Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 19:43


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 17 mar 2010 21:24 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 maj 2004 17:47
Indlæg: 1308
Geografisk sted: København
Substans/er: 5-MeO-DMT
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
11mg, smoked.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Hele oplevelsen har måske maks varet 15min, men alligevel en af de mest intense.

Triprapporten
Jeg havde i løbet af dagen gået og overvejet et lille trip på 5-MeO-DMT. Jeg har tidligere haft oplevelser med dette stof, men har ikke haft den deciderede ”breakthrough” oplevelse, som folk så ofte snakker om. Jeg valgte at cykle en lang tur, for lige at forberede mig, og klare hovede så at sige. Jeg kommer hjem, og gør alting klar, for vejet den ønskede mænge, og sætter mig ind på sengen.

Jeg fylder 11mg 5-MeO-DMT i min glas pipe og varmer den med en lighter til jeg kan begynde at se røgen forme sig. Jeg suger hele røgen i en lang indhalering, og næsten før jeg når at få lagt pipen ned på bordet begynder alt omkring mig at forsvinde i en psychedelisk suppe. Jeg når lige at ligge mig ned på sengen, og tænke ”ok, det her bliver vildt”, inden at jeg forsvinder helt fra den virkelig verden. Jeg ligger på ryggen i sengen, alt i mens hele rummet flyver forbi mig i en form for psychedelisk tunnel. Jeg kan ikke længere fastholde reelle tanker, og alt flyder bare. Virkelighedssansen er ved at forsvinde fuldstændigt. Bare det at ligge i sengen er for overvældende, og jeg får på en eller anden måde kæmpet mig op af sengen. Hele lejligheden er bare en kulisse og uden betydning, og hele sitiuationen er på nuværende tidspunkt lidt for hektisk.

De næste par minutter er meget uklare, så jeg prøver efter bedste formåen at samle brudstykkerne.

Musikken kører, synes jeg, i alt for højt lyd niveau, og den giver på ingen måde mening. Det lyder mest af alt som en plade der kører baglæns, og er i den grad distraherende og støjende. Jeg får kæmpet mig over, og flår stikket ud til forstærkeren. Det sidste musik jeg hører inden jeg afbrød den, rummer som et ekko inde i mit hovedet.

Jeg føler mig på nuværende tidspunkt meget varm, og mit hjerte hamrer afsted. Jeg får lige pludselig en følelse af, at dette er afslutningen, og tankerne der følger er for mig lige så mystiske, som de er livsbekræftende. I løbet af, hvad der maks kan være et halvt minut / minut har jeg følelsen af at min tid er kommet, jeg får afklaret det med mig selv, og derefter er følelse forsvundet igen. At komme hele følelsesspektret igennem på så kort tid, og faktisk have den følelse af at det hele var rigtigt/virkeligt, var fuldstændig surrealistisk. Det er for mig en rimelig heftig, og koncentretet oplevelse på så kort tid, men jeg er allerede et helt andet sted henne. Jeg får kigget mig i spejlet ud på badeværelset, men kan ikke rigtig finde ud af, hvad det er jeg kigger på. Hvem er jeg? Hvad er det her?

Jeg farer derefter frem og tilbage mellem soveværelset og badeværelset alt i mens jeg smider blusen, og bukserne for blot at prøve at tage dem på igen. For at være helt ærlig, så ved jeg ikke helt hvad jeg har lavet i de følgende minutter, men jeg kommer til mig selv ude på badeværelset stående i boxershorts, imens jeg studere mig selv i spejlet. Jeg føler en utrolig lettelse over at være tilbage i en nogenlunde virkelig verden, selvom jeg stadig er meget påvirket. Jeg kan dog nu igen samle tankerne mere eller mindre, og jeg vælger at tage et dejlig varmt bad, og jeg kan gradvist mærke at trippet aftager.

Dette var bestemt en vild oplevelse, måske lidt mere end jeg egentlig lige havde regnet med. Jeg kan kun anbefale en trip sitter til folk som går med tanker om at prøve 5-MeO-DMT. Jeg havde ikke en den dag, men jeg skal helt sikkert have det fremover. Det ville helt sikkert have givet en større tryghed i forhold til min oplevelse.

5-MeO-DMT er helt sikkert et stof som jeg vil eksperimentere med igen, dog skal der nok lige gå et lille stykke tid før jeg igen tager rejsen...


Senest rettet af BehindMind 17 mar 2010 23:32, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 mar 2010 22:46 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 feb 2010 22:11
Indlæg: 4
Geografisk sted: Midtjylland
Det lyder godt nok temmelig voldsomt - men i høj grad sammenligneligt med nogle af de beretninger forsøgspersoner i Dr. Rick Strassmans studie af DMT beskriver. Hvis ikke du allerede har læst den ("DMT - The Spirit Molecule af Dr. Rick Strassman") kan jeg varmt anbefale den, ikke mindst fordi det helt sikkert vil hjælpe dig til at forstå nogle af de absolut mystiske og overvældende oplevelser DMT bringer med sig..
Men også god rapport forresten, meget præcis - forvirringen og ærefrygten taget i betragtning.. thumbs up! :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 mar 2010 09:56 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 maj 2004 17:47
Indlæg: 1308
Geografisk sted: København
Jeg har bogen stående på reolen, og har også været gået igang med den, men stoppede igen, da der kom en hel masse andre ting i vejen. Jeg må lige hive den frem og få den læst færdig snarest muligt.

Tak for respons! :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 mar 2010 22:23 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 18 maj 2007 16:01
Indlæg: 42
Jeg har før været tripsitter for en makker, der gjorde det samme som dig. Det han prøvede at beskrive for mig, og det jeg forstod af det undervejs, minder rigtig meget om det du beskriver!
Det kan være jeg en dag selv får glæden af oplevelsen... =)

God rapport!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team