Hej alle sammen, tusind tusind tak for jeres fantastiske svar, og jeres generøse delen af info, samt ikke mindst jeres bekymringer for en evt. afhængighed.
Jeg føler lidt jeg glemte nogle informationer om hvorfor jeg er endt som jeg er, i kørestol, med depressioner, men - og tag ikke fejl her - allerflest gode dage, hvor jeg er glad for det sted jeg er i livet. Og så kommer her ellers hele historien, håber det er OK, jeg trænger til at fortælle den :)
FORHiSTORiEN Jeg er 40 år og i 2005 blev jeg ramt af en meget voldsom streptokok-infektion, der gik i blodet (sepsis) eller blodforgiftning med andre ord. Som en læge sagde (da han troede jeg ikke kunne høre ham) "Jeg har kun oplevet en strep-sepsis så voldsom, og han overlevede ikke". Tak Dr. Feelgood :-)
STREPTOKOK-iNFEKTiONEN + 18 mdr. på sygehuse incl. genoptræning Og det tog dem da også godt og vel halvanden måned på infektions-medicinsk afd. at slå den ned, hvor jeg i perioder hver anden dag blev lagt til at sove på operationsbordet (Propofol) hvorefter de åbnede mine voldsomt hævede fod, knæ og håndled med en skalpel, og skyllede litervis af pus ud.
Desværre var det så tæt på, og jeg var så svag, at de måtte informere min Far om, at det skulle gøres, men han nok burde gå ind og sige farvel til mig, de kunne intet garantere med hensyn til overlevelse. Jeg hørte eller opfattede det ikke selv, men vidste det var galt og tæt på, og af en eller anden grund husker jeg en sang der kørte i mit hoved under alle operationer, nemlig “No Surrender” med Bruce Springsteen: “There’s a war outside still raging, you say it ain’t ours anymore to win … well we made a promise, we swore we’d always remember, no retreat baby no surrender…” :)
NO SURRENDER Under operationen og under Propofolens indvirkning, husker jeg en “drøm” hvor jeg blev kørt i min seng, ind i et kæmpe mørkt lokale, med tusinder og atter tusinder af svævende kroppe, og en form for “dommer” der sad højt hævet bag en skranke. Hun pegede på de der kom ind “Den til venstre, den til højre, den til højre og så videre, og det gik op for mig, at det var her det blev bestemt om man overlevede eller ej. Da det blev min tur, citerede jeg ikke No Surrender men i stedet Born to Run: “‘Cause baby i’m just a scared and lonely rider, but i gotta find out how it feels. i want to know if love is wild, i wanna know if love is real…”
Ja, det er lidt corny, men sådan var drømmen, og jeg blev da også vinket til venstre med et skævt smil, fra den ellers stramme “dommer”. Så at være Springsteen insane-mega-fan, kan have reddet mit liv ;-) Ahh, nok ikke, men hvem ved?
Skylningerne hjalp ikke det store, selv om hævelserne sad i og især omkring mine led, så hver en bevægelse var lig med vanvittige smerter. Forestil jer hele jeres krop er én stor byld af smerte, man er hævet til dobbelt størrelse over alt, og så skal man rulles om på den ene side, så de kan skifte lagner, når man har haft et uheld i sengen. Jeg skreg så meget, at min ven og min Far måtte gå, de kunne ikke holde ud at høre jeg havde så ondt.
AN INEFFiCiENT METABOLIZER Men så kom forklaringen på, hvorfor de ikke kunne smertedække mig med konventionelle midler og doser. Det der gør, jeg får så megen morfika i dag, og kan "tåle" så store mængder af eksempelvis benzo'er.
De lavede nemlig en test, der viste at jeg er en "inefficient metabolizer" tror jeg nok de kaldte det. Jeg omsætter ikke de virksomme stoffer i mange lægemidler ret godt, og derfor skal jeg op på så store mængder, som jeg får. Men når niveauet først er fundet, fungerer de helt som de skal.
Og lægerne var da derefter også helt komfortable med at sætte min OxyContin ret voldsomt i vejret, for som de sagde ”Du kommer til at være på det her resten af livet, så at du bliver voldsomt afhængig, det er sådan set ret ligegyldigt” hvilket jeg giver dem helt ret i
STRAINEN BLEV STRAINED Men så, efter mange ugers dyrkning, fandt endelig den strain af Strep-infektionen jeg havde, og kunne så sætte ind med målrettet antibiotika, og så gik det stærkt. Efter infektions-tal omkring en million, faldt jeg hver uge og var snart nede på få tusind, og til sidst samme tal som alle andre.
De lavede også en Leucocyt Scintigrafi, hvor man tager en stor mængde blod, og går så - under mikroskop - ind og “prikker” på de hvide blodlægmer, med en radioaktiv nål. Når laboranten har prikket et par tusind, sprøjter man blodet tilbage og venter en times tid. Så scanner man kroppen, og kan så så hvor de hvide blodlægmer har koncentreret sig i kroppen
Det viste sig, at infektionen havde angrebet alle dele af min krop, men mine knæ og fodled var stort set opløst. En sådan infektion “spiser” brusk og senere knogle, når den sidder længe nok, så jeg fik to nye knæ og stivgjort mine fodled med titanium-rods, der blev hamret op i min underbensknogle, så foden blev holdt fast af denne.
GENOPTRÆNiNG Det var håbet jeg ville komme til at gå, men smerterne aftog aldrig nok til, at jeg kunne støtte på mine fødder, de var for ødelagte. Jeg blev også opereret flere gange i hænderne, hvor lillefingeren på den ene hånd ikke kan rettes ud, men ellers skriver jeg ni-finger system hurtigere end de fleste skriver med ti - en god ting, nu man er mega-nørd og elsker at kode websites, programmere Mac og iOS Apps, står for familiens NAS og Cloud-løsninger (server-rum her ved siden af sengen :) og så videre :)
LiVET ER SKØNT! Så som i måske kan høre, hvis i er fulgt med så længe, har jeg et fantastisk dejligt liv nu. Jeg får førtids-pension samt en lille forsikring jeg havde mod varig sygdom, og det gør jeg kan hellige mit liv til min familie, venner og nørderierne.
Well, så længe jeg kan skaffe det antidepressive jeg har behov for, Alprazolam eller Clonazolam eller lignende benzo'er. Ja, Ritalin eller Adderall holder jeg også af, Ritalin fik mig gennem min smertefulde genoptræning, og en streg coke eller godt amf elller E ville bestemt være skønt, Men det er lidt svært at komme ud i byen og rundt i de kredse ,der har den slags, så jeg holder mig til postordre, he he :)
Og det er også helt fint, som sagt er jeg glad bare jeg kan få det der hjælper mit humør. Jeg har skam været helt der nede hvor jeg begyndte at skære i mig selv, bare for at deflektere den mentale smerte, men det er måneder siden gudskelov. Jeg var også omkring psykiatrisk et par dage for en tre år siden, men det var nu en god oplevelse og da de sendte mig hjem, var Far og venner og andre fra familien der med støtte, så det tror jeg ikke ser igen.
Det skal også siges, at før min sygdom havde jeg et voldsomt alkohol-misbrug, der startede allerede i de tidlige teenage år. Sådan løste familien problemer, og det under jo ikke jeg også endte sådan. Min mor og pap-far er døde af deres misbrug, mens min Far og jeg er tørlagte og jeg bryder mig ikke engang om smagen, endsige virkningen længere.
Og som jeg siger, var det den byttehandel jeg måtte lave for at blive tørlagt, er den helt fair med mig - heller dette liv, end slave af alkohol!
TiL JERES DEJLIGE KOMMENTARER => TiL Abdalla: Jeg bliver hurtigt psykotisk af Etizolam, så hvis jeg tager det, skal jeg passe meget på. Og på mig har det ikke nær den virkning Clonazolam har, som løfter mig op hvor jeg bør være rent humør-mæssigt, lige som Alprazolam. Det gør mig ikke høj, men løfter lige netop derop hvor andre er, og gør jeg kan glæde mig til dagen, være glad dagen igennem, og måske vigtigst for mig, sove rigtig godt om natten.
=> TiL Wicked: Ja, jeg har gjort mig tanker, men jeg har endnu ikke oplevet abstinenser fra dem når jeg løber tør. Og det sker, når jeg ikke har råd til flere sidst på måneden. Men jeg har kun taget dem en halvanden måned, og har til et par dage endnu, så jeg løber tør inden den første, og så må vi se - det går nok!
Men … har man en gang oplevet abstinenser fra Oxycodone eller andre morfika (eller Heroin for den sags skyld) tror jeg man er hærdet, for der finde INTET i verden, der er værre eller mere smertefulde end de abstinenser! :) Men ja, jeg tænker over det, og passer på ikke bare at tage dem for at tage dem, jeg tager dem når behovet er der - prøver på det i hvert fald :) Mange tak for kommentaren min ven!
=> Til Levopa: Du har helt klart ret i alt du siger, og jeg har også dækket meget af det herover, så vi tænker ens tror jeg. Jeg er dog meget interesseret i om du med “landet” mener, at dem der fra Galenika kan fås her i landet? Det har jeg aldrig kunnet finde eller opstøve, så - og jeg skal passe på hvad jeg skriver nu, jeg vil ikke bryde reglerne - du kan jo altid sende mig en PM, hvis du har yderligere kommentarer til noget i min lille roman her, lad os sige det sådan - det må du meget gerne, bed om min mail-adresse evt. ;-)
Og til jer andre, ja undskyld det blev en roman, men det var sgu rart at komme ud med det hele, og I var så søde alle sammen og svarede så brugbart til mig, at det ene ord bare tog det andet. Håber det er OK med alle!
Tak igen venner, det er skønt det her fristed findes, og jeg vil komme her mere end jeg gør, jeg laver bare så mange gratis sites for forkskellige folk, at jeg nogen gange glemmer at kigge ind, jeg elsker nemlig at hjælpe andre med den slags - anyways, you rock alle sammen, YOU ROCK! Tak igen!
Love, T
|