Psychedelia.dk

Fra http://www.netstof.dk (landets amter) og http://www.mindblow.dk (staten)

Det ville være dejlig med en analyse fra jer

Med venlig hilsen

Michael http://www.benneke.dk


Ecstasy, MDMA (3,4-metylendioxy-metamfetamin), er et amfetamin-præparat med stimulerende og hallucinogene egenskaber.

Historisk:
MDMA og det kemisk nærtbeslægtede MDA blev fremstillet og patenteret allerede i 1914 i Tyskland af "Merck". Kemikerne, som opfandt stoffet, forestillede sig, at det kunne anvendes som slankemiddel.

Først i 1953 og 54 blev stoffet testet på dyr af den amerikanske hærs "Army Medical Center". Bivirkningerne viste sig at være store, og forskerne frarådede at anvende stoffet som lægemiddel. Alligevel var der psykiatere, som afprøvede stoffet.

I 1967 meldte de tilbage, at MDA skulle kunne give bedre resultater i forbindelse med psykoterapi. I løbet af 1970'erne kom de første rapporter om, at MDA under navnet "Love drug", "Love pills" eller "Speed for lovers" var begyndt at blive anvendt i misbrugskredse i USA.

Efterfølgende begyndte der at komme rapporter om, at stoffet i høje doser kunne give svære fysiske bivirkninger som forstyrrelser i hjerterytmen, besvær ved åndedræt, høj feber, delirium, hallucinationer og krampeanfald. MDA fik et dårligt ry.

I 1972 begyndte MDMA, ecstasy, i stedet at sælges blandt eksperimenterende misbrugere i USA's storbyer. Ecstasy har siden slutningen af 1970'erne både i USA og England fået en udstrakt anvendelse som feststof blandt de unge.

I England er ca. 60 dødsfald konstateret som følge af ecstasymisbrug siden 1984 og frem til 1996.

Med ravemusikken og ravekulturen, som siden 1990 er kommet på mode, følger også misbrug af ecstasy. Ravemusikken er elektronisk, monoton og dunkende.

Den er lavet til lange natlige danse-arrangementer, som finder sted i tomme lagerlokaler eller andre tilfældige festpladser. Formålet med ravefester er, at dansen fortsætter så længe, at den dansende kommer i trance.

Denne tilstand opnås lettere med anvendelse af et "kontakt-befordrende" stimulerende stof som ecstasy. Ecstasy tiltaler først og fremmest teenagere, som vil more sig på en ny og anderledes måde. Ecstasy er simpelt at anvende. Man kan klare sig med at tage en tablet, som kan have forskellige farver.

Kemi og virkning:
Ecstasy eller MDMA er et amfetamin-præparat, men er nært beslægtet med meskalin. I kroppen omdannes MDMA hurtigt til MDA, et andet hallucinerende stof. En normal dosis af MDMA er 75-160 mg.

De eftertragtede virkninger begynder indenfor halv time og når sit maksimum efter 1½ time for endeligt at aftage efter ca. 3 timer.

Den, som tager MDMA nogle gange, plejer at opleve en stærk eufori og
føler sig forelsket i hvem som helst eller hvad som helst i de nærmeste omgivelser. (Deraf navnet - noget der giver ekstase).

Man fortæller om sig selv og ønsker at få følelsesmæssig kontakt med alle på ens vej. Ved en normal dosering plejer næsten alle at få et vist ildebefindende og stærk tørst.

Det er også almindeligt at få muskelspændinger, kramper i kæberne, rystelser og svedeture. Særligt modtagelige personer kan opleve, at lysende genstande bevæger sig foran dem.

De kan få illusioner om, at ansigterne omkring dem toner bort, fordrejes og antager skræmmende, groteske former. Den berusede taber imidlertid ikke kontrollen med sig selv, i hvert fald ikke ved lave doser.

Svære bivirkninger:
Fremfor alt i form af uregelmæssig hjerterytme, hjerteklapren, forhøjet blodtryk, blødninger og nyresvigt forekommer ved doseringer højere end 75-160 mg.

De fleste bivirkninger skyldes dehydrering pga. voldsom kropslig aktivitet og utilstrækkelig væskeindtagelse.

Misbrug og afhængighed:
For det store flertal er ecstasty et feststof, som indtages nogle få gange, hvilket ikke skulle gøre personen afhængig. Hvis man igennem en længere periode kommer op på doser á 100-300 mg, kan der opstå afhængighed.

Frem til 1991 ansås ecstacy i USA og England for at være et ret uskyldigt feststof. Et fåtal mente, man blev afhængig. Rapporterne om skadevirkninger handlede mest om psykiske problemer.

Skadevirkninger:
I august 1992 redegjorde forskere for forgiftninger og dødsfald på grund af ecstasy. 7 unge mellem 16 og 21 var blevet fundet bevidstløse af deres kammerater uden for en festplads. De havde nogen timer forinden taget mellem 1 og 5 ecstasy-tabletter.

Trods intensiv behandling døde de senere. Yderligere 5 ecstasy brugere var i samme periode (1990-91) indblandet i svære trafikulykker. I ekstreme tilfælde indtræffer der svære forgiftninger, selv efter indtagelse af en enkelt tablet.

Typisk for de fleste tilfælde, hvor misbrugerne mister bevidstheden, er, at de har anvendt ecstasy som dansestof. De har danset i trange og varme lokaler, uden at drikke noget som kompensation for væskemanglen.

Forgiftningerne er karakteriseret ved feber, forhøjet puls, forhøjet blodtryk, krampeanfald, samt nyre- og leverskader. De fleste kan dog reddes med intensiv behandling, blandt andet dialyse.

Psykiske skader kan følge efter anvendelse af ecstasy. De uønskede virkninger ligner meget dem, der beskrives i forbindelse med indtagelse af LSD. Eftertrip-bagrus kan komme måneder efter ecstasy-rusen og antager ofte karakter af syns-hallucinationer: tilbagevendende lysende fordrejede ansigter, et fænomen, som går over efter nogle få minutter, men som efterlader en følelse af ubehag og angst.

Depressioner kan udløses af ecstasy. De har samme karakter som de depressioner, som forekommer blandt patienter inden for psykiatrien og behandles på samme måde. Selvmordsforsøg kan forekomme som en følge af en pludselig impuls til at skade sig, men behøver ikke at være kombineret med andre tegn på depression. Paranoide psykoser, som ligner dem i forbindelse med amfetamin-misbrug er rapporteret. Der forekommer også atypiske psykoser med forfølgelsesvanvid og aggressive udbrud.

Jeg ved nu ikke om man kan sige at MDMA er nært beslægtet med meskalin. Både rusen og opbygningen af de to stoffer er vidt forskellig - eneste sammenligning jeg kan se er at de begge er phenethylaminer.

Og så er der også lige det andet med hvilke doser der kan give afhængighed. Det lyder lidt som om de mener at der er en grænse for hvilken dose man bliver afhængig ved, så hvis man bare holder sig under 100 mg bliver man ikke afhængig. Sådan hænger det jo ihvertfald ikke helt sammen, for det kommer jo ligeså meget an på brugeren og hans oplevelse, som det kommer an på hvor ofte og hvor høje doser han indtager. Men kan sikkert være rigtig nok at de fleste der bliver afhængige indtager doser i den størrelsesorden, men det handler måske mere om tolerans end om at netop en bestemte mængde gør en afhængig. Synes ihvertfald lige det stykke kunne være formuleret bedre.

Ellers synes jeg det meste lyder fornuftigt nok, ingen moralske prædikener eller skræmmehistorier, men almene facts som man selv kan tage stilling til.

Jeg vil gerne kommentere det, selvom jeg ikke har den helt store medicinske og kemiske viden:


"Ecstasy, MDMA (3,4-metylendioxy-metamfetamin), er et amfetamin-præparat med stimulerende og hallucinogene egenskaber."

Såvidt jeg ved er MDMA først hallucinogent ved meget høje doser.
Det er korrekt at der kan fremkomme tracers ved en standard dosis MDMA (75-150mg.) men dette kan næppe betegnes som egentlige hallucinationer.


"Først i 1953 og 54 blev stoffet testet på dyr af den amerikanske hærs "Army Medical Center". Bivirkningerne viste sig at være store, og forskerne frarådede at anvende stoffet som lægemiddel. Alligevel var der psykiatere, som afprøvede stoffet."

Jeg ville meget gerne have en uddybende forklaring på hvilke alvorlige bivirkninger de fandt, samt i hvilken dosis MDMA'en blev givet, hvor ofte den blev udleveret osv osv. Såvidt jeg er orienteret, er de forsøg hvor der er "bevist" alvorlige hjerneskader, meget kontroversielle i og med at stoffet enten er blevet givet hyppigt og i meget høje doser, eller at stoffet har været forbyttet med noget helt andet (i en amr. undersøgelse, kom det f.eks frem at der havde været anvendt methamfetamin ved en fejl!)


"I 1972 begyndte MDMA, ecstasy, i stedet at sælges blandt eksperimenterende misbrugere i USA's storbyer. Ecstasy har siden slutningen af 1970'erne både i USA og England fået en udstrakt anvendelse som feststof blandt de unge."

Det er interessant hvordan alle der eksperimenterer med stoffer i det moderne samfund kategoriseres som misbrugere. Mig bekendt var MDMA udbredt blandt de fleste samfundsgrupper, lige fra universitetsstuderende til forældre med respektable jobs og pæne hjem.


"I England er ca. 60 dødsfald konstateret som følge af ecstasymisbrug siden 1984 og frem til 1996."

Jeg vil meget gerne se beviset for, at pillerne ikke har indeholdt kontamineret MDMA eller andre stoffer. Derudover vil jeg også gerne se beviset for at folk er døde som en direkte bivirkning af stoffet, og ikke fordi de dansede rundt med en tophue på i omkring 12 timer (for derefter at dø af hypertermi.)


"Med ravemusikken og ravekulturen, som siden 1990 er kommet på mode, følger også misbrug af ecstasy. Ravemusikken er elektronisk, monoton og dunkende."

Jeg elsker når staten definerer hvad der er acceptabelt at høre, og hvad der er fy-fy!


"Kemi og virkning:
Ecstasy eller MDMA er et amfetamin-præparat, men er nært beslægtet med meskalin."

Det er korrekt at både MDMA og meskalin er phenethylaminer, men bare fordi de deler overordnet stofgruppe betyder det - ret mig endelig hvis jeg tager fejl - ikke at de er nært beslægtede. Ihvertfald slet ikke hvad angår effekt, skadevirkninger osv. Phenethylaminer dækker over en stofgruppe med mindst 170 stoffer (inkl. analoger) og disse stoffer er vidt forskellige. Selv en uerfaren person kan sgu' godt mærke forskel på en kiks og en god omgang peyote kaktus!!


"De fleste bivirkninger skyldes dehydrering pga. voldsom kropslig aktivitet og utilstrækkelig væskeindtagelse."

Det her måtte gerne have stået meget længere oppe.


"Typisk for de fleste tilfælde, hvor misbrugerne mister bevidstheden, er, at de har anvendt ecstasy som dansestof. De har danset i trange og varme lokaler, uden at drikke noget som kompensation for væskemanglen."

Dette skulle IMO ha' stået længere oppe.


"Psykiske skader kan følge efter anvendelse af ecstasy. De uønskede virkninger ligner meget dem, der beskrives i forbindelse med indtagelse af LSD. Eftertrip-bagrus kan komme måneder efter ecstasy-rusen og antager ofte karakter af syns-hallucinationer: tilbagevendende lysende fordrejede ansigter, et fænomen, som går over efter nogle få minutter, men som efterlader en følelse af ubehag og angst."

Jeg tror ikke at HPPD og flashbacks er specielt udbredt i forbindelse med ecstasy. Tilgengæld er der en vis risiko for at få hypnogogia (er det ikke sådan det staves?). Derudover mener jeg ikke, at den slags bivirkninger er specielt udbredte i forbindelse med moderat brug af ecstasy.


Generelt er problemet med statens informationer, at de er voldsomt simplificerede, mangler beivsførelse og af og til indeholder misinformationer fra udenlandsk propaganda mod stoffer.
Hvis staten blot gad at ansætte nogle seriøse kemikere, så ville man da kunne tage deres materiale bare lidt seriøst, men desværre satser de på den populistiske (og billige?) løsning. Denne taktik giver bagslag i form af en kraftig mistillid fra de lidt mere seriøse "misbrugere"

mvh. Psyko

Ps. Håber at der nogle med lidt mere tjek på kemien der vil uddybe mine svar der hvor jeg er kommet til kort.

/edit: lige en enkelt stavefejl, men ellers gider jeg ikke rette det igennem.

Problemet med statslige informationer er at de tager udgangspunkt i stoffet som stof og skriver de ting der er karakteristiske for det stof. De kunne være det samme som at skrive om koffein, at det giver forhøjet puls, øget opmærksomhed osv. Det bliver skrevet fra et statsligt synspunkt og ikke fra en misbrugers synspunkt. En misbruger vil nok ikke regne tracers o.lign. som direkte hallucinationer fordi han måske sammenligner med andre psykedeliske stoffer som LSD og svampe, hvor CEV's og OEV's forekommer og ikke ligner det samme som på MDMA. Alligevel må et stof, der under rusen giver tracers og ændret farveoplevelse opfattes som hallucinerende, hvis man f.eks. sammenligner med koffein.

Staten vælger naturligvis den information de mener er mest hensigtsmæssig at oplyse om, f.eks. hvad er rusvirkningen og bivirkninger og hvilke skader der kan ske ved misbrug. Det er jo vigtigt at oplysningen netop er simplificeret og enkel, for der er næppe særlig mange unge, der gider læse indviklede rapporter om virkninger og bivirkninger på et højere fagligt niveau. Når ecstasymisbrug i forvejen er et relativt stort problem i festsammenhæng og staten skal forpleje og hjælpe de som kommer galt af sted, ser jeg ikke nogen grund til at man skal formilde det billede der er af ecstasy ved at tilføje at forskellige bivirkninger kun opstår nogle gange og at forskellige virkninger ikke er særlig hyppige. Jeg synes ikke der er tale om en fordrejning af billedet ved at udelade sådanne oplysninger og det virker for mig mest kun misbrugere der synes at statens informationer er forkerte fordi det giver dem dårlig samvittighed.

Hvorfor bliver du ved med at kalde folk der eksperiementerer med stoffer for misbrugere? Måske er det bare vores definitioner der er forskellige, men det er min klare overbevisning, at man godt kan bruge stoffer på både et eksperimentelt og rekreationelt plan uden at være misbruger.

Derudover får jeg på ingen måde dårlig samvittighed efter at have læst statens meget simplificerede forklaring på hvorfor stoffer er dårlige for mig. Jeg føler ikke nogen moralsk forpligtelse overfor staten til at holde min kernesund. Får du også dårlig samvittighed, når du ikke motionerer i 30 minutter dagligt? Tænk på alle de skattekroner der bliver brugt hver eneste dag på at behandle folk for kredsløbssygdomme!
Hvis jeg føler nogen former for forpligtelse, så er det overfor mig selv, min familie og mine venner.

Dermed ikke sagt, at jeg mener staten skal nedlægges eller at folk skal holde op med at betale skat.
Staten har et legitimt formål, men efter min mening intervenerer den på en dårlig måde i nogle ting. Hvem tror overhovedet på scare tactics i disse tider? Har det ikke vist sig at være temmeligt håbløst?

Og hvad mener du med at statens informationer kun er forkerte i "vores" øjne? Enten er det rigtigt eller også er det forkert. Det er vel underordnet om vi kan lide ecstasy, hvis vi videnskabeligt kan bevise at risikoen ved (moderat) indtagelse er lille??

Mvh. Psyko

Det mener jeg også. Jeg skelner blot mellem brugere og misbrugere. Af dem der tager stoffer er der flere forskellige grupper og de har hver især et formål med at tage stoffer - nogle et mere hensigtsmæssigt end andre. Jeg har heller ikke noget imod folk der tager stoffer i en eksperimentel og evt. rekreationel sammenhæng, men det er jo heller ikke dem der er problemet, men de som indtager ecstasy, hvor det blot handler om øjebliksnydelse og æstetik, dvs. de går kun efter rusvirkningen, altså det at være glad og frisk og ikke de andre fordele der følger ved virkningen. Jeg synes det er synd at se hvordan så mange bruger ecstasy bare for at være oppe at køre når der skal festes igennem når potentialet i stoffet er så meget større.



Nu mener jeg heller ikke at man føler sig forpligtet over for sig selv, men oplysningen er jo heller ikke et krav om at følge statens love og morale, men ved oplysning om forskellige bivirkninger og dødsfald tror jeg alligevel de fleste føler en vis risiko ved fortsat at indtage ecstasy. Det handler ikke om at man føler skyldfølelse over for staten, men en skyldfølelse over for sig selv, når nu man ved hvad risikoen er. Så nej jeg får ikke skyldfølelse når sundhedsstyrelsen anbefaler at man får dagligt 30 minutters motion, når jeg ikke gør. Jeg ved godt at motion er sundt, men selv om jeg ikke dyrker det får det mig nu ikke til at føle mig som et dårligt menneske, blot fordi staten synes det.



Nu mener jeg ikke statens informationer "kun" er forkerte i (mis)brugeres (eksperimenterenes etc. ) øjne, men du må give mig ret i at det som regel er (mis)brugere, der er uenige med statens oplysning om diverse stoffer. Det er klart at der ofte er tale om skræmmekampagner som nærmest er fuldkommen patetiske, men man nu også tænke på at alle der oplyser om stoffer ikke altid er ukompetente gamle, konservative politikere, der forsøger at løfte pegefingeren og fy-fy skamme, men at der nogen der forsøger at oplyse så korrekt som muligt uden at forsøge at hjernevaske til en bestemt morale.

Mener de at MDMA omdannes til MDA og det faktisk er dét der virker eller mener de MDA er et mellemled når kroppen skiller sig af med stoffet?

Godt ord igen...Jeg vil nøjes med at kommentere den del, hvor jeg er decideret uenig:




Faktisk prædiker den stereotypiske stofmisbruger ofte vidt og bredt om hvor farlige (nogle) stoffer kan være, imens den lidt mere oplyste bruger (f.eks mange garvede psychedelia-folk) opfordrer til mådehold og forsigtighed. De fleste af os herinde, er godt klar over at stoffer kan have nogle uheldige bivirkninger, og vi er (eller jeg er ihvertfald) sure på organisationer som SST, fordi vi ved at deres informationer er forkerte.
Vores uenighed bunder i at mange af os har større viden, end de såkaldte eksperter der udtaler sig. Også selvom de måske har en større baggrundsviden om kroppens fysiologi.




Du er en blåøjet idealist, hvis du tror at SST ønsker så meget oplysning omkring stoffer som muligt. Jeg siger ikke, at de direkte forsøger at spænde ben for sine forskere, men de ønsker absolut heller ikke en undersøgelse der viser at ecstasy måske ikke er særligt farligt.
Derudover holder jeg fast i, at simplifikationen er et problem.
Den gør det svært, at tage deres budskaber seriøst, når det er skrevet på børnesprog. Det ville være rart med nogle bøger til de lidt mere seriøse, gerne noget ala Rindoms "Rusmidlernes biologi" selvom den kære overlæge ikke altid leverer fornuftig narkotikaoplysning.

Jeg ville egl. ikke have noget imod scare tactics, hvis det rent faktisk medførte en beviselig nedgang i narkotikabruget blandt unge (og ikke stigmatiserede dem der valgte at eksperimentere med stoffer), men jeg har endnu ikke set beviser på dette. Selv det amerikanske DARE-program har vist sig at være en udtalt fiasko.
Alt i alt tror jeg på at skadesreduktion er vejen frem, da fem dekader med forsøg på hjernevask og bekæmpelse af narkokrimilaitet ikke har vist nogen signifikant nedgang i forbruget af stoffer.

Mvh. Psyko

/edit: Skulle lige rette lidt, men nu må jeg desværre løbe. Håber ikke der er for mange fejl.

Jeg kan ikke lige se hvorfor de også skulle ønske en undersøgelse der skulle vise at ecstasy ikke er særlig farligt? Det lyder lidt som om du mener at SST forhindrer "korrekt" information i at komme ud, for at de unge ikke kan have den sjov de har mulighed for. Der er jo en grund til at den information der udbredes er den som den er, og det er jo bl.a. fordi der sker dødsfald og der er folk der kommer ud i alvorlige misbrug og i værste fald ender i psykoser, depressioner eller andre psykiske lidelser, der kræver behandling og forplejning af det offentlige. Hvis der ikke var noget problem ved at indtage ecstasy ville det nok heller ikke være så stor en debat, men det er jo netop ikke ufarligt og selvom der ud af dem som tager ecstasy, kun er en meget lille procentdel der kommer uheldigt af sted, er det stadig værd at bide mærke i og informere om. Man siger jo heller ikke til folk at de ikke må køre stærkt, hvis det ikke er farligt eller der er en vis risiko ved det.



Jeg har selv læst Rusmidlernes Biologi et par gange og synes det er en udmærket bog, men jeg tror næppe det er en bog de fleste vil kaste sig i flæng med, til trods for at den ikke er skrevet på et synderlig højt fagligt niveau. De som virkelig er interesserede i at finde oplysning om diverse stoffer, deres virkninger og deres bivirkninger, skal nu nok finde dem, uanset hvor utilgængelige de er, men det er de andre, måske lidt mere ligeglade, som det også er vigtigt at komme ud til, og det gør man måske ikke med en bog, der forklarer nervesystemet og neuroners virkemåde og hvordan forskellige stoffer indvirker herpå. Der er det bedste muligvis en pjece eller folder, der kort og klart forklarer hvor og hvordan de forskellige stoffer virker, hvilke former de findes i osv. Det er jo ikke alle der er lige interesserede i stoffer og deres fysiologiske virkning, selv om de tager dem, men derfor er det stadig vigtigt at der er en oplysning som er forståelig for alle.



Og dét synes jeg er vigtigt at man også lige skriver sig bag øret når man skal formidle en stofoplysning, men du må stadig tænke på at der findes et utal af Brian'er og lamfigtere derude som vil blæse det en lang march, hvor farlige forskellige stoffer er.

Det er nok de mere interesserede som kan få brug af HR o.lign., men jeg tror næppe det vil ændre på stofforbruget af den grund. Det kan måske medføre færre alvorlige hændelser, men jeg tror nu stadig ikke de fleste uheld sker pga. dårlig oplysning, men fordi man hverken har respekt for stofferne eller for sig selv.

Der er stadig folk der danser sig til bevidstløshed, selv om der i årevis er blevet prædiket om at hvis man nu endelig skal tage ecstasy, skal man sørge for at tage nogle pauser og drikke vand for ikke at blive for dehydreret. Og der er også de andre idioter der holder sig kørende på diverse stimulanser i flere dage og indtager et hav af forskellige stoffer og hvis man ikke forstår at det nok ikke er særlig smart, så er der nok heller ikke så meget andet man forstår. På et eller andet punkt har man også et ansvar over for sig selv og det er altså ikke statens eller sundhedsstyrelsens ansvar alene at sørge for at de forskellige uheld i forbindelse med stoffer ikke sker.

Nej, det er ikke helt rigtigt. Udover at være irriteret over stigmatiseringen af narkotika(brugerne), så mener jeg at hardline politikken ødelægger SST's mulighed for at snige lidt Harm Reduction ind. Når alting skal være helt sort og hvidt, så er der ikke rigtig plads til nuancerne. Egentlig forstår jeg godt deres dilemma, det kan være svært at sige "spis ecstasy og vink farvel til verden" og samtidig oplyse om at 5-HTP formentlig kan reducere neurotoxiciteten markant.




Nu kunne man jo nok finde nogle alternative løsninger på "problemet", hvis det virkelig var det man ønskede. En "liberal" model, hvor man selv måtte betale, hvis man kom galt afsted med drugs eller en mere "socialistisk" model, hvor staten stod for stofsalget og via afgifter fik pengene ind til sygehuse (ligesom med cigaretter.)
Derudover vil jeg gerne se beviser for at skræmmekampagnerne rent faktisk giver resultater, for det er jo lige meget med snakken om sygehusene, hvis mængden eller udbredelsen af stofferne ikke ville være større uden disse kampagner. Faktisk vil det jo betyde, at staten bruger sine penge unødigt, og hvorfor ikke satse på HR, og så redde nogle liv (og spare nogle penge) i stedet for?




Jeg tror at man via nogle slagstærke kampagner, f.eks i tv og andre medier, kan give de fleste unge et begreb om hvad der er smart og mindre smart. Viden om 5-HTP, og den slags kunne jo nemt udbredes, og staten kunne endda bidrage ved at sælge "after e"-pakker og samtidig forhindre diskotekerne i, at smide stofpåvirkede unge for porten, så de risikerer hypotermi (mener der har været et par eksempler på dette herhjemme, dog ingen med tragisk udgang.)
Forbruget kiommer nok ikke til at falde synderligt, selv om nogle måske vil fatte, at det ikke nytter med 21 kiks på en aften, når ens serotonindepoter allerede er blevet "opbrugt."
Du har ret i, at en del ulykker sker pga. selvdestruktivitet og anden uhensigtsmæssig brug af stofferne. Dette kan man formentlig ikke gøre noget ved, hverken via scare tactics eller fornuftig oplysning.
Ligeledes skyldes en del ulykker, at produkterne på gaden er kontaminerede eller indeholder flere stoffer. Dette kan kun løses ved en form for ophævelse af loven om euforiserende stoffer.



Men kan skræmmekampagner mon ændre ved det? Vil disse folk ikke være tilgængelige til at køre sig selv udover kanten, uanset hvilke restriktioner der opsættes? Nogle folk er jo også tilbøjelige til druk, ubeskyttet sex og vold, selvom der i årevis er blevet prædiket mådehold, prævention og tolerence. Jeg tror, at sådan noget som anti-AIDS kampagner trods alt har en vis effekt på folk, men jeg har nu heller aldrig hørt SST prædike total seksuel afholdenhed!
Med andre ord mener jeg, at skræmmekampagner mod narko er spild af ressourcer, det hjælper alligevel ikke en døjt.

Mvh. Psyko

Du vil altså droppe hele det danske velfærdssystem for at erstatte det med et mere liberalt system med brugerbetaling, blot fordi nogle mennesker ikke forstår at passe på sig selv? Og at staten skulle stå for salget kan jeg slet ikke se skulle kunne lade sig gøre, specielt ikke når det også er ulovligt i alverdens andre lande. Der er problemer nok i forvejen med cigaretter og alkohol i Danmark - tror du ikke et offentligt, statsligt salg af ecstasy vil medføre en smule flere problemer end dem vi allerede har med at gøre? At sælge stoffer på offentlige steder og så samtidig overlade betalingen til køberne hvis de kommer galt af sted synes jeg virker lidt som at skyde sig selv i foden og jeg tror næppe staten vil blive særlig populær på den politik.

Jeg ved ikke rigtig om skræmmekampagner virker, men at vende sin politik og begynde at oplyse om HR synes jeg virker som det samme som at acceptere stoffer og dem som tager dem og det ville jo i princippet være stik modsat den nuværende politik. Det har jo også noget at gøre med at vise sin holdning til et bestemt område til omverden og befolkningen og ved at oplyse om HR i stedet for skræmmekampagner tror jeg ikke ligger i det danske folks smag.



Det ville være lidt det samme som at sige at kokain, heroin og alle de andre stoffer er i orden. Man kan ikke ophæve loven for én type stof kun, og det tror jeg i øvrigt aldrig vil ske.

For det første så "vil jeg ikke noget" udover at diskuttere forskellige hypotetiske løsninger på narkotikaproblemet. Hvis du har fulgt med i debatten i det politiske-forum er jeg ikke liberalist.
Løsningen med at folk selv skulle betale er måske ikke så rimelig, men i det mindste ville der ikke længere være tale om at nogen lå andre til overlast, og så kunne vi i det mindste få lov at bestemme over vores egen krop (jaja, det er ren liberalisme det her, det ved jeg godt.)
Jeg vil personligt gerne selv bestemme, men da du har helt ret i, at en fuldstændig liberalisering, eller statsorganiseret salg af stoffer ikke kan lade sig gøre, vil en lempelse også være acceptabel.
De seneste stramninger er efter min mening et angreb på fundamentale borgerrettigheder, og en latterlig magtmanifestation fra politisk hold.
Hardline politkken burde være afgået ved døden, da det blev klart at "war on drugs" ikke havde meført noget somhelst godt.





Jo, det ville nok føre til lidt flere problemer, men de ekstra udgifter til sygehuse ville vi kunne dække via de forhøjede afgiftsindtægter.
Desuden tror jeg ikke, at en masse teenagere ville begynde at overforbruge ecstasy, bare fordi det var lovligt. Selvfølgelig ville der være flere der prøvede det, men jeg tror at mange hurtigt en del af dem ville miste interessen eller holde forbruget på et moderat plan.




Nu var det en enten-eller løsning, så der er skam ikke tale om at folk der køber ecstasy hos staten, også skulle betale deres eventuelle sygehusophold.




Du har helt ret i, det handler om at fiske stemmer - for det er da det du mener, right?
De fleste politikere er ignorente overfor stoffer, og det interesserer dem ikke det fjerneste hvorvidt de kan reducere skadevirkningerne, så længe de ikke virker "slappe" i narkotikadebatten. Det virker næsten som der eksisterer en "jamen, det er jo selv ude om det"-holdning, der blokerer for en fornuftig politik på området.

Mvh. Psyko

Att. Sundhedsudvalget
Folketinget,
Christiansborg
1240 København K
Dato den 4.004

Landets amter og enkelte kommuners og misinformation om Ecstasy (Se her:

Det er imidlertid også vigtigt, at landets amter og kommuner retter det kritiske søgelys mod sig selv, ikke mindst når det drejer sig om information om de såkaldte narkotiske stoffer.

Tager vi f.eks. http://www.netstof.dk - (http://www.mindblow.dk) amternes hjemmeside om ecstasy. Så er den fuld af forkerte, mangelfulde, fordrejede, tendentiøse eller fordomsfulde ”oplysninger”, som ikke er en landets amter værdig.

Ecstasy klassificeres som et amfetaminbaseret hallucinogen o.s.v. En sætning som skal lede tanken hen på amfetamins voldsomt energiforøgende ”speedede” virkning som ecstasy ikke har og på lsd´s ofte stærkt visionsfremkaldende virkning, som ecstasy heller ikke har.

Hjemmesiden hævder, at der forekommer egentlige hallucinationer – lidt senere på siden forstærket til ”skræmmende hallucinationer” på trods af, at ecstasy er et stof, der almindeligvis netop ikke fremkalder ”hallucinationer”, eller for at sige det fordomsfrit – visioner.

Det er med andre ord ret sjældent, at man på ecstasy har egentlige visioner eller hallucinationer – selv om det naturligvis ikke kan udelukkes, at enkelte mennesker af og til kan komme ud for noget sådant.

Landets amter hævder at MDMA er et hallucinogen, hvilket simpelt hen ikke er rigtigt. Med ecstasy kommer vores unge mennesker ikke ud for en opløsning af identiteten, og kan ikke komme ud for mangfoldigheden af sælsomme uhyggelige hjernespind, som man kan opleve under et LSD trip.

Mere end noget andet psykedelisk stof ser det ud til at ecstasy (MDMA) fremkalder ret ensartede oplevelser i forskellige mennesker - oplevelser der generelt beskrives som kærlige og følelsesmæssig åbne.

Hjemmesiden får også fremmanet en fejlagtig forestilling om, at man bliver en slags amfetaminvrag ved at indtage ecstasy, eller at sidstnævnte stof er lige så let at blive misbruger af som amfetamin, hvilket ikke er tilfældet.

Hvem siger man har overanstrengt kroppen og har undladt at spise og drikke ordentligt?

Mange mennesker der tager ecstasy overanstrenger ikke kroppen, men slapper af på ”turen” indtager rigeligt med væske m .m.

At man føler sig lidt træt efter turen er kun naturligt, efter så mange intense oplevelser og stemninger man tit kommer ud for, når man tager af sted på dette stof.

Et andet sted står der på hjemmesiden, at ”ecstasy giver leverskader eller varige hjerneskader” til trods for at ingen seriøs videnskabelig forskning til dato har kunnet bekræfte en sådan mistanke.

Hjemmesiden hævder også, at ” ecstasy giver anledning til tolerans, dvs. at man efter en tids brug skal have stadig større doser for at opnå samme virkning” sætningen er tilstrækkeligt tåget og uklar (stofindtag hverdag?) til at give indtryk af, at man ved almindelig brug (og altså ikke misbrug) af ecstasy, skal havde stadig større doser af stoffet for at opnå den samme virkning, hvilket ikke er rigtigt.

Tolerans overfor ecstasy opstår almindeligvis kun, hvis man tager stoffet hyppigere end en gang om ugen.

Tolerans kan med andre ord opfattes som kroppens eget signal om, at man er på vej ud i et misbrug af ecstasy, og gør sig altså ikke gældende ved almindelig fornuftig brug af stoffet dvs. hvis man kun indtager stoffet med mere end en uges mellemrum.

Ecstasy er et stof som generelt ikke er skadelig eller sundhedsfarlig, hvis det vel at mærke anvendes på en hensigtsmæssig måde.

Bundskraberen når siden, hvor der står ”Ecstasy eller MDMA er et amfetamin-præparat, men er nært beslægtet med meskalinI - MDMA og det kemisk nærtbeslægtede MDA blev fremstillet og patenteret allerede i 1914 i Tyskland af "Merck". Kemikerne, som opfandt stoffet, forestillede sig, at det kunne anvendes som slankemiddel. ” Det er simpelthen offentlig ecstasy vrøvl.


*En fodnote til MDMA's historie


Ecstasy blev først opfundet i 1912 i Tyskland hvor firmaet *Merck to år efter tog patent på stoffet, der dog aldrig blev markedsført.

(Patentschrift Nr 274350, Klasse 12q. Gruppe 32/10 Ausgegeben den 16, Mai 1914 Patentiert im Deutscehn Reiche com 24 Dezember 1912 ab ( Fritz Haber ))

I praktisk talt alle bøger og artikler om MDMA som jeg er stødt på, kan man læse, at MDMA oprindeligt blev syntetiseret og taget patent på af tyskeren Merck, som et appetitundertrykkende medikament, men aldrig markedsført.

- Merck opdagede tilfældigvis MDMA mens de forsøgte at syntetisere hydrastinin, et blodstillende middel der samtidig bevirker at blodkarrene sammentrækkes.

MDMA var blot et ikke-planlagt biprodukt af denne syntese. Som sædvanligt blev der taget patent på processen af denne syntese.

- Det kan ikke lade sig gøre at rekonstruere til hvilken grad Merck testede MDMA, og hvad resultaterne af disse tests var.

Men det kan helt sikkert udelukkes, at MDMA aldrig var ment som en appetitundertrykker (og, som Merck tilføjer, var dette symptom ikke relevant i 1912, hvilket er noget som egentlig burde være logisk for de mere kloge hoveder iblandt os...)

- Det er også helt sikkert, at Merck aldrig så meget som overvejede at markedsføre MDMA. Så for at citere Public Enemy - "Don't Believe The Hype".


Med venlig hilsen

Michael Benneke
Løkken 22
6400 Sønderborg
74437495
http://www.benneke.dk

Som bilag:

VIEW NOW

http://www.pot-tv.net/ram/pottvshowse1448.ram
Running Time: 43 min
Date Entered: 02 Aug 2002

ABC's A War on Drugs, A War on Ourselve with John Stossel
Newshawks with Pot-TV

ABC's John Stossel does an excellent mainstream expose on the complete failure of America's War on Drugs, and the problems that it causes both at home and in foriegn countries. Not to be missed.


VIEW NOW

http://www.pot-tv.net/ram/pottvshowse2610.ram
Running Time: 42 min
Date Entered: 06 Apr 2004

ABC Special, Ecstasy Rising
Entheogens 101: with Pot-TV

Big James of the Stoner Showsent in this copy of the recent ABC special, on the controvery surounding the popular dance party drug, 'MDMA Ecstasy Rising'

VIEW NOW
http://www.pot-tv.net/ram/pottvshowse2703.ram
Running Time: 44 min
Date Entered: 24 May 2004

Hooked - Illegal Drugs and How They Got That Way
Entheogens 101: with Pot-TV

This insightful history channel documentary on prohibition and how it evolved from cannabis and spread to a worldwide drug war. Hashish, opium, MDMA, "uppers and downers" and more are all examined in the history of american drug policy.

Jeg har ikke nået at læse det hele af hvad du har skrevet Benneke, men det første du brokker dig over er til dels usandt og decideret forkert.

MDMA er amfetaminbaseret, da selve molekylet har samme opbygning som amfetamin. Der er jo en grund til at det hedder 3,4-methylendioxymethamfetamin. Hvis du kigger på andre hallucinogener indeholder de ofte også en methoxy-gruppe eller binding mellem oxygen og en methylgruppe, ligesom f.eks. meskalin og 2-C analogerne (2C-I, 2C-B osv.). Methoxykæden kan naturligvis ikke retfærdiggøre at kalde det et hallucinogen, men jeg er ret så sikker på at methoxygrupper forøger affiniteten til 5-HT2A og 5-HT2C receptorerne, hvilket du jo også ser ved større mængder MDMA. Som jeg skrev før er MDMA nok ikke et hallucinogen, set fra en (mis)brugers syn, hvis man sammenligner med LSD eller svampe, men set fra et statsligt syn er der under rusen forskellige tracers og visuals og CEV kan også opstå og på det grundlag kan man godt kalde det et svagt hallucinogen, selv om det selvfølgelig ikke har synderlig meget tilfælles i rusvirkningen med andre af de stærke hallucinogener.

Treasure > Nu rejser jeg på ferie i morgen tidlig, men hvis du har lyst til at svare på min post, kan du jo bare skrive et reply. Så skal jeg nok vende tilbage til dig efter ferien.

Mvh. Psyko

Kære Treasure

Du skriver:
"Jeg har ikke nået at læse det hele af hvad du har skrevet Benneke, men det første du brokker dig over er til dels usandt og decideret forkert."

For det første er det ikke brok - det er helt andre ting jeg vil.

Ecstasy og amfetamin er to forskellige slags stoffer. Ecstasy's kemiske betegnelse er 3,4-Metylendioxy-N-Metylamfetamin, (MDMA).

Metylamfetamin er ikke det samme som amfetamin. Ecstasy kan kaldes en fjern slægtning til amfetamin, men det er forkert og vildledende at sige, at Ecstasy er amfetamin eller indeholder amfetamin.

Selv mindre forskelle mellem to bevidsthedspåvirkende stoffers kemiske beskaffenhed kan tit betyde, at disse stoffers psykiske og kropslige virkninger er meget forskellige. Dette gælder bl.a. også Ecstasy og amfetamin.

Denne problemstilling kan billedlig talt sammenlignes med forholdet mellem metylalkohol (træsprit) og alkohol, der også kan siges at være fjerne slægtninge, men hvis virkninger er meget forskellige.

m.v.h
Michael http://www.benneke.dk

Jeg har heller ikke sagt at MDMA er amfetamin eller indeholder amfetamin, i så fald at vi nu ser bort fra at der i visse tilfælde er fundet amfetamin i Ecstasy-piller. Det jeg mener er at MDMA er et amfetamin, da det har sin grundstruktur som amfetamin. Det er vigtigt at der er tale om et amfetamin og ikke et phenethylamin, da phenethylanalogen dvs. den ikke-methylerede analog af MDMA, MDPEA, ikke er biologisk aktiv.

I øvrigt kan man jo ikke se bort fra at MDMA er stimulerende på samme måde som amfetamin, til trods for at de to stoffers fysiologiske virkningsmekanisme og interaktion med transmitterstofferne er vidt forskellig. Dog udløser de begge både dopamin, serotonin og noradrenalin, selv om vægten er forskellig forskudt på de tre transmitterstoffer. Det er jo heller ikke ualmindeligt at man får visse CEVs eller OEVs på MDMA, hvilket jeg aldrig rigtig har hørt om med amfetamin. Så derfor har det vel visse hallucinogene egenskaber, ligesom det også har amfetaminlignende stimulerende egenskaber. Som jeg skrev tidligere kan disse hallucinogene egenskaber muligvis tilskrives methylendioxy-kæden, der sidder i 3. og 4. position, i så fald man sammenligner rusvirkningen for ecstasy med amfetamin, eller endnu bedre, methamfetamin.

Du har ret i at selv små forskellige kan gøre en stor forskel, men det er så her der går ret meget farmakologi i den, for det handler også om i hvilke positioner forskellige atomer eller stofgrupper er tilføjet. F.eks. er isomeskalin (2,3,4-trimethoxyphenethylamin) heller ikke biologisk aktiv.



Nu har de simple alkoholer nogenlunde de samme egenskaber. Eneste bemærkelsværdig forskel mellem ethanol og methanol er sådan set smeltepunkt, kogepunkt og flammepunkt. Ellers virker de nogenlunde ens - også i mennesker, bortset fra at man bliver blind af at drikke methanol. Men blev der dannet methanol af bakterier under anaerobe forhold i stedet for ethanol, tror jeg det ville være omvendt. Men jeg forstår godt din pointe