Så vidt jeg ved, og med et hurtigt opslag i Shulgin-indekset, bliver de fleste 2C'ere hydrolyseret (enten på 2-MeO-gruppen eller på aminet), oxidativt deamineret eller omdannet til acetamid, analogt til de fleste andre phenethylaminer. Der er dog lavet få deciderede toksikologiske studier på nedbrydningsprodukterne så det er svært at udtale sig om hvilket et som er "sikrest".
De halogenerede 2C'ere (2C-B, 2C-C, 2C-I) er vist relativt sikre, de har jo alligevel været indtaget en del i undergrundsmiljøet de sidste 20 års tid. Bare sørg for at holde dig til dosis, og helst starte meget lavt hvis nu du er en af de få som reagerer meget dårligt på stofferne.
De alkylerede 2C'ere (2C-D, 2C-E, 2C-P, 2C-iP osv.) er mere eller mindre samme historie; dosis, dosis, dosis. Især 2C-P er MEGET følsom mht. dosis, hvor få milligrams forskel i dosis kan være forskellen mellem et lækkert hyggetrip og et mareridt.
2C'erne som indeholder svovl-atomer (2C-T, 2C-T-2, 2C-T-4 osv.) ville jeg nok holde mig fra indtil videre. Effekten af dem lyder meget interessant, men anekdotale beviser tyder på at det terapeutiske vindue (dosen der skal til for at få den ønskede effekt vs. dosen hvor man oplever negative effekter) er ret snæver. Desuden virker 2C-T'erne vist nok også som MAOi'er, og der har da også været rapporteret om dødsfald efter indtagelse af 2C-T-7 (som sikkert skyldtes en overdosis + kombination med alle mulige andre stoffer, but still). Desuden mener jeg også at Shulgin nævner i PiHKAL at en af hans venner havde en utroligt dårlig oplevelse på 2C-T-2.
Du kan jo evt. selv læse lidt mere om det
her, det er ret let forståeligt og giver nogle gode guidelines til at bruge 2C'erne fornuftigt.
Citat:
Meskalin fordi det ikke er menneskeskabt stof og mere psykedelisk
Does not compute, der er masser af naturlige psykoaktive stoffer som er ret giftige, se f.eks. atropin/scopolamin.