Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 21:53


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 03 mar 2009 22:29 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 16 feb 2004 22:07
Indlæg: 74
Overført fra den gamle tripsektion. Skrevet den 20.02.2004

Substans/er: DXM (salgsnavn Dexofan)
Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne
Mængde: 7 x 30mg tabletter (210mg)

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Vægt: 65 kg (3,2 mg/kg)
Setting: Ude (Århus C)
Styrke (Shulgin): ++
Plateau (DXM - se erowid faq): 2
Rating: 4 af 5


Triprapporten
I modsætning til mit første trip skrev jeg ikke alting ned her, så der er ikke lige nogen præcis tidstabel. Klokken 18 åd jeg 5 piller, og 5 minutter efter 1 mere, og 5 minutter efter en mere. Jeg gik rundt på Strøget i en lille halv times tid, før jeg gik ind på Hovedbiblioteket og loggede på IRC. Der var jeg kommet på plateau 1 (motorik ligesom alkohol), men jeg havde ikke svært ved at ramme tasterne, som på mit første trip.
Efter 10-20 minutter kom der en lille smule CEV (en snurretop der snurrede rundt i midten af synsfeltet). Ellers ikke noget.

Efter ca. en lille time forlod jeg biblioteket og gik hen til Bruun's galleri, og gik rundt. Nok et kvarter senere, stenede jeg i den gang der er før man kommer til toiletterne, og efter nogle minutter kom der en vagt der spurgte om jeg havde fået noget at drikke, så jeg svarede bare "ja for pokker jeg er faret vild" og så spurgte han hvor jeg skulle hen, og jeg sagde Banegården, og så viste han mig vej derud :)

Gik lidt rund i Magasin og Salling (hvor jeg stjal en appelsin - det virkede som det helt rigtige at gøre!) og åd smagsprøver.

Klokken 20.28 tog jeg toget fra Århus til H (en by 10 km. fra hvor jeg bor). Jeg satte mig der hvor man stiller cykler, og der var kun mig og 2 andre på 30-40 år vil jeg tro. Jeg ville høre om min stemme var fucked, så jeg spurgte en af dem hvad klokken var. Det lød sådan her "ve-d du hv-a-d klo-k-k-e-n e-r" meget metallisk og digitalt. Men de svarede da ;)

Nu lukkede jeg øjnene og slappede af, bredte mig over de 2 sæder der var til højre og venstre for mig, og efter 5 minutter kunne jeg mærke at sæderne begyndte at blive bredere - men jeg kunne bare åbne øjnene, så holdt det op, så jeg kunne selv styre det, hvilket gjorde mig meget rolig.

Så jeg lukkede øjnene igen, og nu sad jeg i et rumskib hvor jeg kiggede ud af ruderne og så en masse stjerner og planeter, og det mærkedes som om jeg var vægtløs, meget rart. Jeg behøvede blot at tænke på det jeg ville se (hvilket igen gjorde mig rolig, for så regnede jeg ikke med der kunne komme badtrip - hvilket der heller ikke gjorde), så jeg tænkte på Tivoli, og så var jeg i en rutschebane (jeg er sikker på at det betød meget at jeg sad i et tog!), efter rutschebanen var slut (det har sikkert været da toget stoppede ved en station), var jeg i spøgelseshuset. Det bekymrede mig først lidt, fordi der jo er spøgelser og andre farlige ting i sådan et spøgelseshus, men så var der en stor smiley der var foran mig (husk det var stadig kun CEVs), og så turde jeg da godt :)

Så hørte jeg at chaufføren (eller hvad det nu hedder på et tog) ud over højtaleren råbte navnet på den by jeg skulle til, så jeg åbnede øjnene og stod af.

Igennem hele forløbet i toget åbnede jeg øjnene en gang imellem, bare for at være sikker på at det kun var CEVs. Jeg kunne åbne og lukke øjnene og så enten vende tilbage til det jeg var ved før jeg åbnede øjnene, eller starte på noget nyt hvis jeg tænkte på det.

Efter jeg var stået af, kunne jeg godt mærke en almindelig fuldemandseffekt (= tunge ben, elendig balance), og jeg begyndte at gå hjem (ca. 10 km, det plejer at tage 2 timer at gå), på vejen kiggede jeg hele tiden op på stjernerne og der var et fly (vil jeg tro det har været) som jeg synes lignede en ufo, den kom ikke ned, men fløj bare rundt og til sidst væk.

På vejen hjem var tidsfornemmelsen ca. sådan at et kvarter føltes som en time - det var rart, for jeg fik set en masse ting, og tænkt på en ny måde. Begge de gange jeg har været på DXM har jeg - udover de mange filosofiske tanker over verden og vores isbrug af naturen osv. - tænkt at jeg skulle være 100% ærlig over for alle de personer jeg måske ikke har været helt ærlige overfor.

Da jeg kom hjem kunne jeg ikke rigtig få CEVs, så jeg tog et bad og gik i seng - der opdagede jeg at min sved (jeg havde ikke svedt så meget som på første trip) lugtede MEGET slemt - meget medicinsk.
Det var ikke så let at tage bad, det kan sammenlignes med at gå i bad når du er fuld - men det lykkedes, og jeg hoppede i seng, og satte en CD med Pink Floyd på. Det var meget hyggeligt på en speciel måde (kan ikke forklare det) men musikken lød som den plejede. Heller ingen CEV's.

Jeg sov ganske godt, vågnede kl. 8, og havde det godt, og spiste lidt morgenmad (2 rundstykker med pålægschokolade og syltetøj hvis i vil vide det!) og drak en kop citronthe. Jeg kunne stadig mærke en lille smule, hvis jeg drejede rundt at jeg var lidt svimmel, men kun hvis jeg drejede rundt, eller løb hurtigt. Jeg kunne ikke skrive så hurtigt på tastaturet som jeg plejer (ligesom sidste gang).

Ca. kl. 10 blev jeg meget svimmel (jeg stod op på det tidspunkt), og tænkte at jeg hellere måtte lægge mig ned, så jeg lagde mig på sofaen, og fik det lidt bedre, men nu fik jeg en OEV (ja en hallu med åbne øjne) som et stjernehul jeg blev suget i mod (ligesom i "rumrejsen 2001" i slutningen), det var ikke ubehageligt, det virkede som at det var en god ting. Da jeg var kommet ind i hullet, så jeg en livmåler (aner ikke hvad de hedder, dem der er på hospitaler hvor man kan se på et diagram om patienten er i live. Sådan her: ----/-----/-----/-----/), og den var hele tiden sådan at man var i live. Det beroligede mig lidt. Jeg vidste hele tiden at det VAR hallucinationer og ikke virkelighed, det beroligede mig en hel del.

Jeg sov et par timer og vågnede så.

Efter måske 20-30 minutter havde jeg det godt og fuldemandseffekten var også væk. Det vil sige at trippet har varet fra kl 18 torsdag til 13 fredag, hvilket vil sige 19 timer.

Jeg tror at den sidste del - som ikke var direkte ubehageligt, men dog uønskeligt - var fordi jeg også tog DXM dagen før. Jeg havde øget dosis, da jeg ønskede at nå plateau 2 med hallucinationer og CEVs hvilket skete. Jeg havde ingen af de bivirkninger jeg har set andre havde (opkast osv), og det må jeg tilskrive at min dosis trods alt ikke var meget høj. Jeg tror at sådan 2.6-3.2 mg/kg er en meget god dosis.

Så det prøver jeg næste gang - som ihvertfald først bliver om en måned, man kan jo ikke gå og tage DXM hele tiden :)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team