Hej folkens, jeg håber det er her jeg skal lave mit indlæg og jeg håber også at det bare har lidt interesse for mit indlæg.
Jeg er kommet ind på mit drømmestudie, og har nu gået der en 1½ uge indtil videre.
Jeg har igennem de sidste 5-6 år haft on / off alkoholproblemer, med medfølgende afrusning med risolid og så nogle måneder sober, og så op på hesten igen.
Jeg tog for en uge siden så beslutningen om at alkohol var et afsluttet kapitel, og lagde kortene på bordet for mine forældre, som så giver mig 800mg antabus to gange om ugen.
Jeg ved godt antabus ikke gør en til mindre alkoholiker, og mange vil nok kalde det et surrogat, men det hjælper mig til at finde ro, og jeg har aldrig haft "cravings" som sådan imens jeg har været tørlagt (har haft en periode på 1 år og en periode på 9 måneder uden en dråbe alkohol).
Nu sad jeg så her med en bunke rivotril, og en bunke xanax, som jeg også har brugt, til selvafrusning, og til "hygge" hvis man kan kalde det det, ikke noget på daglig basis, men måske hver 14 dag, hvor man bare chiller med en 4-5mg xanax og wow + en film
Ligepludselig kom det så til mig, især efter at have undersøgt alle de forfærdelige bivirkninger et misbrug af bzd kan have at jeg nu som tørlagt og kommet ind på drømmestudiet at jeg ikke ville risikere at begynde at hygge mig med benzoer i stedet.
Konklusionen er at jeg lige har kylet 75 rivotriler og 50 xanax i de der nedgravne containere, så jeg aldrig kan få fat på dem igen.
Mange vil nok have givet mig den største omgang flade hvis de vidste hvem jeg var og havde gjort sådan, men kan sige at det er længe siden at jeg har følt sådan en lettelse, og sådan en ro i kroppen som jeg har det lige nu.
Nu kunne jeg godt tænke mig at vide om nogle har været i samme situation hvor de blev nødt til at melde ud til en helt ny klasse at man ikke drikker overhovedet, drak med de første par dage, men mærkede hurtigt jeg ikke kunne stoppe mig selv. Hvordan siger man bedst at man ikke kan tåle at drikke? ligger man bare kortene på bordet?
En anden ting, nu får jeg heldigvis gratis alkohol / psykologhjælp hvor jeg bor, men er der nogen der ved om der er alternativer til AA og Minnesota 12 trins programmet ifht gruppeterapi eller møder, da jeg grundlæggende ikke bryder mig om deres filosofi med at skulle give sig hen til en højere magt.
Undskyld hvis det er totalt ligegyldigt for jer, men jeg har det bare dejligt og som om en tung sten er faldet fra mine skuldre eller hvad man nu siger.
Mvh maxpower