Psychedelia.dk

Jeg håber at mit indlæg er placeret korrekt.
Det bliver nok lidt rodet, men jeg vil gerne have et par indspark.

Jeg er 27 år gammel. For et par år siden tog jeg svampe første gang, som var det første 'stof' jeg prøvede.
Det er var en fantastisk oplevelse. Det foregik med nogle gode og meget erfarende venner. Jeg følte mig rigtig tryg, og jeg var høj på oplevelsen en hel måned bagefter.
Siden hen har jeg prøvet svampe, LSD og 2cb flere gange.

Det gik glimrende i starten. Hver oplevelse var god. Men så en dag... dummede jeg mig gevaldigt. Jeg tog LSD med nogle som egentlig var fint selskab, men jeg ignorerede nok lidt, at jeg alligevel ikke kendte dem så godt, og at de bragte lidt spændinger til selskabet. Jeg ender i loop der føles som en time, men kun varede to minutter. Jeg begyndte at græde helt hysterisk. Jeg var i panik og bildte mig selv ind, at jeg var fanget der for evigt.
Det samme skete igen gangen efter. Det var dog med nogle andre personer. Jeg måtte erkende, at mit mindset på det tidspunkt, nok bare ikke var til psykedeliske oplevelser, så jeg holdt en pause.
De to gange det er sket, er jeg kommet ret hurtigt ud af de dårlige tanker. Et simpelt miljøskift eller distrahering fra mine tanker har været nok (selvom at det jo i situationerne har føltes som en evighed).

Jeg har sidenhen haft flere gode oplevelser, men hver eneste gang sidder frygten i mig. Hvad nu hvis det sker igen? Jeg har været på vej ud af det spor et par gange. Jeg føler at det er min frygt for at det går galt, der driver mig derud.

De sidste to gange jeg har taget svampe har jeg haft en lyst til at græde. Ikke fordi jeg er ked af det, men fordi jeg føler at jeg har lyst og brug for at græde, og at det kunne være rart at gøre det. Jeg har bare ikke turde at give slip, hvilket er lidt ærgerligt, da psychedelics føles sundt for min sjæl.

Hvordan kan jeg arbejde med det her? Hvordan kan jeg slippe angsten fra tidligere oplevelser?
Jeg har ikke lyst til at stoppe med at tage det, da jeg virkelig føler at det bidrager med så meget positivt til mit liv.

Ud fra en systemisk og cirkulær relationsforståelse så kan dit ambivalante forhold til at græde komme sig af at du tidligere ikke har fået lov at beholde dine selvbilleder eller udvise stolthed og glæde over noget du har opdrevet eller oplevet. Det kan desuden spille sammen med et behov om at være et sted med en mere letsindig eller optimistisk atmosfære hvor frygten for at blive opslugt af gråden omvendt kan pege på behovet for at lade sig grine sin sorger væk.

Vil anbefale sig at lade de psykedeliske ligge lidt, din hjernekemi er vigtigere og mange af de oplevelser af samhøringhed du med garanti har oplevet kan man sagtens fremprovokere igennem div. andre teknikker.

Der er mange herinde som har prøvet at se hvad der sker hvis man ikke tager disse små advarselssignaler seriøst og det kan blive grelt så vær nu ikke unædig hård ved din psyke. Svære følelser under trippet skaber en masse kemi og signallering som fyrer løs med følelserne tændt og det kan lave et forfærdeligt rod som snildt kan tage årevis af terapi og behandling af fjerne.

Prøv noget breathwork, begyndt at supplementer med adaptogene urter, dyrk hård motion, lær at spille et instrument, begynd til yoga, prøv at lære astral projection, der er tusinde ting derude som er mindst lige så fede som at trippe det jeg love dig for!

Tak for dit svar. Det vil jeg bestemt tage til overvejelse.



vil du uddybe den sætning? Er ikke helt sikker på at jeg forstår

Hej.
Jeg også tit at siddet fast i dette "Loop" hvor det føles at man sidder fast og er fanget forevigt.
I starten gik jeg i panik, og begyndte at løbe for at bryde cirklen, men med erfaring og mange løbe turer.
Så har jeg fundet ud af at det er helt normalt!
Hvis det nu skulle ske igen (som det helt sikkert gør), så træk vejret dybt. fortæl dine venner at du er røget i et loop,
også jeg helt sikker på du kommer ud af det igen, meget hurtigt

Det skal lige siges at mine loops, kun kommer på ketamine, efter en julemix tur.

Hvilke tanker får du i de her loops? Hvis du altså vil dele det.


Jeg synes også at hjælpe at få det sagt højt. Og det er jo her at det er så vigtigt at være med nogle, man føler man kan sige det til.

Mener at frygten for at lade sig blive opslugt af det kunne pege på at du har haft måtte undertrykke din egen forløsning igennem latter, udfoldelse eller andet kommunikativt.

Grin og giv slip mere er det jeg mener

Måske trippe alene og få grædt og grint igennem? Eller sammen med én du stoler på 100%?
Bare husk dit liv ikke defineres af gode/dårlige psykedeliske oplevelser, man er meget mere end det.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Helt enig

Og så lige; i takt med jo ældre jeg bliver, jo mindre har jeg lyst til at maxe ud på psychs. Fik en masse 2c-b i weekenden, der var godt nok fart på. Men kan samtidig også mærke, at det skal enten gøres på festival eller, fortsat, med gode mennesker jeg stoler på.
Det der med at tage syre, som altid lige fucker lidt mere med en end planlagt, sammen med mennesker man ikke stoler nok på.. No bueno. Der skal man sku have en homie, som man lige kan vende situationen med.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Nafets: Ahh så forstår jeg. Tak

Spaffeh: Jeg har faktisk overvejet at gør det alene, så jeg kan komme ud med det
Ja. Jeg jeg har virkelig lært, hvor vigtigt det er at gøre det med nogle jeg stoler på. Så måske jeg også skal sørge for at få tingene sagt, inden det vokser i mit hoved.