Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=50600
Side 1 af 1

Forfatter:  Hayrex [ 05 okt 2015 17:54 ]
Titel:  Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker.. og det er nok grundet for meget MDMA...

både sidste weekend fredag + lørdag
Og denne torsdag og lørdag var jeg på mdma, og tog en god del, både i bomber / snitter, ved siden af det sniffede jeg også god kokain, og lidt amfetamin hen på morgenen, og ved siden af det røg jeg lidt hash.
Og her igår aftes da jeg skulle ligge mig til at sove, fik jeg nogle mærkelige stød i hovedet, det var virkelig ubehageligt, og efterfølgende nogle voldsomme kramper, de varede kun kort, og fik dem over to gange. blev så bange at jeg måtte ringe efter en kammerat, da jeg ikke turde være alene, er der nogle af jer der har oplevet det samme? og hvad mener i jeg burde gøre?

Forfatter:  IKUJUHUG [ 05 okt 2015 18:00 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Ja, jeg har jævnligt oplevet de der stød i hovedet og nogle krampagtige spjæt i de perioder, hvor jeg har taget for meget MDMA - og måske bare stimulanser generelt. Det er der i hvert fald ingen tvivl om, at du har, så jeg tror, det eneste du kan gøre, er simpelthen at stoppe med det omgående og i hvert fald tage en ordentlig pause. Det kan godt være, det føles rimelig harmløst, når man står med posen for anden dag (eller weekend for den sags skyld) i træk, men jeg måtte igennem en lang periode med psykiske og fysiske mén, efter jeg havde kørt for hårdt i en periode.

Forfatter:  IKUJUHUG [ 05 okt 2015 18:03 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Derudover bør du naturligvis sørge for, at du får spist sundt, drukket en del væske og får slappet af. Din krop er fuldstændig overbelastet lige nu, men du vil samtidig også mærke en forbedring, hvis du giver den noget tiltrængt ro i noget tid, det er jeg sikker på.

Forfatter:  Andrusha [ 05 okt 2015 18:07 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Du kan prøve at google "Brain Zaps". Det er et fænomen, som kommer, når man har taget for meget MDMA/amfetamin. For de flestes vedkommende går det over igen indenfor en uges tid, men gør dig selv den tjeneste ikke at blande stimulanser - og slet ikke med så kort tids mellemrum. Det er virkelig neurotoksisk og kan - som du mærker lige nu - have nogle virkelig ubehagelige konsekvenser.

Forfatter:  Hayrex [ 05 okt 2015 19:20 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Og det mærkelige er det kun kommer når jeg ligger og prøver at falde i søvn, i løbet af dagen er der ingenting, men så snart jeg ligger i min seng, er den helt gal...

Men tak for hjælpen guys.. må holde ud :)

Forfatter:  Gorilla [ 05 okt 2015 20:52 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Det lyder godt nok ubehageligt. God bedring!

Selvom det bliver nævnt igen og igen herinde, må det virkelig understreges, at MDMA ikke er legetøj. Når jeg er ude, lægger jeg så ofte mærke til, at folk behandler MDMA ligesom de nu engang behandler diverse andre stimulanser der florerer i nattelivet - uden respekt og omtanke. Alle stoffer skal respekteres, men man kan meget nemt påføre sin hjerne varige mén, hvis man ikke tænker lidt over, hvor meget MDMA man doserer og hvor ofte. Jeg har selv oplevet at have det ikke særlig fedt i en måneds tid, fordi jeg var fuld og ikke lige havde tænkt på at veje dosis op, og derfor fik taget en del mere end de 120-150 mg. Jeg har desuden en ven i midt 30erne, der i dag har svære hukommelsesproblemer, højst sandsynligt pga. et sygt uansvarligt forhold til MDMA i hans unge dage.

Jeg følger nu selv det gode råd som lyder: Hold mindst tre måneders pause mellem hvert MDMA trip, og tag kun en enkelt dosis på en aften. Max. 150 mg. MDMA er ikke kokain - det er ikke meningen, at man skal bombe eller sniffe det hver halve-hele time, og så vidt jeg ved giver det alligevel ikke nogen god effekt. Overhold de to regler - det er utroligt vigtigt, hvis undgå at pådrage dig selv permanente skader. Og anyway, hvor fedt er MDMA alligevel, når man lige har taget det for en måned siden? Jo, det føles da aldrig decideret dårligt, men synes godt nok ikke der er meget magi at hente, hvis jeg ikke venter op imod et halv år mellem mine trips.

Forfatter:  Hayrex [ 05 okt 2015 21:51 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Må ærligt indrømme at jeg ikke har lyst til at tage MDMA igen, dette fik glasset til at flyde over, dette er bare et bevis på at emma ikke er legetøj :)

Forfatter:  Kp1003 [ 06 okt 2015 02:49 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Jeg har også haft de der Brain zaps for 8-9 år siden efter en heftig sommer med alt for meget Emma og amf.. Det er pisse ubehageligt...! :-[ Mener jeg lå og var røvskidt i en hel uge efter den sommer.. Og de første 3 dage var med syge Brain zaps, eller E-stød som jeg kalder dem.. Derefter tog de af..
Har kun taget Emma 2 gange siden da, og AMF lidt mere, but not much. Der fik jeg respekt for det skidt ihvertfald.
OG tro det eller lade være, men her 8-9 år senere, får jeg stadig en sjælden gang imellem et lille Zap/stød i hovedet, hver 2-3 måned måske, og det er ligeså ubehageligt som første gang stadigvæk..

Så tag det roligt med det amf og Emma, it ain't no toy.

Go bedring..

EDIT :
Det tog mig over et halvt år at komme mig over den sommer...!

Forfatter:  Nord [ 06 okt 2015 12:41 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Ikke for at hijacke tråden, men jeg har lige et spørgsmål vedrørende disse brain-zaps, da det lyder som noget jeg efterhånden har oplevet en del gange, hvor jeg egentlig havde troet at mine oplevelser var et resultat af noget angst, snarere end stofindtag og det kunne egentlig være spændende at vide om det kunne være det samme?

Jeg har ofte oplevet svimmelhed efterfulgt af en stikken i hjernen, der herefter fører til en del ubehag, da det sommetider sker i forbindelse med arbejde, eller andre ubelejlige situationer. Jeg tager dog ikke MDMA mere (1,5 år siden), men har for et par år siden haft et rimelig usundt forhold til det. Mine weekender er dog ofte præget af store mængder coke, tramadol, cannabis og alkohol.

Det skal sige at jeg har døjet en del med angst, men aldrig haft den her 'brain-zap' følelse, som jeg har oplevet af og til det sidste halve års tid.

Forfatter:  Andrusha [ 06 okt 2015 16:47 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Nord skrev:

Er du trappet ud af et eller flere SSRI-præparater i løbet af den tid, du har oplevet disse symptomer? Det er i hvert fald i velkendt fænomen i den sammenhæng. Kokain i større mængder kan muligvis også være triggeren, men det er ren spekulation. Der er også nogle, som desværre rapporterer, at de aldrig bliver helt fri af disse brain zaps efter misbrug af amfetamin/MDMA.

Forfatter:  Silvio Berlusconi [ 06 okt 2015 17:56 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Nu skal vi heller ikke udelukke tramadolen som årsag til Nords brain zaps.
Tramadol virker som en mild SSRI, et af SSRI'ers withdrawal symptomer kan være brain zaps og det er dokumenteret at disse også kan være forårsaget af tramadolabstinenser.
Et weekendforbrug af tramadol burde ikke umiddelbart give withdrawals, men det kan ikke helt afskrives om det har indflydelse, især ikke når det bliver taget i kombination med kokain og amfetamin.

Forfatter:  Andrusha [ 07 okt 2015 13:27 ]
Titel:  Re: Har aldrig oplevet noget lignende.. MDMA, COKE, HASH

Silvio Berlusconi skrev:
Nu skal vi heller ikke udelukke tramadolen som årsag til Nords brain zaps.
Tramadol virker som en mild SSRI, et af SSRI'ers withdrawal symptomer kan være brain zaps og det er dokumenteret at disse også kan være forårsaget af tramadolabstinenser.
Et weekendforbrug af tramadol burde ikke umiddelbart give withdrawals, men det kan ikke helt afskrives om det har indflydelse, især ikke når det bliver taget i kombination med kokain og amfetamin.

Det var jeg ikke klar over. Godt med supplerende info :)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/