@Soft parade
Har ikke lige adgang til Benzoer. Så det må briste eller bære

@Yeti
2x ayahuasca og 1x svampe siden, alt sammen i løbet af de første par år efter - med lidt blandede resultater. Det var ikke kraftige trips.
Jeg håber på, at et nyt LSD-trip vil give mig muligheden for at dykke ned og se hvad der skræmte mig sådan dengang. Og som du er inde på, håber jeg at 10-15 års ekstra livserfaring, vil gøre mig i stand til at se de ting i øjnene, som jeg ikke kunne håndtere dengang, og dermed få løsnet op for nogle gamle blokeringer. Det må være målet med trippet (nårh ja, og så at have det sjovt). Der gemmer sig dog stadig en lille frygt for at jeg ikke kan håndtere det.

Set & setting. Vil mene at settingen er på plads for mit vedkommende (natur, gode venner, ingen andre mennesker der kan forstyrre det.)
Men mindsettet er efter min mening lidt sværere at få helt styr på.

Med hensyn til at forberede sig, så har jeg overvejet at skaffe bogen 'Natsommerfuglens land' som har været omtalt herinde for nogen tid siden. Men har du (eller andre) læst den, og er den brugbar? Eller evt. anden litteratur indenfor feltet (ex. Stanislav Grof)?
Er der andre gode måder at forberede sig på?

Nu har jeg snuden godt nede i 'Den indre rejse 1', og det er sgu spændende læsning. Er nået til s. 89 hvor han netop har gennemgået 3 psykisk syges patienters forløb, hvor der gøres brug af COEX-systemet (og LSD selvfølgelig.). Jeg finder det meget bemærkelsesværdigt, at relaterede traumer, som er forskudt tidsmæssigt, tilsyneladende lagres i nærheden af hinanden i hjernen. Man kan således kaste nyt lys på 'overfladiske' psykiske symptomer ved at sluge noget LSD gennem x antal sessions og gennemleve traumer fra tidligere og tidligere tidsperioder i sit liv, inden for det samme negative COEX-system.

Men: det ender altid med at patienten gennemlever sin egen fødsel, og logisk slutter at dette traume det er at blive født, er kernen af ens psykiske lidelser. Og først når de er nået til den erkendelse, så er det 'system' af problemer bearbejdet og de får det markant bedre. Hvad så med folk der er taget ved kejsersnit, har de så ikke den samme problemkerne og dermed ikke mulighed for at drage den konklusion og 'få fred'? Og skal det forstås sådan, at det er så frygteligt at blive født, at denne oplevelse ligesom danner roden for alle ens negative følelser?

Nogen der har prøvet at gennemleve sin egen fødsel under et trip?

Og er der nogen sandsynlighed for at man kan få gavn af de helende effekter, uden at have en psykoterapeut ved sin side under trippet?