Dextrose skrev:
Folk der er bange for at se virkeligheden i øjnene...
Helt enig.
Følgende skrev jeg i min LSD-opgave. Den har vist en relevans herinde

Citat:
Hverken en fysisk eller en psykisk afhængighed af LSD er blevet dokumenteret eller påvist, trods over 60 års intense studier af rusmidlet. Læger, politikere og politifolk klassificerer ofte stoffet som et narkotikum med et vist potentiale for afhængighed, dog uden at kunne dokumentere eller argumentere for hvordan denne afhængighed skabes, og hvad der klassificerer stoffet som et narkotikum. Der er i LSD’s levetid heller ikke blevet fundet eksempler på folk der er blevet afhængige af denne substans. Der er kun dokumenteret afhængighed ved brug af psykedeliske stoffer der virker som NMDA-antagonister, eksempelvis det ”psykedeliske heroin”, kaldt Ketamin Hydrochlorid (2-(2-chlorophenyl)-2-(methylamino)-cyclohexanone), samt narkotiske stoffer såsom kokain, alkohol og heroin, og stimulanser som amfetamin, kaffe og nikotin.
Man hører også ofte, at nogle få brugere af LSD har fået et såkaldt ”badtrip”, og er blevet psykotiske og/eller fået flashbacks, hvilket er grunden til at stoffet er blevet ulovliggjort. Edward M. Brecher, forfatteren til bogen ”Licit and Illicit Drugs”, skriver, at alle mennesker kan blive ofre for depressioner, flashbacks og psykoser, om de har taget LSD eller ej. Det er før set, at intense emotionelle kriser (død af en nær ven eller et familiemedlem, en bilulykke, sexovergreb/voldtægt, m.m.) kan skabe depression, flashbacks og i værste fælde psykoser, selv flere år efter oplevelsen. Og da en oplevelse på LSD altid bliver beskrevet som en stærk, intens og personlig emotionel oplevelse, burde det ikke undre nogen at flashbacks, depressioner og psykoser forekommer af psykologiske årsager, og ikke af direkte eller kemiske årsager grundet indtagelse af LSD.
Det er desuden også kendt, at psykologer kan forværre en depression eller en psykose hos en patient, fordi psykologerne formår at få endnu flere ting fra underbevidstheden op i patienten. Patienten kan ikke nødvendigvis håndtere disse fortrængte følelser som er blevet fremkaldt af psykologen. LSD, og psykedelika generelt, fungerer efter samme princip. Resultatet er depression, flashbacks, og evt. psykoser, hvis disse fortrængte følelser ignoreres og ikke bearbejdes under og efter rusen, eller under og efter besøget hos psykologen.
Herved kan vi konkludere, at indtagelse af LSD, og andre psykedeliske agenter, ikke er som narkotiske eller stimulerende stoffer. Efter indtagelse af de narkotiske eller stimulerende stoffer, kan man vælge at sove efter rusen, uden at skulle bearbejde nogle personlige tanker eller følelser under eller efter rusen. Disse stofgrupper fungerer modsat psykedelika; og da mange indtager LSD som var det alkohol eller amfetamin, går det selvfølgelig galt, når vedkommende kaster sig ud i en stærk, emotionel oplevelse der bearbejder fortrængte oplevelser og følelser, hvilke ikke er tilfældet med andre stofgrupper end psykedelika.