stoffer!
Den er måske ikke så dybdegående, men hold kæft hvor er den pædagogisk!


den er griner :P


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 29 maj 2007 07:47 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 maj 2007 03:01
Indlæg: 106
nogen der kan sige mig, eller linke til en tekst, der beskriver ketamins virkning i detaljer? har ikk ku finde noget.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 47 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team