Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Søvnløshed pga tinnitus
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=54533
Side 1 af 1

Forfatter:  Yoda86 [ 28 feb 2018 01:38 ]
Titel:  Søvnløshed pga tinnitus

Hej folkens.

Jeg står i den kedelige situation at jeg har anskaffet mig en alvorlig tinnitus (ikke den slags der går over efter 2 dage). Har været hos ørelæger, skadestuer, min egen læge osv. Dette er noget jeg skal lære at leve med og den kamp er jeg godt igang med :)
Dog hænder det at jeg ikke kan sove, nogle gange mange dage i træk. Jeg har fået Phenergan af min læge, men det gør ikke en døjt ved mit problem. Har i nogle forslag til hvad man ellers kan prøve for at få noget søvn? Ved selvfølgelig at Valium og andre Benzoer kan gøre tricket, men inden vi når "derop" kunne jeg virkelig godt bruge noget kyndig vejledning i hvilke preparater man kan prøve sig med.

Det skal siges at jeg dyrker en masse motion og i det hele taget lever en sund livstil og har prøvet alt (tror jeg) af naturlige alternativer - Baldrian osv.

Håber i kan komme med nogle gode forslag :)

Forfatter:  Ø Tripperen [ 28 feb 2018 02:35 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Cannabis hvis det kun er engang imellem?

Forfatter:  Yoda86 [ 28 feb 2018 09:48 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Cannabis har det desværre med at forværre min tinnitus -.-

Forfatter:  Bubber [ 28 feb 2018 09:54 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Noget stille og rolig baggrundsmusik?

Forfatter:  Buttkraken [ 28 feb 2018 14:11 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Jeg har selv meget slem tinnitus og cannabis gør det også værre for meget. I stedet plejer jeg altid at enten sætte en serie til at køre eller noget stille og behageligt musik. Det plejer at kunne tage min øres fokus lidt.
Og ellers er der nok desværre ikke så meget andet at gøre, end at vænne sig til det.

Forfatter:  SpotlessMind [ 28 feb 2018 15:26 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Har døjet med tinnitus i 7-8 år og selvom jeg ikke har oplevet at cannabis forværrede tilstanden, vil jeg ikke anbefale at bruge det som søvnhjælp. Med tinnitus handler det særligt i starten om at distrahere sig selv nok til ikke at tænke for meget på tinnitussen, indtil hjernen har lært at "overhøre" lydsignalet. Som andre nævner så fungerer baggrundsstøj af den ene eller den anden art bedre til dette. Jeg har selv været glad for hvid støj, bede-klokker eller podcasts/taleradio. Hvis der er en kæreste at tage hensyn til, kan du jo finde et par billige plug-hovedtelefoner, og lytte på ganske lav volumen. Kan sagtens sove uden støj nu, men var rigtig glad for det de første par år, og når stress eller lign. har spiket tilstanden.

Forfatter:  Yoda86 [ 01 mar 2018 00:17 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Tak for de gode råd! de er værdsat og cool at høre at andre herinde også kender til det (cool var måske ikke det rigtige ordvalg).
Til søvn bruger jeg selv div. podcast osv. Min tinnitus kan stige til virkelig højt niveau uden advarsel og dette udløser desværre nogle slemme panik anfald som jeg har svært ved at klare uden hjælp fra kemiens verden.
Til at sove har jeg nu fået noget Zopiclone,har ikke erfaring med dette - men det virker efter hensigten.

Forfatter:  Frugthat [ 01 mar 2018 10:03 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Jeg kender som sådan ikke noget til problemstillingen, men min umiddelbare tanke er, at du skal passe på med at det ikke bliver en sutteklud. At du får dannet et møster, hvor du bilder dig ind, at du vitterligt ikke kan sove uden din medicin (det gælder især hvis du begynder at bruge benzodiazepiner). Medmindre du har tænkt dig at spise medicinen resten af dit liv, med de bivirkninger der givetvis også følger med ved længere brug.
Det kan sikkert være godt at have her hvor det er nyt, men jeg vil foreslå dig at sætte nogle mål for at skære ned/stoppe og derefter kun have dem til slemme tilfælde.

Selvom det svinger med reel dokumentation for at det rent faktisk virker, så kunne baldrian måske være et alternativ til indslumring. Du kan da i hvert fald researche lidt på det.

Forfatter:  Hector Salamanca [ 01 mar 2018 19:12 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Håber også du har fået en ordentlig indføring i benzodiazepins virkningsprofil. Det lyder til at du godt ved at de er lidt stærke, men man kan nemt blive fysisk afhængig og det er ikke en sjov udtrapning lyder det til. Det er selvfølgelig sjovere end slet ikke at kunne sove. Personligt skulle det godt nok stå grælt til før jeg ville tage benzoer oftere end en gang om måneden. Jeg synes bare aldrig man hører om nogen der udelukkende har haft et lykkeligt forhold til sine benzoer. Man hører oftere om folk der blev rigtig rigtig glade for dem i en kort periode og derefter hadede dem og ikke kunne slippe af med dem.

Forfatter:  anis [ 26 apr 2018 11:04 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Personligt sover jeg sindssygt godt på Pregabalin, du skal bare lige undlade at tage det for ofte og slet ikke hver dag da bivirkningerne/abstinenserne i min bog klart slår noget jeg har oplevet før, det slår mine opiat udfordringer. Alt mellem 75 mg - 150 mg er nok til løse søvn udfordringer, rammer du 300 mg kan nogle blive små høje på dem og ikke nødvendigvis godt at sove på. Aner ikke hvor du bor henne og hvor nemt tilgængelige de er, jeg har hørt at de kan være dyre nogle steder dog, så hvis de virker for dig, så tag fat i din læge og snak med ham om det. Jeg har læst flere steder at de har været udskrevet til at behandle søvn udfordringer også... såååå

Forfatter:  anis [ 26 apr 2018 11:07 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

..............

Forfatter:  the-red-pill [ 30 apr 2018 13:51 ]
Titel:  Re: Søvnløshed pga tinnitus

Jeg hører altid selv podcasts, når jeg skal sove. Det fjerner fokus fra tinnitussen og hjælper med at ændre min indstilling fra "åh nej, hvad nu hvis jeg ikke kan falde i søvn!?" til "det gør ikke noget, hvis jeg ikke falder i søvn, så får jeg bare lært en masse". På den måde kan man slappe mere af, hvilket hjælper med at falde i søvn. Frygten for ikke at kunne sove, gør det blot værre. (Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om det også er et problem for dig).

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/