Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
LSD og lykkepiller https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=52568 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | badroulbadour [ 25 okt 2016 03:14 ] |
Titel: | LSD og lykkepiller |
Har for nylig forsøgt med noget ellisD fra et firma ved navn [forhandlernavn fjernet], men uden (næsten) effekt. Da jeg samtidig tager de såkaldte lykkepiller (Cipramil, Cipralex etc.), vil jeg spørge, om nogen positivt véd, at denne medicin agerer som inhibitor? |
Forfatter: | Kaktus Klausen [ 25 okt 2016 09:23 ] |
Titel: | Re: LSD og lykkepiller |
At antidepressiver kan give permanent hjerneskade har man erfaret for mange år siden, men det er desværre blevet mere eller mindre tilbageholdt af læger og medicinalindustri, så mange mennesker i årenes løb er begyndt at tage antidepressiv medicin uden at være klar over bivirkningerne. Det er endda blevet ordineret til børn, unge og gravide med alvorlige konsekvenser til følge. Det er forkasteligt at give den slags til ufødte fostre, børn og unge, der gerne skulle have et langt og godt liv foran sig. En bekendt af mig, der bl.a. hjælper folk til at trappe ud af antidepressiv medicin, beretter at ca. halvdelen af de praktiserende læger nu ser det rigtige i at trappe ud af antidepressiv medicin, og gerne hjælper deres patienter med dette. Så det skulle nu være ret nemt at finde en læge, der vil hjælpe patienterne ud af den afhængighed, som antidepressiv medicin ofte forårsager. Nedtrapning og ophør med antidepressiv medicin bør gøres i samråd med en kvalificeret læge. Antidepressiv medicin af SSRI-typen (lykkepiller) “virker” ved at hæmme optagelsen af serotonin i hjernen. Serotonin er et signalstof, som udsendes fra nerveceller for at blive optaget igen af andre nerveceller i hjernen. Den antidepressive medicin hæmmer optagelsen, således at en del serotonin kommer til at befinde sig frit i hjernen uden at blive genoptaget af nerveceller. Mere fri serotonin i hjernen hævdes af producenterne af antidepressiv medicin at modvirke depression. Uafhængige forsøg har dog vist at antidepressiv medicin ikke er mere effektiv end virkningsløs placebo (snydepiller). Dertil kommer de alvorlige bivirkninger. Den amerikanske forsker Nora Volkov dokumenterede helt tilbage i 1992, at den frie serotonin, som fremkaldes af antidepressiv medicin, hurtigt bliver iltet og omdannes til et giftigt stof, der ætser nervecellerne væk. Længere tids indtagelse af antidepressiv medicin kan derfor medføre permanent hjerneskade, så personen ikke længere fungerer normalt. |
Forfatter: | SuperGreen [ 25 okt 2016 10:34 ] |
Titel: | Re: LSD og lykkepiller |
Det var godt nok noget af en kontroversiel udmelding Klausen. Det ville være fint med nogle links til kilder/dokumentation. til OP: badroulbadour skrev: Har for nylig forsøgt med noget ellisD fra et firma ved navn [forhandlernavn fjernet], men uden (næsten) effekt. Da jeg samtidig tager de såkaldte lykkepiller (Cipramil, Cipralex etc.), vil jeg spørge, om nogen positivt véd, at denne medicin agerer som inhibitor? Det er kendt at indtagelse af SSRI medicin (lykkepiller) kraftigt nedsætter eller helt hindrer LSDs virkning. LSD virker på netop de receptorer i hjernen som lykkepillerne bremser fra at optage signalstoffet. Noget forsimplet kan man sige at LSD kraftigt stimulerer aktiviteten i det system som lykkepilerne virker som en dæmper på. Et andet punkt som du ikke spørger men jeg vil nævne alligevel er at det inbærer en ikke ubetydelig ekstra risko at tage LSD hvis man har psykiske problemer. Det er et kraftigt stof der kan aktivere alle mulige ting fra underbevidstheden inklusiv ind i mellem voldsomt traumatiske emner. Man skal i hvert fald være klar over at chancen for at alvorligt bad trip er meget højere når man i forvejen er i en krise og sørge for at være ordentligt forberedt og have en erfaren tripsitter. |
Forfatter: | badroulbadour [ 02 nov 2016 10:31 ] |
Titel: | Re: LSD og lykkepiller |
Tak for svar. Desværre fungerer jeg ikke helt så optimalt, når jeg ikke æder mine piller. Jeg bliver grådlabil og sådan noget. Det er bare trist at lsd lige præcis skal bruge de samme receptorer som medicinen. Pokkers osse! Det skulle ikke undre mig, om det samme er tilfældet med thc. Hvad med psilocybin. Det bliver vel også ødelagt af "lykkepillerne"? (i øvrigt et misvisende navn; man bliver ikke lykkelig, bare normal - og i mit tilfælde har jeg ikke haft bivirkninger) mvh F. |
Forfatter: | B-R [ 02 nov 2016 10:38 ] |
Titel: | Re: LSD og lykkepiller |
Ja psilocybin, dmt, 2c-x og de fleste andre psykedeliske stoffer arbejder med de samme receptorer i hjernen. Også MDMA f.eks. bliver hæmmet. |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |