Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Forgiftning med Amfetamin, Ecstasy eller Cocain https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=8516 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Benneke [ 17 jul 2004 16:02 ] |
Titel: | Forgiftning med Amfetamin, Ecstasy eller Cocain |
Hej Er der nogen der har nogle kommentarer til det her ? m.v.h http://www.benneke.dk Forgiftning med Amfetamin, Ecstasy eller Cocain. Amfetamin: Indtages i tabletter, ryges(”ICE”) eller injiceres iv. Optages hurtigt fra slimhinder og gastrointestinalkanalen. Halveringstiden 7-14 timer, men op til 34 timer ved alkalisk urin. Halvdelen udskilles uomdannet i urinen og kan her spores i 3-5 dage. Ecstasy=3,4-metylendioxymetamfetamin(MDMA): Indtages som tabletter. Tabletterne indeholder som regel 45% MDMA. Resten består af forskellige mængde amfetamin, ephedrin, kinin og koffein. MDMA optages hurtigt fra gastrointestinal-kanalen. Virkningstiden 3-6 timer. 50%udskilles uomdannet i urinen. Andre 50% omdannes i hepar. Kan spores i urinen et døgn efter. Fantasy: Synonymer bl.a. Natural Power,Liquido, aminosyre= flydende Ecstasy. Cocain:Sniffes i pulverformeller ryges(=”crack”). Virkning få timer. Halveringstiden 1-2 timer. Omdannes i leveren til relative inaktive metabolitter, der udskilles i urinen. Disse kan måles 2 døgn i urinen. Toxisk virkningsmekanisme. Øger frigørelsen af serotonin, blokerer genoptagelsen af serotonin postsynaptisk og frigør samt blokere katekolaminer, primært dopamin og noradrenalin. Ecstasy medfører især en øgning af serotonin og i mindre grad frigørelse af dopamin, hvorimod relativ større dopamin-frigørelse ses efter amfetamin og specielt cocainindtagelse. Perifert udøves en generel sympatometisk effekt af samtlige rusmidler i denne genre. En øget serotoninpåvirkning medfører hovedsageligt cerebrale symptomer med uro, exitation og hallucinationer. Øget uro og muskelaktivitet kan medfører dehydrering. For at kompenserer indtages ofte store mængder væske, hvilket kan føre til vandintoxication. Serotonin har også en direkte virkning på temperaturcentret, hvilket fører til hypertermi. Katekolamin frigørelse medfører øget perifer vasculær modstand og øget kardiel output resulterende i hypertension. Desuden ses takykardi og takyarrytmier. Cocain har en negativ inotrop virkning på hjertet. En mulig deplementering af serotonin- og katekolaminlagre kan være årsag til depressionsfasen med hypotension, coma og krampe. Ses ved svær forgiftning. Symptomer. Pt sveder. Dehydrering. Vandintoxication: lavt natrium, hovedpine, opkastning, sløvhed, desorientering, coma og kramper. Kardiologiske:Hypertension, takycardi og/eller takyarrytmier. I depressionsfasen ses hypotension. Cerebrale: Eurofori, uro, agitation, hallucinationer, angst-anfald stigende til delerium og paranoide psykoser. Ved svær forgifning kramper og/eller coma. Hypertension kan medføre intracraniel blødning. Respiratoriske: Respirationsstop ses specielt ved cocain-forgiftning men kan også ses efter ecstasy og amfetamin. Sjældent ses lungeødem,ARDS eller pneumomediastinum. Nyre-leverpåvirkning:Nyrepåvirkning ses ofte sekundært til rabdomyolyse, men kan også skyldes vasokonstriktorisk iskæmi. Leverpåvirkning formentligt grundet vasospasmer. Normali-seres som regel over uger. Hypertermi:Typisk 39-40C0 ses i svære ofte lethale tilfælde. Undersøgelser. Ved ankomsten: EKG, Bt, P, Tp, infektionsparameter, væsketal, levertal, blødningsparameter, carbamid, kreatinin-kinase, glucose og forgiftningsprøver. Telemetri, SAT-måler samt Tp-føler. I starten BT hvert 15 min Urin fra første døgn gemmes. Herefter tages relevante prøver alt efter pt. tilstand. Behandling. Ved pr oralt indtagelse ventrikelaspiration samt aktivt kul. Behandling symptomatisk. Ad dehydrering: Væsketilførelse. Ad vandintoxication: Se kompendiet. Ad uro og agitation: Benzodiazipiner. Ad hypertension: Let hypertenson kan ofte ved agiterede pt. behandles med benzodiazipiner. Svære hypertension behandles med labetolo (Trandate). 1 ml/time svarer til Vejledende dosis-hastighed Blanding af infusionsopløsning Labetolol 1 mikrogr./kg./min. 2-20 mikrogr./kg./min. 6mg* vægten i kg. i 100 ml glukose Labetolol 5 mg/ml Patient vægt Labetolol Koncentrat Glucose 40 kg. 240 mg 48 ml 52 ml 50 kg. 300 mg 60 ml 40 ml 60 kg. 360 mg 72 ml 28 ml 70 kg. 420 mg 84.ml 16 ml 80 kg. 480 mg 96 ml 4 ml Mere end 90 kg. Ufortyndet labetolol Ad Takycardi og takyarrytmi: Behandles efter vanlige retningslinier dog må dantrolene, der gives ved svær hypertermi, samt cocain ikke blandes med verapamil eller højdosis neuroleptica grundet negtiv inotrop effekt. AD Hypotension:Behandles med volumentilførsel. I depres-sionsfasen desuden med dobutamin. Ad hypertermi: I lette tilfælde skyldes det ofte fysisk aktivitet, hvor afkøling og ro ( evt v.h.a. benzodiazipiner) vil få tp. til at falde. Svære tilfælde afkøling v.h.a. ventilation, afkølede lagner, isposer i axiller og inguer samt evt ventrikelskylning til tp. 38.5. Man kan ved hypertermi forsøge sig med serenase im op til 30 mg pr døgn eller med Dantrolene. Dantrolene: Begynd med 1 mg/kg og suppler op hvert 3-5 min til pt retter sig . Den gennemsnitlige dosis er 2,5 mg, men der kan gives op til 10mg/kg initialt. Genopblusser initialt velbehandlet hypertermi gives Dantrolene som infusion 0,25-1,0 mg/kg/time. Dantrolen=Dantrium findes i hætteglas med 20 mg, hvortil der tilsættes 60 ml sterilt vand. Rystes til indholdet er klart. Cave extracellulært indgift, pH=9,5. Se i øvrigt anæstesiafdelingens instruks om malign hypertension. |
Forfatter: | йети [ 17 jul 2004 16:08 ] |
Titel: | |
Hvad er dette her? Hvis det er en vejledning til læger eller lignende, så er det fuldstændig vanvittigt at der står at fantasy er flydende ecstasy, eftersom de 2 ting ikke har noget som helst med hinanden at gøre, og behandlingen for forgiftninger af de to ting er vidt forskellige! |
Forfatter: | Benneke [ 17 jul 2004 16:32 ] |
Titel: | En vejledning til læger eller lignende |
Hej Child Det er en vejledning til læger eller lignende - det er derfor vi bør se på det!!! m.v.h Michael PS Bemærk de skriver - Fantasy: Synonymer bl.a. Natural Power,Liquido, aminosyre= flydende Ecstasy. |
Forfatter: | Minimal [ 17 jul 2004 16:42 ] |
Titel: | |
Der er da sket et betydeligt fremskridt siden Sundhedsstyrelsens stofinfo. |
Forfatter: | йети [ 17 jul 2004 17:14 ] |
Titel: | |
Citat: Fantasy: Synonymer bl.a. Natural Power,Liquido, aminosyre= flydende Ecstasy. Dette kunne nærmest ikke være mere forkert. Fantasy har ABSOLUT INTET at gøre med "flydende ecstasy"! Det dækker over stoffet GHB, eller Gamma-Hydroxy-Butansyre(eller butyrat, det er jo som regel i saltform). Hvis ikke denne information bliver rettet, kan det koste liv hvis en læge retter sig efter vejledningen ved et tilfælde af GHB-overdosis! |
Forfatter: | Optimus Crime [ 17 jul 2004 19:42 ] |
Titel: | |
benneke hvor henne har du fundet det der?? |
Forfatter: | Benneke [ 17 jul 2004 21:02 ] |
Titel: | Sygehus |
Hej Det har jeg fundet på et sygehus.... m.v.h Michael |
Forfatter: | erusaerT [ 22 jul 2004 01:18 ] |
Titel: | |
Der står også at det er synonymer. Citat: Fantasy: Synonymer bl.a. Natural Power,Liquido, aminosyre= flydende Ecstasy. Jeg tror nu nok at en læge godt ved at GHB ikke er flydende ecstasy. De fleste læger der behandler tilfælde med forgiftninger er nok kompetente nok, ikke mindst fra erfaringsmæssigt kendskab, men også teoretisk, til at vide at MDMA og GHB ikke har en disse med hinanden at gøre. Det er vel fordi, hvis der kommer en patient rullende ind fra en ambulance halvt i koma og han så siger at han har købt noget "flydende ecstasy" af sin pusher, at lægerne så ikke begynder at behandle for MDMA forgiftning, men GHB. Jeg kan lige forestille mig hvordan det ville se ud hvis drengen har taget "flydende ecstasy", hvor lægerne så begynder at behandle mod ecstasy ved at fyre en bunke stesolider i kæften på ham. Godnat siger jeg bare ![]() |
Forfatter: | йети [ 22 jul 2004 03:02 ] |
Titel: | |
Treasure skrev: Jeg tror nu nok at en læge godt ved at GHB ikke er flydende ecstasy. De fleste læger der behandler tilfælde med forgiftninger er nok kompetente nok, ikke mindst fra erfaringsmæssigt kendskab, men også teoretisk, til at vide at MDMA og GHB ikke har en disse med hinanden at gøre. Jeg håber virkelig du har ret! Men jeg synes virkelig det er foruroligende at der står den slags vildledende oplysninger i en vejledning til læger, som jo helst skulle vide hvad de har med at gøre, uden nogen former for tvivl . Det er sgu for vigtigt til at slå hen med et "lægerne ved det nok godt"! |
Forfatter: | Cobz(@Delik) [ 22 jul 2004 08:35 ] |
Titel: | |
Jeg vil nu også give Child ret... Hvis ikke vi kan give korrekte oplysninger får vi jo aldrig ændret på snæversynede Danmarks narkopolitik... |
Forfatter: | erusaerT [ 22 jul 2004 12:42 ] |
Titel: | |
Er der ikke lige en der kan forklare mig, hvor der står noget som er ukorrekt? At skrive at "flydende ecstasy" er et synonym for GHB synes mig nu ikke som ukorrekt oplysning. |
Forfatter: | йети [ 22 jul 2004 13:11 ] |
Titel: | |
Treasure skrev: Er der ikke lige en der kan forklare mig, hvor der står noget som er ukorrekt? At skrive at "flydende ecstasy" er et synonym for GHB synes mig nu ikke som ukorrekt oplysning. Læs det i sammenhængen. Lige ovenover står ecstasy beskrevet, med fuld kemisk betegnelse og det hele. Lige derefter kommer fantasy så, der står blot en række synonymer, og til sidst står der "=flydende ecstasy", som en slags forklaring på hvad alle synonymerne dækker over. Jeg kan ikke se hvad der er at være i tvivl om, jeg synes det meget entydigt fremstår som om fantasy er det samme som flydende MDMA/MDMA opløst i væske. /edit: Desuden hedder vejledningen "Forgiftning med Amfetamin, Ecstasy eller Cocain.". |
Forfatter: | erusaerT [ 22 jul 2004 13:25 ] |
Titel: | |
Jeg synes Benneke har skrevet det lidt underligt op. Jeg tror gerne jeg ville læse den folder eller hvad det nu end er Benneke har kopieret fra. Det er ikke så meget fordi jeg tror at hospitalerne og deres vejledninger er fejlfri, men man behøver heller ikke stemple det som decideret forkert, blot fordi der er usikkerhed om hvad der menes. Man burde ringe derind og høre om der virkelig menes at fantasy er ecstasy i flydende form, eller om det blot er et synonym for et af dets betegnelser på gaden. Men jeg må give dig ret i, Child, at det virker lidt underligt at der står SÅ lidt om GHB i forhold til de andre. |
Forfatter: | Karma [ 22 jul 2004 16:47 ] |
Titel: | |
Jeg tror ikke et sekund at lægerne er i tvivl når de læser sådan en vejledning. Grunden til at de så skriver synonymer som "flydende ecstasy" ved fantasy, er vel bare for at informere lægerne om hvad stoffet hedder på gadeplan. Hvis en dreng som er helt fra den bliver kørt på sygehuset og han så lidt sløret udtaler han har fået ecstasy på flaske, nytter det jo ikke at lægerne behandler ham for symptomer for overdosering af ecstasy. Derfor er det vigtigt de også ved hvad synonymerne for de forskellige stoffer er. |
Forfatter: | Benneke [ 23 jul 2004 13:11 ] |
Titel: | Hej |
Kære ... Jeg har ikke ændret på noget i denne vejledning... jeg poster lige orginalen når jeg kommer hjem fra BRD i aften. Tak til alle for den gode debat.... m.v.h Michael Benneke |
Forfatter: | йети [ 25 jul 2004 23:34 ] |
Titel: | |
Altså, det er bestemt muligt at lægerne er klogere end som så(og det håber jeg fandme!), men dem som har skrevet den vejledning er altså ikke for kloge. Overskriften er "Forgiftning med Amfetamin, Ecstasy eller Cocain", hvilket efter min bedste overbevisning ikke omfatter GHB. GHB er faktisk overhovedet ikke nævnt ved navn nogen steder i teksten, så jeg kan for min død ikke se hvorfor I synes det ser godt nok ud. Hvis en læge følger den vejledning når han får en fantasy-OD ind, så skal der sgu en god portion held til hvis patienten skal overleve. Så hvis denne tekst har forbindelse til gældende praksis på et eller flere af landets sygehuse, vil jeg stærkt opfordre Benneke til at oplyse de ansvarlige om sagens rette sammenhæng, og det kan ikke gå hurtigt nok! |
Forfatter: | Benneke [ 26 jul 2004 17:14 ] |
Titel: | Her findes de oplysninger |
Hej Her findes de oplysninger: http://www.fremad.suite.dk/Ecstasy.htm http://www.fremad.suite.dk m.v.h Michael Benneke |
Forfatter: | Dextrose [ 26 jul 2004 18:13 ] |
Titel: | |
Forrykt! Websitet ligner noget der er lavet i Frontpage anno 97! |
Forfatter: | totre [ 26 jul 2004 20:38 ] |
Titel: | |
Dextrose skrev: Forrykt! Websitet ligner noget der er lavet i Frontpage anno 97! "<meta name="GENERATOR" content="Microsoft FrontPage 5.0">" Du har ret... ![]() |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |