Jeg havde også planer om at tage syre alene, første gang jeg skulle prøve noget psykedelisk, men jeg er så evigt taknemlig for, at en af mine kammerater fra dengang, der var erfaren på de kanter, insisterede på at være med mig på min første rejse.
LSD er et meget kraftigt stof, og uanset hvor meget du har sat dig ind i det, eller hvor godt mod du er ved, så er der intet, der helt kan forberede dig på det, og det er ikke til at sige, om virkningen overrumpler dig eller hvordan du reagerer. I det tilfælde er det altså super godt, at have et andet menneske ved ens side, man kan tale med og som kan passe på, at man ikke bliver til skade for sig selv. Især nu du også nævner din nedtrykthed.
Jeg synes denne pointe er endnu vigtigere med LSD, qua den lange virkning på 10-12 timer, der er dobbelt så lang som et svampetrip. Ikke at LSD ikke kan gå an første gang (det var mit eget første psykedeliske trip), men det skærper nødvendigheden i, at have en sitter eller medtripper.
Omkring din nedtrykthed, så kan jeg kun sige, at det er anbefalelsesværdigt at være så tæt på toppen mentalt som muligt, før du tager syre. Ikke sagt, at det nødvendigvis går galt - det kan også være du får bearbejdet nogle af dine følelser. Men det er ikke nødvendigvis en rar proces. Du skal være klar på, at LSD'en kan finde på at trække alle dine skyggesider, også dem, du ikke engang vidste du havde, op fra skabet og smide dem direkte op i ansigtet på dig og tvinge dig til at forholde dig til dem. Det kan både være panik- og angstprovokerende, men kan også være forløsende - det afhænger af din psyke, den sindstilstand du gik ind til trippet med, den situation og de omgivelser du befinder dig i (tryghed) og om du har nogen at tale med. Igen skærper det behovet for at tage stoffet med en anden i hjemlige omgivelser og være et godt sted mentalt.
|