Det syntes jeg lyder som en rigtig god beslutning!
Det kan hjælpe at have kontakt, eller genoptage kontakten til mennesker der er bevidste om ens misbrug. Da de oftest har en god føling for ens person og ens humør, og kan bidrage ved at afhjælpe en, ens tanker og frustrationer, og samtidigt rådgive således at perspektivet forstørres, og hjælpeløsheden formindskes. Samtidigt kan nye mennesker ligeså bidrage i den henseende hvis ikke der synes hjælp at hente hos ens bagland.
Fysisk aktivitet kan ligeledes bidrage til at holde rastløsheden på afstand, og alt længerevarende fysisk aktivitet udløser endorfiner. Endorfiners psykoaktive effekt kan tilnærmelsesvist beskrives, som en morfin lignende rus. Du kan eksempelvis starte til en kampsport eller begynde at klatre, da begge (for mit vedkommende) presser en til at overkomme sine begrænsninger og motivere en til komme videre rent mentalt. Da det letteste er at forebygge abstinenserne, eller omdanne dem til en lyst til at videreføre sig selv.
Samtidigt kan mediteren over de aspekter af tilværelsen der tynger en, medfører et skift i ens perception. Da man med viljen og fornuften kan rationalisere sig frem til en forløsning på hvad end problemstilling man har for øje. Meditation er et kraftfuldt værktøj!
Og bliver visheden for stor, kan det hjælpe at distrahere sig selv i en periode så man forbigår den direkte indsigt hvis ikke man kan kapere den.
Lange varme bade, frisk luft og gode oplevelser
-Hvis du har mulighed kan jeg anbefale dig at lave bål. Det er dejligt afslappende.
Har du nogle hobbyer, arbejde/skole eller andet du kan give dig hen til?