Hejsa
Sidder her en mørk nat og kommer i tanke om en ubehagelig oplevelse jeg havde for 1-2 år siden. Første og eneste gang jeg tog ketamin.
Jeg har aldrig haft lyst til at prøve ketamin da virkningen (den påvirkede fornemmelse) ikke tiltaler mig. Til en fest blev der så byttet rundt på to spejle og jeg fik en bane hest i stedet for amf.
Det var en lille streg, da jeg altid tager dem små, men jeg blev virkelig dårlig.
Få minutter efter stregen er sniffet bliver jeg kridhvid og svimmel. Jeg bliver lagt ude på toilettet hvor min veninde hælder mælk i mig for at få mig til at kaste op (jeg synes mælk er det ulækreste i verden, så det knækker jeg mig altid af).
Jeg fik kastet godt og grundigt op, gennemsvedte alt mit tøj, blev bruset ren og så var det ellers overstået - jeg havde det fint efter ca en halv time (mener jeg)
Jeg tog hjem fra festen da jeg var træt og kvæstet efter at have været dårlig, og så starter en hel weekend ellers med angst og dystre tanker.
Jeg vidste godt jeg ikke ville kunne sove pga amfen, så jeg spiste en masse mad, drak vand og så tv i sofaen. Pludselig får jeg den største lyst til at hoppe ud af vinduet (jeg bor på anden sal), men trangen til at åbne vinduet og lade mig falde ud er så voldsom, at jeg får min ven til at være hos mig fordi jeg er simpelthen bliver bange for at være alene.
I næsten to dage døjer med tanken og er bare gennemført bange for alting/ingenting - en generel følelse af frygt (svært at beskrive, men det er sådan jeg husker det).
Fysisk har jeg det fint, men tanken om det vindue (ikke andre selvmordstanker, kun vinduet) forsvinder først om mandagen.
Jeg har selvfølgelig aldrig rørt det igen, og kunne aldrig drømme om det og gennemtjekker altid det spejl jeg er i nærheden af.
Men jeg har ikke hørt om andre der får SÅ dystre tanker på hest?
De fleste jeg har snakket med bliver bare 'bløde' i kroppen og 'forsvinder' ind i egen verden og 'har det lækkert'. Enkelte bliver lidt dårlige som på alkohol.
Nogle bud på hvorfor det lige netop gik sådan for mig?
Det skal lige siges jeg ikke ellers døjer/har døjet med selvmordstanker.
Hilsen en nysgerrig