Psychedelia.dk

Ja, det lyder fandme ubehaligt.
Håber du kommer oven på igen.
/karma her fra

For udeforstående der var (relativt) ædru var det ihvertfald lige så traumatisk at opleve. Fyr med delusioner + storhedsvandvid + tae kwon do = rigtig dårlig kombination. Har heller aldrig oplevet så ægte had lyse ud af nogens øjne og ej heller oplevet så ubehagelige ting blive sagt om folk man holder af.

Jeg er ihvertfald stadig dybt rystet!

Takker stadig for at der ikke skete noget med nogen og der lige akkurat var nok valium til at slå tae-kwon-do Jesus ned med!

Jeg skal ihvertfald genoverveje mit forhold til stoffer, for sådan noget må aldrig ske igen!

KH
Ken Ishii

Har haft en lignende oplevelse med en fyr der var god til karate. Det tog en 12 mand at holde ham nede.

Don't worry, jeg er nogenlunde ovenpå - bort set fra gennemtæskede muskler og led forskellige steder, samt stof til utallige mareridt. Det var et af den slags bad trips man ser i film med en anti-stof agenda.
Mit ego blev totalt opsplittet, men det samlede sig pænt igen da trippet sluttede.
Alligevel... Et kemikalie jeg vil fraråde alle andre end de allermest kyndige at eksperimentere med. Som regel er det mig der styrer trippet, ikke omvendt. Og jeg har det bedst på den måde.

Det er sjovt at det kommer nu, da jeg for mindre end en uge siden måtte fysisk holde en fyr tilbage, som havde taget formeget LSD+GBL. Og han havde så bare trænet Jui jitsu istedet... Hmmm ik en specielt hyggelig oplevelse

det lyder ikke specielt rart - tror du at det er dét stof, der har haft overvejende grund til at du fik det badtrip, eller har det været sykiske tilstande og omgivelserne der har haft størst indflydelse?


<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Prometheus:
- Jeg var sikker på at der var soldater i skovene som testede kemiske kampstoffer på os.
- Jeg sad på et tidspunkt med mine indvolde i hænderne, og med jævne intervaller sprøjtede der store blodstråler ud fra forskellige punkter på min krop. Jeg så mig selv udefra, med totalt knust hovede. Jeg skulle holde hjernen inde.
<HR></BLOCKQUOTE>

har du set "Nedstigning til helvede" ?

Nogen form for klarsyn, eller blot ren skizofreni?

Håber at du kan bruge oplevelsen til noget, selvom den ikke har været positiv.

Ved godt at det er et dybt seriøs emne, men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på zombiefilm, og Bad Taste da jeg læste " Jeg sad på et tidspunkt med mine indvolde i hænderne, og med jævne intervaller sprøjtede der store blodstråler ud fra forskellige punkter på min krop. Jeg så mig selv udefra, med totalt knust hovede. Jeg skulle holde hjernen inde." [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Det lyder sgu som noget af en brutal og ubehagelig oplevelse, håber at du hurtigt kommer dig over den [img]images/smiles/icon_eek.gif[/img]

T^T: Jacobs ladder på engelsk, ikke ?

Jeg prøvede en kapsel med (efter sigende) 30 mg 2C-T-7 her i lørdags. Jeg har aldrig prøvet at få opløst min personlighed på den måde ved et langvarende psykedelisk stof. Og jeg så ting, som virkede virkelige, men som helt sikkert ikke kan have været det.... Den slags hallucinationer som man ellers mest tilskriver natskyggestoffer mv.
Jeg nægter at skrive en triprapport, da det hele var ret traumatisk, og tidslinien var dybt usammenhængende. Men her er et par eksempler:
- Jeg var sikker på at der var soldater i skovene som testede kemiske kampstoffer på os.
- Jeg sad på et tidspunkt med mine indvolde i hænderne, og med jævne intervaller sprøjtede der store blodstråler ud fra forskellige punkter på min krop. Jeg så mig selv udefra, med totalt knust hovede. Jeg skulle holde hjernen inde.
- Jeg blev løftet op i et net, sammen med nogen tentakel-dyr, som ikke ville mig noget godt.
- I ny og næ var der totalt sceneskift... Til en S-togsbro, til et totalt hi-tech-landskab mv. Hel horisonten skiftede karakter.
- På et tidspunkt lignede alle mine venner zombier fra efter en atomkrig.
- Alle vennerne var HELT SIKKERT med på at køre det her forsøg på mig. Total paranoia.
Derudover var der meget smukke og overvældende visuals over det hele. Men delusionerne var ikke min form for sjov. Specielt fordi de næsten alle sammen var ubehagelige og truende.
Alt i alt kan jeg konkludere at det nok ikke er et stof som jeg vil lege med igen. Og jeg vil bede alle tænke sig om to gange før de kaster sig ud i det.

sikke en tur Prom. Håber du føler dig OK i dag.

Lyder sgu ikke rart, håber du kommer dig hurtigt...

Mvh. Psyko

Jeg skulle PRÆCIS til at sammenligne oplevelsen med "Jacob's Ladder"! Det var nøjagtigt lige så scary.... Og effekterne var mindst lige så overbevisende. Og efter at jeg havde oplevet mig selv ligge døende på 10 forskellige måder, var mit sind så flosset at jeg ikke turde lade nogen som helst komme i nærheden.
Klarsyn var der ikke meget af... Total forvirring. Jeg vidste ikke engang hvilket århundrede jeg var i! På et tidspunkt lod det til at hele mit hidtidige liv kun havde været en simulation, og jeg nu blev vækket af drømmen.
Det eneste positive jeg kan se at jeg har fået ud af det ind til videre, er en større respekt for nye research-chems. Jeg troede blot at det var en ny phenethylamin, med en overvægt af visuelle effekter. Men aldrig er jeg blevet så godt og grundigt fucked up - på en negativ måde. Det virkede nogenlunde som jeg kan forestille mig PCP + datura i store mængder ville virke på mig.
TT> Jeg er overbevist om at det var mere stoffet end set & setting som gjorde det. Jeg er normalt særdeles velafbalanceret - både når jeg tripper og ellers. Jeg var i godt humør, omgivet af gode venner, i en hyggelig lejr langt ude i skoven. Jeg har tidligere taget store doser af næsten alt psykedelisk - men det her knækkede mig noget så grusomt.

[ 15 Juli 2003: Besked ændret af: Prometheus ]

Damn, Jacob's ladder er en syg film, så hvis det du har oplevet kommer tilsvarer det han oplever, kan jeg sgu godt forstå du er blevet skræmt. Hvem ville ikke det?

Håber somsagt du kommer dig, mvh. Psyko

Jeg er da' ked af at høre at du har haft en dårlig oplevelse, men håber som andre har nævnt at du kan vende den til noget positivt.

Hmmm.... Det var mere end *bare* en dårlig oplevelse.... Jeg har haft hvad jeg ville karakterisere som dårlige trips før. De nåede ikke det her til knæene. Jeg var pænt meget til fare for mig selv og andre. Og så inkapaciteret at jeg ikke selv kunne dosere en downer for at slå det ned. Det må ikke ske.
Men jeg er ikke skræmt væk fra at trippe. Faktisk tror jeg at det vil gøre mig godt med et hyggeligt lille trip på kendt territorie snart.
Ønskeliste til næste intense triptur: Gevær med bedøvelsespile. Spændetrøje. Haloperidol.

Daaahm, det lyder som et nasty trip i har fået jer - hvad med dig ken er du okay igen ?

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Prometheus:
Og så inkapaciteret at jeg ikke selv kunne dosere en downer for at slå det ned.<HR></BLOCKQUOTE>

Slik på fingeren, og stik den i posen? [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Puha det lyder som en voldsom og ubehagelig oplevelse [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img] [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img] [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img] [img]images/smiles/icon_eek.gif[/img] [img]images/smiles/icon_eek.gif[/img]

Men det er jo desværre bagsiden ved narko

- NEJ - det SKAL og MÅ ikke være bagsiden ved narko - Et badtrip, hvor man mister selvtilliden, og høre lidt skræmmende stemmer, kan ikke undgåes, og er nok en nødvendighed, for at man kan opretholde sin respekt for stofferne - men den dér oplevelse er jo ikke bare et badtrip, det kunne ha udviklet sig til en katastrofe

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Prometheus:
[B]TT> Jeg er overbevist om at det var mere stoffet end set & setting som gjorde det. Jeg er normalt særdeles velafbalanceret - både når jeg tripper og ellers. Jeg var i godt humør, omgivet af gode venner, i en hyggelig lejr langt ude i skoven. Jeg har tidligere taget store doser af næsten alt psykedelisk - men det her knækkede mig noget så grusomt.
[B]<HR></BLOCKQUOTE>
- jeg tvivler ikke på at du er temmelig erfaren, og ikke umiddelbart til at bugge - jeg ville bare vide hvor stor del af byrden du ville ligge på 2C-7-T´en.... Jeg tror ikke jeg skal rode med det stof forløbelig [img]images/smiles/icon_rolleyes.gif[/img]

@Jensus: ja, det var "Jacobs ladder", jeg tænkte på - det er også en skræmmende film!

Efter lidt grublen, er tingene ved at falde lidt mere på plads.
Jeg havde ingen erindring om at have indtaget noget stof selv, og var sikker på at det var et ondsindet forsøg som nogen kørte på mig. Og forsøget fortsatte, selv om jeg råbte at jeg ikke kunne klare mere, at det skulle stoppe nu osv. Hvis jeg bare kunne have husket at jeg havde indtaget et kemikalie, var jeg aldrig blevet så fucked-up.
Alt hvad jeg forestillede mig, blev 100% virkeligt for mig. Ligesom filmen "Sphere". Da jeg lå og var sprættet op, kom der endda en ambulance... Men den forsvandt igen. Forsøget skulle åbenbart køres videre. Smerten føltes også helt virkelig. Man bliver en kende desperat, når man kan se at blodet fosser ud, og man kan mærke at man hele tiden bliver svagere.
Fysisk føltes det heller ikke helt sundt. Mit blodtryk føltes kraftigt hævet, men det var nok primært pga. ophidselsen. Pulsen var også farligt høj, og jeg gik i krampe-rystelser et par gange. Men et par beta-blokkere (som jeg naturligvis ikke selv anede eksisterede på det tidspunt) tog de mest faretruende fysiske effekter. Diazepam i halvstore doser var ikke så effektivt som det burde være.
Fra at have været forsøgsdyr i hvad der føltes som en uendelighed, lod jeg paranoia og megalomani tage over. På det tidspunkt må jeg på et eller andet plan have fundet ud af at jeg selv havde en indflydelse på hvad der skete, og hvis jeg så mig selv som det mest mægtige væsen i universet, ville jeg ikke blive tvunget til at dø på endnu en grusom måde. Det indebar så også at jeg var nødt til at holde alle på afstand, for ingen ville mig noget godt. Jeg kunne kun stole på mig selv. Beklager gutter, men jeg var ret meget nødt til at forsvare de sidste atomiserede rester af mit ego.
Hvis vi havde været i byen, havde jeg sikkert været så desperat at jeg ville have insisteret på at få en ambulance, hvilket nok ikke ville have ført noget godt med sig.
Af og til dukker der snapshots fra trippet op når jeg er ved at falde i søvn. Heldigvis har min kæreste selv haft dårlige trips, og hjælper mig til at falde 100% på plads igen.