Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Spørgsmål og svar om MDMA
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=38607
Side 1 af 13

Forfatter:  Imp [ 15 okt 2011 13:43 ]
Titel:  Spørgsmål og svar om MDMA

Jeg har igen en dag med tømmermænd, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal lave. Og jeg synes, det var på tide med en tråd, der kunne samle mange af trådene om mdma :)

Hvad er meningen med denne tråd?

Der har været talrige indlæg gennem tiden om folks underlige mdma. Her tænker jeg på spørgsmål omkring konsistens, farve, lugt, renhed osv. Jeg vil forsøge at aflive et par myter samt oprette en tråd, hvor folk kan komme med spørgsmål til deres indkøb. Desuden er der andre medlemmer med mere viden, som jeg håber, vil bidrage til denne tråd. Måske skal det være en "work in progress" tråd. Jeg vil gerne komme med kilder på det meste, jeg skriver i denne tråd. Men kun på forespørgsel. Selvfølgelig vil jeg også uddybe passager, hvis der skulle være nogle spørgsmål.

Farven/lugten/konsistensen af MDMA

Freebase mdma er en farveløs, ildelugtende olie, som er forholdsvist ætsende (mere ætsende end ammoniak) og meget ringe opløselig i vand ved neutral pH. Der er meget, meget lille sandsynlighed for, at man støder på freebase mdma på gadeplan af ovenstående årsager.

De mest almindelige salte af mdma er hydrochloridet eller sulfatet. De er begge farveløse og lugtfrie. Alle misfarvninger og lugt i mdma stammer fra noget, der ikke er mdma.
At produktet er farveløst, er dog ikke nødvendigvis et tegn på kvalitet. Urenheder kan ligeså godt være farveløse/hvide. Biprodukterne ved syntesen af mdma kommer først og fremmest an på startmaterialet og reagenserne. I flere ruter kan der dannes konjugerede biprodukter, som kan give anledning til farve. I flere ruter benyttes der desuden metaller som kviksølv eller jern. Hvis producenten har været MEGET sløset/ligeglad med syntesen kan der findes kviksølvsalte eller jernsalte, som kan være stærkt farvede, i produktet. IMO er kviksølvsalte noget af det værste, der kan forekomme i mdma, da de ofte er meget giftige og ophobes i kroppen på længere sigt. Meget små mængder urenheder kan give anledning til farve. I princippet kan man godt have 99% rent mdma, som er brunt eller gult f.eks., hvis urenheden er stærkt farvet. For at gøre det endnu mere kompliceret, afhænger mængden og ratioen mellem urenhederne også af temperaturen under reaktionen, koncentrationen af reaktanterne, reaktionstiden og flere andre faktorer.

Krystaller

Når det kommer til mdma i krystalform, er det et lidt kompliceret billede, der tegner sig. Mdma hydrochlorid findes som flere forskellige polymorfer og hydrater, som alle ser forskellige ud. Polymorfer er forskellige krystalstrukturer af det samme stof, hvilket kan have indflydelse på udseendet, opløseligheden, densiteten og andre ting. Hydrater er krystaller, hvor der sidder vand i krystallen. Disse kan også have forskellige former. Det meste mdma på gadeplan er dog sandsynligvis udkrystalliseret med store mængder urenheder. I mange tilfælde kan krystalvækst fremmes af urenheder, da disse kan virke som podekrystaller for mdma saltet. Det er ikke nødvendigvis et tegn på høj renhed, at produktet kommer i krystaller. Helt rent mdma hydrochlorid kan være fint, hvidt pulver ligesom det kan være store, klare krystaller. Igen kommer det an på temperaturen og koncentrationen under udfældningen af krystallerne/pulveret. Meget små mængder af urenheder kan have stor betydning for udseendet af det færdige produkt. Bottomline: Man kan kun sige meget lidt om kvaliteten af mdma udfra udseendet.

Mdma købt på gaden lugter ofte af lakrids/blomster eller slik. Dette stammer sandsynligvis fra overskydende startmateriale som safrol, piperonal eller MDP2P. Disse kan godt have en sødlig eller lakridsagtig duft i lavere koncentrationer. Især safrol og piperonal kan duftes i ret lave koncentrationer. De er en bestanddel af nogle æteriske olier og parfumer og findes desuden i flere slags krydderier.

Variation i effekten af MDMA

Mange har erfaret, at der kan være forskel i effekten af forskellige batches mdma. Først og fremmest skyldes denne variation nok ”eksterne faktorer” som setting, tolerance, humør, variation i dose, kroppens fysiske tilstand osv. Flere studier har dog påvist psykoaktive urenheder i illegalt produceret mdma. Igen kommer jeg gerne med kilder på forespørgsel. Mængden og naturen af disse urenheder kommer an på startmaterialer, reagenser, reaktionstid, temperatur, koncentration af reaktanter, oprensning og et par andre faktorer. Tilstedeværelsen af psykoaktive urenheder kan til dels forklare forskellen i effekt på forskellige batches mdma.

Renheden af MDMA

Jeg har ikke selv ret meget at bidrage med til dette punkt. Jeg har ikke kunnet finde danske studier, der dokumenterer renheden af gade mdma fra Danmark. Jeg har engang selv fået noget mdma testet til ~59% MDMA hydrochlorid vha. HPLC/MS. Det var store, grålige krystaller, som duftede en smule af lakrids. Folk der prøvede dette batch syntes godt om det, så jeg tror, det repræsenterer gennemsnitligt mdma fra Danmark. Da det kun er et referencepunkt kan man dog ikke bruge det til ret meget :P


Kom endelig med jeres egne tilføjelser. Jeg håber, at vi kan udbygge tråden med bits and pieces fremover. Som sagt er tråden også beregnet til, at man kan komme med spørgsmål omkring mdma, der ikke vedrører dosering, HR eller selve oplevelsen. IMO er disse dækket af andre tråde.

Forfatter:  incase [ 15 okt 2011 14:59 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Dejligt.. +1 sticky..

Forfatter:  onkel fister [ 22 okt 2011 05:19 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

[url]lere studier har dog påvist psykoaktive urenheder i illegalt produceret mdma. Igen kommer jeg gerne med kilder på forespørgsel[/url]
Ja tak til kilder.

Hvorfor undersøges konfiskeret narko ikke systematisk for, f. ex. kviksølvindhold (som det mest oplagte)?


Rigtigt god post i øvrigt!

Forfatter:  Imp [ 22 okt 2011 15:12 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

onkel fister skrev:
Hvorfor undersøges konfiskeret narko ikke systematisk for, f. ex. kviksølvindhold (som det mest oplagte)?


Nu er jeg ikke retskemiker, men jeg vil gætte på, at det er uinteressant for dem at undersøge. De organiske urenheder siger mere om omstændighederne omkring syntesen, end indholdet af kviksølv gør. Retskemikere vil gerne teste for disse ting, da de derved kan spore individuelle batches tilbage til kilden og evt. forbyde nye precursors. Det er ikke noget, myndighederne gør for brugernes skyld. Det har mest noget at gøre med at fange bagmændene.

onkel fister skrev:
[url]lere studier har dog påvist psykoaktive urenheder i illegalt produceret mdma. Igen kommer jeg gerne med kilder på forespørgsel[/url]
Ja tak til kilder.


Tjek din PM.

Forfatter:  incase [ 22 okt 2011 17:26 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Imp: Kan vi andre på nogen måde komme til at se dette dokument omkring psykoaktive urenheder i mdma? :)

Forfatter:  Imp [ 23 okt 2011 15:53 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Jeg troede egentlig, artiklen krævede speciel adgang. Men jeg fandt ud af, det kun er pdf versionen, som kræver det. Fandt en gratis i html :)

http://jpet.aspetjournals.org/content/314/1/346.full

Forfatter:  Genopstået [ 23 okt 2011 17:53 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Jeg tænkte på om urenheder i mdma kan gøre forskel på ens nedtur næste dag?

Fordi har lagt mærke til hvis jeg får mdma fra den ene af mine kammerater så er min nedtur større end når jeg får det fra den anden?

Forfatter:  Imp [ 27 okt 2011 20:04 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Jeg kan kun komme med gætterier, zlor.

Men mit bud ville være, at urenhederne godt kan ha indvirkning på ens "nedtur" dagen efter. Mange af urenhederne er sikkert mere skadelige end mdma, og nogle af dem bliver man mere eller mindre forgiftet af. Det er svært at spå om effekterne af urenhederne. Både på kort og lang sigt.

Forfatter:  spaffeh [ 27 okt 2011 20:18 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Jeg har fået fortalt af Bøh, at begynder man at redosere efter første dosering, så begynder det at blive neurotoxisk.
Er dette noget du kan af-/bekræfte? Jeg spørger, fordi jeg gerne vil vide, om jeg kan tillade mig at tage 130mg MDMA (eller anden dose; mere eller mindre), og efter en time eller to tage fx 100mg mere (tilfældige tal) uden at være bekymret for neurotoxicitet, eller om jeg skal holde mig til en dosering henover en aften.

Og ydermere har jeg fået at vide, at tager man 5-htp, fx 100mg, ca. 2 timer før en MDMA-tur vil man blive mere blæst/maksimal mulighed for wastedness.
Jeg prøvede med 100mg ca. 2 timer før MDMA'en blev indtaget, og jeg oplevede et langt blidere come-up og en rus der føltes at vare i længere tid på ca. 140/150mg MDMA, fremfor andre gange hvor jeg har redoseret, og "følt et behov" for at mærke lidt mere effekt.
Savnede lidt det overvældende comeup, men hvad siger du til dette? Og offtopic; virker 5-htp også inden man tager LSD?

Lad os nu sige, at jeg skal tage LSD og MDMA på samme aften; ville jeg opleve at blive mere blæst (in lack of better term) ved at tage 5-htp inden både LSD og MDMA (fx. én pille af 100mg 2 timer før LSD, og så kommer MDMA'en ca. 2 timer efter LSD'en), eller ville det være bedre at tage én 5-htp pille med 100mg efter jeg har taget både LSD og MDMA?
Eller måske helt vente til dagen efter med 5-htp?

TL;DR: hvad er din holdning til 5-htp + MDMA (og LSD også, gerne), både som preload og ... postload (?) for at mindske bivirkninger?

Forfatter:  wEstzIde [ 30 okt 2011 12:58 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Synes det er vigtigt at få på plads at man bør holde 2-3 måneder pause som minimum for at undgå at tolerancen stiger, samt for at undgå depression og samtidig bevare "magien".

Forfatter:  zoede [ 30 okt 2011 14:51 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Hvor længe før en mdma rus vil det være optimalt at stoppe med at tage mirtazapin for at få den fulde virkning?

Forfatter:  Hypnos [ 18 dec 2011 16:25 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

God post imp, synes dog at der mangler noget grundlæggende HR info + en oprensnings teknik ville være på sin plads, før at tråden er "fuldendt" :)

Mvh.

Forfatter:  Imp [ 18 dec 2011 16:55 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Citat:
Som sagt er tråden også beregnet til, at man kan komme med spørgsmål omkring mdma, der ikke vedrører dosering, HR eller selve oplevelsen. IMO er disse dækket af andre tråde.


Og hvad angår oprensning, findes der ikke en guide til acetonevask herinde?

Kan godt prøve at skrive en guide til omkrystallisering af mdma. Men da det findes som mange forskellige hydrater kan de t være svært at lave en generel guide til det. I øvrigt har jeg ingen praktisk erfaring med at omkrystallisere det selv. Men jeg ville nok forsøge mig med en blanding af ethanol, rensebenzin og acetone (hvis det skal være tilgængelige solventer). Måske opløse det i et minimum af ethanol og dryppe heptan/acetone i til det udfælder. Men det er bare spekulationer. Måske kan det omkrystalliseres i 96% ethanol alene.

Alternativt kunne man lave en syre/base ekstraktion for at komme af med alt, der ikke er aminer. Men det tager lang tid og kræver meget mere udstyr i forhold til en omkrystallisering.

Forfatter:  Sagt [ 28 dec 2011 00:04 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Synes det er vigtigt at få på plads at man bør holde 2-3 måneder pause som minimum for at undgå at tolerancen stiger, samt for at undgå depression og samtidig bevare "magien".


Jeg er rimlig sikker på jeg i en dokumentar om MDMA har hørt en læge udtale at tolerancen bliver nulstillet efter 1 måneds pause.
jeg prøver lige og se om jeg kan finde dokumentaren jeg snakker om, og lige kaste et link her ind, så i ikke behøver tage mit ord for det :)

Forfatter:  Khazim [ 28 dec 2011 20:25 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Hvor længe før en mdma rus vil det være optimalt at stoppe med at tage mirtazapin for at få den fulde virkning?


Jeg vil på det kraftigste anbefale at du ikke holder pause i din behandling.
I følge pro.medicin.dk kan en pludselig seponering medføre problemer :

http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4158
"På grund af risiko for seponeringssymptomer som angst, hovedpine og svimmelhed bør seponering foretages gradvis."

Selvom MDMA oftest virker meget euforisk, har jeg stadig på fornemmelsen at det ville kunne have en negativ effekt på den potentielle oplevelse af angst.

Følgende skal udelukkende læses som gisninger:
Jeg mener jeg har fået fortalt at der oftest går noget tid, før Mirtazapin og andre SSRIer opnår sin fulde effekt. Hvis dette er korrekt, ville det være endnu en ulempe ved en pludselig seponering.

Selvom det lyder lame og kliché, vil jeg gerne påpege at der er en grund til du får den medicin du gør, og så længe det stadig er nødvendigt, vil jeg fraråde at tage risikoen. (Moral er godt, dobbelt-moral er dobbelt så godt :P )

Forfatter:  Krystalskov [ 05 jan 2012 03:47 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Hej!!
jeg håber ikke mit spørgsmål er helt out, men her nytårs aften knaldede jeg en tøs mens påvirket af MDMA.
hun mener hun har fået en slags forgiftning via mit sved og fortæller om træthed, hoste, kløe og hovedpine...

passer de førhennævnte symptomer med en forgiftning (og kan man overhovedet få en forgiftning via brugerens sved? xO

hvis ja, hvad kan hun gøre for at få det bedre ??

jeg har ikke kunne finde hjælpende information på nettet, så hvis der er nogen der kan hjælpe ville det være super'd :)

Forfatter:  Kobresia [ 05 jan 2012 03:54 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

Hahaha, jeg tror sgu ikke du skal bekymre dig. Det kunne slet ikke tænkes, at hun gik rundt udenfor i meget lidt tøj da klokken slog 12 og det var koldt? Det regnede jo også nytårsaften, så måske var hun ude i regnen lidt.

Hvad jeg prøver at sige er, at det lyder mere som en forkølelse (/influenza) end noget andet. Og nej, MDMA smitter ikke andre (ikke noget jeg har hørt om endnu i hvert fald), så du skal ikke være bekymret. Tror sgu bare at hun har røget/drukket for meget, eller at hun har en forkølelse eller lignende.
- Men hvor klør det henne? Hvis det er imellem benene skal hun nok til lægen i hvert fald. :P

Forfatter:  Politiet [ 05 jan 2012 03:56 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

heyyyy krystalskov

hun har stensikkert ikke fået en forgiftning gennem dit sved.. dette er ikke muligt.
men jeg bliver nødt til at spørge om du brugte et kvalificeret kondom til opgaven, da mange af symptomerne tyder på graviditet før ægfteskab!!


troll out

Forfatter:  Kobresia [ 05 jan 2012 03:59 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

slipper:
Er hoste og kløe også tegn på graviditet?

Forfatter:  Politiet [ 05 jan 2012 04:17 ]
Titel:  Re: Spørgsmål og svar om MDMA

ja det er så... min kæreste hoster og klør hvert fald over det hele... men ved ik om det er graviditets whine :D

Side 1 af 13 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/