Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 17:54


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Nowhereland
Indlæg: 24 okt 2011 21:55 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 maj 2011 14:44
Indlæg: 3
Substans/er: DMT
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Erfaren bruger med omfattende viden

Dosering og anden informaton om substanserne
Dosering har snydt mig.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Har brugt syre i mange år. Først til at udforske det psykedeliske rum og min egen placering i kosmos, derefter til at flushe systemet, som når man skyller ud.
Efter at have læst om DMT og fået beskrivelser af virkningen fra folk jeg omgås, konstaterede jeg en voksende lyst til at prøve det. Derudover har jeg et problem efter at være stoppet med hash efter 35 års massiv rygning. Serotoninproduktionen er lav og jeg går og er en brokkerøv meget af tiden. Ved fra erfaringer med svampe at psykedelica kan stimulere serotoninproduktionen og give et mentalt overskud i en periode efter en session. DMT tiltalte mig bl.a. ved at have en kortvarig effekt med stor dybde.

Triprapporten
Efter længe at have haft lyst til at checke DMT ud, fik jeg endelig fat i en mængde på ca. et gram.

Jeg var lidt i tvivl om den bedste måde at indtage det ved rygning/vaporizing, så jeg gik på staden og købte en vaporizer af glas.

Først forsøgte jeg at varme det op udefra gennem glasset, og jeg fik da også en lille virkning med lidt visuals og et massivt buzz i kroppen. Jeg gik fra 30 til 50mg men det var som om at det smeltede uden at fordampe og blev mørkt af varmen.

Så læste jeg om The Machine.

Så jeg købte en grydesvamp af tyk metaltråd, og brændte en tot grundigt af, og stoppede den ned i vaporizeren.

Jeg vejede 30mg af og hældte over svampen og smeltede det forsigtigt ned i ståltrådene. Prøvede så at suge som en pibe, og fik et ok sug.

Et Ohm kom fejende gennem min krop og visuals så kraftige at jeg ikke kunne genkende min stue. Men der var hele tiden et analyserende jeg som knævrede gennem oplevelsen.

Jeg øgede dosen til 50mg og havde flere sessions gennem en uges tid med nogenlunde samme resultat.

Da jeg havde suget det sidste hit, af den mængde jeg havde fået var jeg lidt skuffet, efter The Spirit Molecule og mange andre beskrivelser af stoffet.

Men en aften, da jeg skulle til at gå i seng, kom jeg på, at der måske stadig sad lidt tilbage i svampen.

Men nu vendte jeg vaporizeren på hovedet, og varmede op igennem den i stedet for at suge varmen ned.

Jeg husker ikke at have lagt piben.

Alt blev sort. JEG var ikke længere. Et rum manifesterede sig med kraftige mønstre på nogle flader, og jeg registrerede en tilstedeværelse af noget, som mindede om en klovn eller en joker. Jeg ved ikke hvor længe, jeg var i dette rum. En kraftig lyd og en gyngende fornemmelse gjorde mig opmærksom på mig selv. Ikke på mig selv som den jeg nu er, men på mig selv som den der oplevede rummet og farverne i mønstrene. En tanke udfældede sig, og jeg oplevede, at denne tanke med hurtigt skiftende substans kom mere og mere i fokus, og jeg huskede pludselig, at der knyttede sig en krop til tanken. Som ved en eksplosion kom JEG tilbage og tænkte - Hold da fast -.

Så fulgte en længere periode hvor det virkede som et trip jeg kendte. Som med en voldsom fart gennem klaprende tanketunneller og ledsaget af fantastiske mønstre og farver og med et jeg som kunne udforske og analysere.

Jeg husker at jeg i den fase konstaterede at det kun varede ti minutter mere som i en nøgtern rationel boble.

Men det var rigtigt nok. I løbet af kort tid som jeg nu havde et begreb om var det slut.

Det må siges at være en helt igennem vellykket session. Dels slap jeg kontrollen, og fik den oplevelse, som jeg havde forbundet med DMT, og dels virkede den flush af systemet og reset af parametre, som jeg havde forventet. Og dels kunne jeg holde op med at være smågnaven hele tiden. I hvert fald for en tid.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team