Psychedelia.dk

Jeg har for nyligt haft et kæmpe bad trip på LSD og efterfølgende prøvet at undersøge dele af mit badtrip, uden held. Jeg tænker at i måske kan hjælpe med at afklare,
om den oplevelse jeg har haft var normal - eller i det mindste normal indenfor badtrips.

For noget tid siden tog jeg LSD med en gruppe venner, i super rolige omgivelser (i min egen lejlighed). Setting virkede derfor til at være optimalt og jeg var både rolig
omkring det og super spændt på at prøve stoffet igen. Jeg havde kun prøvet LSD én gang tidligere og det var under en festival, hvor der var MANGE mennesker og íngen
"safezones". Min tidligere oplevelse med stoffet var rigtigt positiv, på trods af at jeg også dengang tog rigtigt meget.
Jeg glædede mig rigtigt meget til at det sparkede ind og efter en time virkede den første "dråbe" så småt. Omridset af alting blev helt blødt og lysene blev ekstremt flotte,
hvilket var fedt og dette vækkede slet ikke bekymring hos mig. Vi havde allerede festet lidt og jeg havde selv taget et par baner amf, hvilket måske har slørret min dømmekraft
(jeg drak ikke alkohol) og derfor valgte jeg efter halvanden time at tage et mere og smide under tungen. Indenfor relativt kort tid sparkede det helt store synsshow ind!
Alting begyndte at bevæge sig i mønstre og farverne var ikke kun klare, men også [b:10il4bug]TOTALT[/b:10il4bug] forvrængede. I starten virkede det helt ok og jeg prøvede at kontrollere trippet med
glade tanker osv. På et tidspunkt blev jeg ekstremt påvirket af, hvordan de andres ansigter så ud og jeg kunne på ingen måde følge med i samtalerne mere. Derfor besluttede
jeg mig for at gå ud og hente noget at drikke og her begyndte det for alvor at gå ned. Jeg kiggede ind i køleskabet i hvad der føltes som en evighed, der var simpelthen alt for
mange valg og jeg panikkede totalt over noget så simpelt som at skulle vælge sodavand! Min kæreste kom ud i køkkenet og spurgte hvad jeg lavede og min reaktion var at græde
pga. komplet forvirring. Vi får fikset noget at drikke - det smagte ad helvedes til. Ligesom at drikke glasskår og smagen var helt helt off.
Vi gik en smule væk fra de andre og skiftede igen rum (det har jeg hørt skulle kunne hjælpe) men væggene og tingene blev bare ved med at virke truende og havde slet ingen reel
substans. Min kæreste taler mig lidt til ro, men det hele var meget meget anderledes end mit første trip og jeg spekulere på om det er noget helt andet LSD
(er der egentligt forskel på dråberne?) da det var visuelt anderledes.
Det næste stykke tid skifter vi imellem stuen og soveværelset og jeg bliver mere og mere stille. Jeg kan slet ikke snakke ordentligt. Ordene forsvinder og nogle gange
forsvinder min mund. Selvfølgeligt ved jeg godt nu, at min mund ikke forsvandt bogstaveligt, men under trippet føltes det som om, at dele af min krop helt forsvandt/kom tilbage og
endeligt SMELTEDE SAMMEN med andre ting - heriblandt sengen, gulvet og på flere tidspunkter min kærestes arme (hvilket også skræmte mig ekstremt...). De andre (som i øvrigt også
havde gang i samme syre, men nærmest[b:10il4bug] SLET [/b:10il4bug]ikke var påvirkede) ville gerne udenfor og gå, hvilket jeg indvilgede i. Jeg var slet ikke i stand til selv at tage sko på, så min kæreste
hjalp mig med det hele. Udenfor føltes det både EKSTREMT flot og rigtigt overvældende, men jeg kunne heller ikke abstrahere fra kulden og jeg havde ingen fornemmelse af hvor mine
ben var. Jeg har ingen anelse om det er normalt at miste kontrol eller følelse i kroppen, men jeg må virkeligt understrege her at jeg [b:10il4bug]FYSISK[/b:10il4bug] følte det som om, at mine ben blev spist af fortovet.

Jeg havde flere gange lyst til at skrige eller sætte mig ned, men jeg prøvede hele tiden at minde mig selv om, at det er ens eget univers og at jeg selv ville kunne ændre det. Jeg har ingen
tidsfornemmelse eller anelse om hvor vi er (selvom jeg bor der...) og efter knapt 500meter går mig og kæresten tilbage. Senere har min kæreste fortalt mig, at der ingen sammenhæng
var i min tale, at jeg talte totalt rodet og derfor for det meste slet ikke snakkede. Jeg husker det også tydeligt som, at mit spiserør og mund hele tiden bevægede sig rundt, forsvandt og kom
tilbage, ligesom resten af mig. På et tidspunkt blev jeg enormt optaget af, om jeg havde pisset i bukserne, fordi jeg ingen følelse havde i mit underliv/lår. Jeg mærkede gentagne gange
på bukserne for at finde ud af om de var våde (hvilket de heldigvis ikke var...). Jeg begynder på dette tidspunkt at føle mig sindssyg. [i:10il4bug]Komplet. Rablende. Sinddsyg.[/i:10il4bug] Jeg opgiver totalt
at havde styr på situationen. Jeg kommer op i lejligheden, hvor en af de andre nævner, at de kan prøve at give mig noget Emma - hvilket jeg var helt med på. Jeg tror ikke at hverken følelse,
lydindtryk eller tale kunne blive værre end hvad det allerede var. Jeg får en pille (min kæreste spørg halvbekymret om det er smart at kurere et stof med flere stoffer) og jeg sidder længe
i mit eget mørke, totalt stille og opslugt.

De andre går en tur (jeg har ingen fornemmelse af hvor længe) og jeg sidder tilbage med kæresten i sofaen. Jeg har meget svært ved ikke at være påvirket af, at hans humør også er ødelagt.
Min kæreste var "ædru-vagt" og tog ikke selv LSD. Som vi sidder der, sparker pillen pludseligt ind. Fra at være totalt nede og udelukkede føle, at sofaen var ved at æde mig, blev jeg pludseligt
VIRKELIGT glad og totalt energisk! Det føltes som om, at nogen havde skudt adrenalin direkte ind i hjertet på mig og jeg blev straks meget meget lykkeligere!
Min kæreste blev også meget overrasket over situationen og sagde flere gange, at det er helt vildt at se hvordan jeg forvandlede mig komplet. I min nye "form" bliver jeg hurtigt, glad, opstemt og undersøgende på den gode måde. Den næste times tid (eller sådan føles det) får vi tjekket alle de lækre ting, som jeg slet ikke var i stand til før. Min krop føles stadig totalt fremmed og følelsen af at min hud kan smelte sammen med alting, er der stadig fuld smæk på - men som altid med Emma, synes man bare at det er pisse sjovt og spændende.
Det næste stykke tid går rigtigt hurtigt (nok mest fordi at jeg endeligt nyder situationen) nogle af vennerne tager hjem, de er iøvrigt vildt sure over, at de ikke er helt blæste og det virker på
dem, som om at de nærmest er irriterede over min reaktion eller decideret tror at jeg overreagere. Kun en enkelt udover mig, virker til at have fuld effekt og han er generelt ellers ret
tolerent (kan dråberne være fordelt uligeligt? eller er min hjerne bare helt blød?).
Vi sætter os ind i stuen, hvor jeg får drukket lidt vand (selvom det føles forfærdeligt) og mit emma trip begynder så småt at ebbe ud. Jeg kan også mærke, at min krop bliver rigtigt træt igen, men at mit hoved stadig kører på fuld skrue.
Jeg bliver ikke decideret noia igen, kæresten holder om mig og fortæller mig, at det bliver ok igen om et par timer.
[i:10il4bug]... Og så sker det absolut mærkeligste, jeg har prøvet i mit liv.[/i:10il4bug] Min hjerne spoler tilbage. Min kæreste siger præcis det samme igen og vennen nikker, på præcist samme måde igen.
Første gang ryster jeg bare lidt på hovedet, men jeg tidslooper[i:10il4bug] igen og igen[/i:10il4bug] og hurtigt går jeg i panik og siger højt at jeg: "Ikke vil tilbage igen...". De to andre forstår slet ikke hvad
jeg siger og bruger et stykke tid på at forstå. Min kæreste fortalte mig efterfølgende, at jeg panikkede komplet og blev ved med at sige, at jeg ikke ville spoles tilbage og at det skulle
stoppe. Min hjerne gik helt baglæns. Hver gang jeg lige var kommet igennem en "scene" genspillede den sig (dog flere scener) og til sidst begyndte jeg [i:10il4bug](naturligvis )[/i:10il4bug] at græde igen.
Jeg begyndte at overveje om min hjerne kom til at køre i normalt tempo igen. Kender i det med, at man får et dejavu? Sådan føltes det lidt, bare MEGET VISUELT og helt tydeligt samme
mønster igen og igen.
Jeg høre drengene snakke om, at de måske kunne give mig en sovepille og dette skaber ENDNU mere panik hos mig. Jeg prøver at sige til min kæreste, at han bare skal lade mig
[i:10il4bug]"tidsloope"[/i:10il4bug] alt det jeg vil, bare han ikke tvinger mig til at sove, med sådan en kæmpe koger på. Senere er jeg blevet fortalt, at min opførsel var meget skræmmende. At jeg farede
op flere gange og udbrød "nej nej nej, ikke igen" eller "fuck, lad være med at spole tilbage" og at det fortsatte et stykke tid. Flere gange følte jeg det som om, at min hjerne helt slukkede
(gik i sort) men de andre har forsikret mig, at jeg på intet tidspunkt sov eller havde øjnene lukkede.
Efter at vennen gik, hoppede vi ind og sengen og snakkede/nussede og LSD'en begyndte så småt af køre ud. Jeg har ALDRIG været lykkeligere i mit liv for, at mine følelse kom tilbage. At
mit hovede ikke loopede uendeligt og at jeg ikke umiddelbart at blevet skør efter oplevelsen. Jeg er stadig meget rystet og forstår ikke, hvordan jeg er blevet så ekstremt påvirket af det.

[b:10il4bug]Her er mine overordnede spørgsmål:[/b:10il4bug]
- Er det normalt at man mister kontrol/følelse over kroppen?
- Er det normalt at man føler, at dele af ens krop forsvinder?
- Hvordan kan det være, at ens hjerne vælger at sidde fast i samme situation (spole tilbage)?
- Er der nogle former for LSD, man skal holde sig fra?
- Kan man være mere eller mindre tolerent?

Tak for evt. hjælp ! Håber det er læseligt.

Det med looping er det værste

Bad trippede engang på nbome hvor jeg lå i looping i meget lang tid. Det føltes som et helt liv da jeg var i det.

Det tog mig uger at komme over det.

Det værste er hvis jeg tager ketamin / julemix så lige inden jeg ryger i hullet kommer jeg i et slags looping igen.

Det betyder så at jeg hver gang det sker. Så sætter jeg mig op og begynder at løbe, bare for at komme ud af den verden, fordi det føles som om, at jeg sidder fast i mit looping og at det er blevet hele mit liv.

Den eneste måde at komme ud af det for min side er at løbe, eller kaste sig ud af mit looping spor.

Når jeg så er kommet ud, græder jeg eller ryster over hele kroppen fordi jeg er så bange.

Med ketamin så jeg heldigvis ude af det inden for et minut, fordi jeg ved nu hvordan jeg kan stoppe det.

Har dog ikk prøvet det med syrer siden fordi jeg ikke tør,
Hvis jeg sidder fast i et looping som sidst på syrer. Så vil min psyke gå helt ned

Hej Natural Glow
Svaret på alle dine spørgsmål er, Ja, det er alt sammen meget normalt at opleve i disse ændrede bevidsthedsstadier. Der er ingen der vil kunne svare dig på om det var LSD, Nbome eller noget helt tredje som du indtog.
Nu tillader jeg mig lige at være direkte(men samtidig opmærksom på at det er svær at analysere hele din oplevelse på skrift over internettet), men har du på et tidspunkt gennemgået nogen form for psykoanalyse? I din fine beskrivelse af din dårlige oplevelse er der rigtig mange psykiske blokeringer som springer i øjnene på mig som læser. Stofferne nedbryder vores psykologiske forsvarsmekanismer og opbyggede persona's, og viser os dermed vores dybe bevidste og ubevidste psykiske strukturer, vores sande jeg om man vil. Hvis vi ikke vil være ved vores neuroser, og har skubbet dem ud af vores bevidste mentale tilstand vil de oftest komme frem som ubehagelige og faretruende visioner etc. i den påvirkede mentale tilstand.

Det der springer mig meget i øjnene i din beskrivelse er at du er bange for at miste dig selv, en central del af oplevelsen ved disse stoffer er den ændrede ego tilstand hvor man ikke er i stand til at opretholde et skarpt skel imellem sig selv og omverdenen, dette kan både være den mest skræmmende, og den mest fantastiske oplevelse afhængig af hvem man er. For mig virker det som om at du har problemer med tilknytning til dig selv og verdenen, og den psykologiske teori 'attachemnt theory' vil kunne hjælpe dig til at analysere den del af dig selv som er bange for at give slip i relation til din barndom og den måde som du grundlæggende mødte verdenen på som spæd.

Dernæst har du en stor frygt for andres misbilligelse. Denne type frygt er tit forbundet til skamfulde følelser fra barndommen, hvor der er blevet sat nogle dårlige rammer for ens fysiske og psykiske udfoldelse. Når du beskriver at du var rigtig bange for at du havde tisset i bukserne, var min reaktion, og hvad så om du har? Dermed vil du kunne få mange svar ved at prøve at stille dig selv de dybere spørgsmål som vil hjælpe dig til at forstå hvorfra disse neurotiske bekymringer stammer fra, med andre ord hvorfor er du så bange for at måske at have tisset i bukserne?

Der er mange flere aspekter man kunne tage fat på ud fra din beskrivelse, men den overordnede pointe jeg vil frem til er grundlæggende at de svar som du søger ved at skrive på det her forum angående hvorfor du havde en dårlig oplevelse(dvs. meningen med oplevelsen) skal findes inde i dig selv. Idet det naturligvis at svært at overskue en hel psykoanalyse, vil jeg rådgive dig til at finde en professionel som vil kunne hjælpe dig til at få integreret disse sider af din personlighed som oplevelsen viste dig. Dermed bliver oplevelsen ikke et 'bad trip' men en lektion i hvordan din psyke er skruet sammen, som der er uendeligt meget visdom at udtrække fra. Dermed bliver LSD'en til en læremester i stedet for et faretruende andet.
Jeg vil for øvrigt lige anbefale dig at læse Stanislaw Groff’s bog ’Human Encounters With Death’ heri vil du kunne finde noget han kalder no exit som er en måde at beskrive dine tankeloops på. Bogen kan hentes som PDF fra google.
God rejse herfra ihvertfald.

Schrooms

Jeg har prøvet noget lignende på et lsd trip (333ug) det føltes således:

Langsomt begynder min mund og kæbe at føles underlig. Det er som om jeg ikke kan mærke kæben/munden på samme måde, som jeg plejer, men kan sagtens styre mine bevægelser. Da jeg prøver at spise nogle chips, smager de næsten ikke af noget, og det bliver lidt formålsløst at spise flere. Denne følelse varer i rimelig lang tid, og er en anelse oprivende. Men jeg siger til mig selv, at det føles sådan, fordi jeg er på LSD og det kun er midlertidigt. Så derfor begynder jeg, at undersøge/udforske følelsen og er helt neutral over for det, i stedet for at gå i panik. Og efter et godt stykke tid, hvor det b.l.a Føltes som om min mund var meget større end den er, og følelsen af, at min kæbe vejede ligeså meget som et hus. Begyndte det at aftage

Men ikke længe efter kom samme følelse i mine ben. Men heldigvis kunne jeg slappe relativt af, for havde jo lige haft følelse i mund/kæbe, og vidste hvordan jeg skulle håndtere det. Når jeg bevægede dem var det svært at mærke dem helt, og de var lette. Jeg kunne bedst mærke dem hvis jeg rørte dem, mod noget hårdere materiale. soveposen gav en sitrende fornærmelse på/i mine ben. Min overkrop begyndte at opføre sig på samme måde. Jeg prøvede at røre ved soveposen og den føltes meget let, men havde svært ved at mærke den ordenligt i forhold til, hvis jeg tog mit glas. Som om materialet have kæmpe indflydelse på hvordan det føltes (altså mere end normalt).

Var lidt urolig for, at slappe af i kroppen i længere tid ad gangen, hvis jeg nu "mistede” den helt, og det nærmest ville ende ud i en slags søvnparalyse. Så jeg bevægede lige mine tæer og fingre lidt, i hvert fald en gang i minuttet, for at sikre mig at jeg stadig kunne bevæge mig. Efterhånden kom den almindelige følelse tilbage. Jeg faldt mere og mere til ro, for til sidst at falde i søvn.

Jeg skal ikke kunne sige om det er fordi du er bange for at miste dig selv, som shrooms nævner, eller om det er LSD`en, der tager en med derhen hvor tingene er mindre fysisk. der er masser af eksempler på, folk der får en ud af kroppen oplevelse på LSD om det så er et finere legeme man har, og oplever disse ting med, skal jeg ikke gøre mig klogere på.

_________________
Alt er energi, det hele hænger sammen:-)