Hej Reuss.
Jeg er også helt enig i, at din indstilling til psychedelika virker meget fornuftig. Det er virkelig den konstruktive måde at bruge det på. Jeg bliver altid glad når der er nye personer der får øjnene op for den psychedeliske verden
Grunden til at jeg skriver det her, er fordi jeg selv har været/er i din situation. Har haft enormt meget sygdom i min familie, og har måtte begrave fire af mine familiemedlemmer inden for det sidste 1 1/2 år, bla. min far for godt et år siden.
Jeg føler selv, at jeg har fået bearbejdet mit tab gennem mine psychedeliske oplevelser, da mit syn på verden/universet har ændret sig betydeligt. Dette indebærer også mit syn på selve livet, og det at dø.
Jeg skal da indrømme, at der har været nogle problemer i forbindelse med det, især dødsangst under nogle trips. Det gik faktisk først op for mig for kort tid siden, at min dødsangst selvfølgelig skyldtes de dødsfald jeg har været vidne til.
Tror det jeg prøver at sige er, at der selvfølgelig kan ligge nogle problemer gemt i psyken, men at selve det at trippe sagtens kan give forløsning for disse.
Hvis jeg var dig, ville jeg starte med svampe, og så forøge dosen over nogle gange, så du får en fornemmelse af stoffet, og de steder det kan bære dig hen. Også når du ikke har en tripsitter med dig.
Et andet stof, der er perfekt til solotrips, er ketamin. Ved godt, at det er anbefalet at have en ved sin side, da man bogstaveligt talt bliver rimelig lam i kroppen, men er af den holdning, at hvis man tager de rigtige forholdsregler (fx. ikke at have stearinglys og smøger tændt når man indtager stoffet), er det ganske ufarligt. Ret mig hvis jeg tager fejl...
Keta er i hvertfald en solo-rejse, og man kan komme ret dybt ind i sig selv.
Men held og lykke med det, og glæd dig til nogle gode oplevelser. Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet..
Vh. SpuN-