Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 feb 2017 14:10

Læs venligst vores regler inden du bruger siden

Køb/Salg/Bytte af stoffer er IKKE tilladt på Psychedelia.dk, og forsøg på dette fører til øjeblikkelig udelukkelse!




Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 14 dec 2016 19:56 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jun 2016 11:31
Indlæg: 6
beslutningen:

Efter en lang periode af dårlige oplevelser med druk, forhold, og generelt bare dårlige beslutninger med liv, samt en masse tvivl, fik jeg en ide. Jeg skulle til at finde mig selv. Jeg ved godt man ændre sig gennem hele livet, og man finder nærmest aldrig sig selv, men hvor jeg er nu (et halv år senere) har dette trip haft en permanent indflydelse, og betydning for hvordan jeg definere mig i dag, og de beslutninger jeg gør med mit liv. Mit liv er ikke styret af det, men det har haft indflydelse. Det hele startede med nogle skænderier med min kæreste, som gik ud på jeg ikke helt var mig selv. mit liv var blevet fuld af tvivl, på grund af simple små ting, som mit valg af gymnasium. Var jeg klar til det her? Er jeg i stand til det her? "Jeg er et håbløst menneske, jeg har intet fornuftigt indhold i mit liv, blah blah blah" som den stereotypiske teenager jeg var (og måske stadig er). Jeg ville prøve at finde mig selv, eller nok mere i retningen "finde mere af mig selv". Jeg var lidt usikker på ideen om, at jeg skulle have mit andet LSD trip i disse forhold, men som naiv experimentale teenager, var jeg nysgerrig. Sammen med mine tre bedste venner, planlagde vi en hel uge hvor der ingen andre personer var i huset. Det var bare planlagt at der skulle hygges og snakkes, men der kom nogle besværligheder ind i det. Jeg var blevet opdaget af min mor i at ryge cannabis, og det førte til flere samtaler og tvivl. Jeg havde på en måde styr på mit liv, så min mor sagde det var mit eget valg at stoppe. Det hindrede mig i at være der de første dage, men fik alligevel mulighed for at tage afsted over til mine venner. Og så begyndte det.

Starten af trippet:

Jeg var lidt paranoid. Jeg havde jo næsten lige haft min diskussion med min mor, samt alle tvivlende tanker. Jeg prøvede at berolige mig selv med lidt cannabis, det hjalp dog kun en smule. kl. var omkring 11:45, og vi tog 200 ug tabs denne gang. Vi besluttede og tage 100 ug mere, da vi ville forsøge med denne dosis. Jeg vil bare gå hurtig over, hvordan starten var. Jeg havde forøget energi, jeg var glad, samt mega spændt. Jeg gik rundt ude i haven nynede lidt for mig selv (Jeg havde musik i ørene), og valgte at gynge lidt senere. Musikken var helt tydelig, helt krystal klar, og det var så perfekt. Jeg svingede i takt med musikken, og følte mig helt som barn igen. Der var ikke meget snak mellem mig og gutterne, da vi gik lidt hver for sig i det enorme hus, imens en af os havde en flirt med på besøg (som senere bliver konkluderet til en dårlig beslutning). Denne splittelse spiller også en vigtig rolle senere i spillet. og nu begynder det visuelle.

Hallucinationerne:

I forhold til mit første trip, var disse visuals selvfølgelig meget stærkere. Farvene i mit og andres ansigt var meget kraftigere, og mønstrene var meget mere bevægelige. imens vi efterlod vores ven med flirten, tog jeg og de andre ud på eventyr. Vi gik ned på en legeplads, og det var her det blev virkelig intens. Alle objekter begynder at skifte farve, imens jorden bølger sindsygt meget. Jeg er total oppe at køre, og det kunne ses på mig. Jeg får lyde oppe i hovedet, og jeg vender mig om. Jeg visualisere en påfugl i alle farver. Alting for mønster eller form af det øje, som er på en påfugle fjer. Dette er højdepunktet, og alting var mest i pink. Vi begynder at gå tilbage af, og jorden bevæger sig stadig. Vejen får dog et helt bestemt, symmetrisk mønster af pile. Jeg er forbløffet over at hjerne kan visualisere det på den måde, som jeg synes er en fantastisk ting. Vi kommer tilbage til huset, og her.. mister jeg bevidstheden.

bad trip (a.k.a, stadie 1)

Jeg får min bevidsthed tilbage (på en måde). Jeg er ovenpå toilettet, ligger fladt på gulvet. Jeg har ikke rigtig nogen tanker. Alt var kaos. jeg havde ikke engang et sprog oppe i hovedet.. det var nærmest som om jeg var blevet til et dyr - ingen menneskelige egenskaber, kun styret af instinkter. Og når et dyr er utilpas, prøver det ofte at flygte. Jeg gik rundt i huset, i mål af blive mere tilpas, men intet hjalp. Jeg havde dårlige tanker oppe i hovedet. Jeg var bange for at blive opdaget af mine forældre. Jeg var bange for, at jeg havde fået en psykose... Jeg var bange for at dø. Mine visuals bliver også kvalmende. Folk ser virkelig uhyggelige ud, og det meste snore bare rundt. Jeg lagde også i en seng i et rum, hvor rummet voksede og skrumpede. Det var sygt kvalmende, at jeg endte med at kaste lidt op. Jeg havde ingen tanker i hovedet, men alligevel kunne jeg snakke. Det var som der var en anden en inde mig, som bare snakkede for mig. Det var vildt uhyggeligt, men det lød fornuftig hvad personen sagde. Det reddede mig lidt. Jeg skulle nok have nævnt det tidligere, men jeg navngiver lige mine venner, som: T, Fugl og Cap (prøver at holde dem lidt anonyme). Fugl spørger mig om vi skulle gå en tur, i håb om at hjælpe mig. Fugl havde det heller ikke så godt, og effekten var ikke så stærk ved ham, fordi han ikke var på samme dosis. Så vi besluttede vi skulle over i brugsen for at hente lidt føde. Jeg begynder at få mine tanker tilbage, men er meget stille.

Overgangen til stadie 2

Fugl og jeg var på vej hen til brugsen. Vi skulle have toast og bajer. Jeg begynder at få mit sprog tilbage, og stammer en lille smule. De dårlige tanker begynder at forsvinde. Fugl og jeg var normalt ikke så tætte, men det udvikler sig hen af trippet, og ender med at være en person som jeg sætter stor pris på. Fugl har været igennem alt muligt lort, og han er er stadig. Han er en fyr, der holder ved hvad han siger, han har noget handling i sig, og det er ikke et træk jeg ser i mange mennesker længere. Fugl er min definition af handling og maskulinitet. Der ikke noget der skal fucke med ham. Det lyder lidt ekstrem, men det var sådan jeg opfattede det. Da vi var færdige med at handle, sad vi på en bænk, og snakkede lidt om trippet indtil videre. Jeg havde ubevidst samlet et blad op, og sad bare og pillede ved det.Jeg kigger på bladet, og her fik jeg den særlige følelse af mit sjæle koncept, som jeg havde fra første trip.

En "sjæl" i denen forstand, er et objekt jeg har fået en særlig knyttelse til, på grund af vise oplevelser der er sket, samtidig jeg havde kontakt med objektet/havde det i syne. Altså jeg tilknytter minder med objektet.

Jeg blev helt glad inden i, og fik nogle dejlige minder tilbage i hovedet. Jeg var nu klar over, at der ventede et større eventyr forude.

starten af stadie 2

Vi var kommet tilbage til huset, og det sparkede ind. T's flirt var skredet, og nu kunne vi virkelig have mandehygge. Det regnede ligesåstille udenfor, og Fugl og jeg besluttede for at tage næsten alt tøjet af, og løbe ud i regnvejret. Vi hoppede lidt på trampolin, og sprang rundt på græsplænen. Jeg endte med at tage alt af, bare for sjovs skyld, og lavede noget gymnastik over plænen. Da jeg lande springet, begyndte solen at skinne, men det regnede stadigvæk. Der komme en flot regnbue over himlen. Jeg var fuldendt.
Jeg følte jeg kunne fokusere på mange ting på en gang. Jeg snakkede som bare pokker, og det gik meget flydende, i forhold til hvordan jeg normal snakker. Det føltes at jeg havde været væk fra jorden, og var kommet tilbage igen, men med et helt nyt syn på alting. Der var ikke stærke visuals, men jeg følte min hjerne var optimeret, og komplet. Jeg undrede mig over alting. Samfundet, mennesker, naturen, mig selv, jeg blev nysgerrig. Dette kan godt komme til at lyde negativt, men sådan er det ikke. Findes vi overhovedet af nogen grund? Høre vi til? Og vi skal også alle sammen dø.. Denne ligegyldig hed i mit hovedet.. blev til noget positivt. Denne ligegyldige hed, gjorde bare, at der er større grund til at bare leve, og være her. Man bestemmer helt selv meningen med ens eget liv, og det er fantastisk. Eventyret fortsætter:

telefonsamtalen

Jeg havde senere en telefon samtale med min kæreste. Vi havde været i en lidt dårlig periode hvor vi begge to havde haft lidt afstand. Jeg besluttede mig for at ringe til hende, for jeg savnede hende utroligt meget. Jeg havde tænkt meget over vores forhold, og det var en særlig ting hende og jeg havde, og stadig har. Jeg sagde bare at jeg havde været en stor idiot, og at jeg ville prøve at forbedre mig selv (som så også skete). Efter vi havde sagt undskyld til hinanden, snakkede jeg bare løst. Vi snakkede om de dejlige killinger vi havde derhjemme, og der havde Jeg endnu et blad i hånden, hvor det lignede at der var poter på bladet. Dette blad minder mig altid om killingerne, og den telefonsamtale jeg havde med min kæreste. Det var fantastisk.

sofasnak

Da jeg var færdig med at snakke med min kæreste, gik jeg ind til drengene igen. Jeg snakkede om alt hvad jeg havde tænkt over og lært. Drengene synes jeg var lidt for op og køre, men jeg kunne ikke standses. Jeg sagde til dem alle, at de var nogle fantastiske mennesker, og vi skulle ud på eventyr. Vi så først lige lidt tv, og det var virkelig en sjov oplevelse. Alt var i 3D, og det så virkelig sjovt ud. Vi så nemlig "den venlige kæmpe" film, og det var som om han også trippede sindsygt.

Der opstod flere sjæle på vejen, og mange flere i vente. Vi skulle ud og gå en gang til.

gåtur med drengene

Gå turen var fantastisk. Her snakkede vi alle fire om vores oplevelser og tanker omkring alting. Der opstod bare bedre bånd imellem os alle sammen, og havde en virkelig hyggelig snak. Vi grinede meget, og var fuldstændig åben omkring alting. Jeg lagde også mærke til, at alting så anderledes: Alting havde fået en lidt andet farvetone, og jeg havde stadig mange visuals. Drengene havde hver sit særlige mønster i ansigtet, og hver gang jeg så de farver, mindede de om dem, og det var nogle særlige følelser (no homo, hahah). Tilbage til huset:

badeværelset

Jeg valgte at tage et lille bad da vi var tilbage i huset. Det var meget særligt, og jeg fik en god ro i kroppen. Jeg ringede til kæresten igen, og snakkede bare løs. Jeg var faldet mere til ro, men det var på tide at komme videre, de andre ventede:

højtaler hygge

Jeg kom ned til de andre, og vi havde fået den store højtaler frem, som også havde lys i sig. Vi kom med en masse sang forslag, og satte det igang! Vi slukkede alt andet lys, og de stærke farver gik igang. Tre drenge, gloede stift ind i en højtaler, hvor dumt måtte det ikke lige have set ud. Vi havde også lavet lidt mad, og gumlede løs. Jeg sad lidt for mig selv senere ved højtaleren, og det var som om jeg kom ind i en hel anden verden. Men der var lige pludselig noget galt. T, også under navnet "texas" (bare for at finde på et navn), var væk. Jeg huskede at jeg så ham gå ud af døren lidt tidligere, men da jeg ingen fornemmelse for tid havde, kunne der have gået timer. Her begyndte det vilde eventyr.

Vildt eventyr: leder efter Texas

Fugl ringede til T. Han sagde at han befandt sig ude på en form af vej, som var i gang med at blive bygget. Jeg ved ikke helt hvad man skal kalde stedet, men det var bare en masse byggeri. Vi var lidt usikre på hvordan vi skulle komme derud.. Og det endte med at vores eneste mulighed, var knallert. Jeg var lidt bange for, om jeg overhovedet var i stand til at køre, men her modbeviste jeg mig selv. Vi startede knallerten og kørte: Alt var helt anderledes. Det var som om jeg kunne se og fokusere på alting, og det gik så flydende. Det var som at flyve i rummet. Jeg fik et kæmpe smil, og tænkte tilbage på hele dagen. Gode minder strømede, det var nærmest som om det var en film jeg var inden i. Vi nåede ud til byggeriet, og kørte op ad en bakke, som førte op til en vej, hvor T lagde fladt ude på den. Han lagde bare og grinte. Vi spurgte om der var noget galt, men vi fik svaret "stregen..".
"Undskyld, hvad?"
"Stregen, drenge, oppe i himlen"
T havde tidligere nævnt, at han ikke havde så stærke visuals, men jeg tror, det var her, det rigtig kickede ind (Han havde taget 400 ug). Vi satte den der "midt om natten" sang på, og vi stod i en cirkel. Vi sang med, og det var virkelig hyggeligt. De andre fik sig en smøg og en bajs, imens jeg bare fortrækkede lidt sodavand (Da jeg ikke kan lide at blande ting). Vi havde igen vores samtaler om livet, og knyttede bare bedre og bedre bånd. Jeg begyndte at forstå de andre bedre som mennesker. Cap var i forvejen den tæteste ven jeg nogesinde havde haft, og stadig har. Jeg begyndte først nu, at se bag hans glade facade.. Jeg følte mig blind at jeg ikke havde set alle de dårlige tanker han også var gået igennem i den tid vi havde kendt hinanden. Jalousi, selvmordstanker, håbløshed.. Men han blev her, på grund af mig. Jeg var hans grund til, at han fortsatte med at leve sagde han. Jeg ved ikke præcis hvorfor, andet end vi havde så meget tilfælles, og at vi kan relatere til hinanden. Det var ihvertfald hvordan jeg havde det, og en grund til at jeg fortsatte. I alt håbløshed, var der en, der gav grund til at være her. Ved godt det lyder ekstremt, men det er sådan jeg har det.

Fugl og Cap ville gerne have T med hjem, men T ville gerne mere på eventyr. Han løb rundt omkring i alt mudder og jord, samt ude på marken. De andre var lidt trætte af det, men jeg besluttede mig for at joine T. Vi gemte os ude i marken for de andre, vi var på en "hemmelig mission". Det var virkelig skørt, men vi havde det sjovt, vi havde både dæknavn og det hele. T blev helt spion agtig, og det var virkelig mærkeligt og sjovt. Vi sneg os ind bag Fugl og Cap, og løb hen i mod dem. Jeg lagde ikke mærke til om de blev forskrækkede, for da T og jeg løb.. stoppede alting. Jeg følte mig levende, her i nuet. Der udbrød latter fra mig. Suset i maven, samt gode minder om personer i mit liv, alt det gode.. Det kom bare på en gang.

Men det var på tide at komme hjem af, og dog.. Vi aftalte med T, at vi kunne køre ham lidt rundt, så han kunne løbe lidt rundt omkring. Vi køre videre, og får det samme sus (som jeg nævnte tidligere), som at flyve i intetheden, som om man bare fløj ud i ingenting. Vi prøvede at se hvem der havde hurtigst opstart/drift (Jeg har ikke forstand på køretøjer), og overraskende, var det min knallert der vandt. Mit gamle lort, ja. Vi satte T af, og kørte ved siden af ham. Jeg fik et tættere billede har hans ansigt, og man kunne se alt glæden i ham. Her opstod der endnu et øjeblik, hvor alting stod stille. "Hvem var T egentlig?". Jeg havde altid haft svært ved at regne ud hvem han præcis var. Men T er en ven. Han dømmer aldrig, og er der altid for en. Han er altid med på eventyr, og der er ingen der kan stoppe. Alt det fløj igennem mit hovede på dette lille øjeblik. Men tog ham med op da vi nåede enden af vejen, og tog hjem af.

Køkkenprogram

Der vi kom hjem, blastede vi bare musikken, tændte for tv'et, og begyndte at lave mad. Jeg havde en mærkelig tanke om hvordan køkkenprogrammer var, og hvordan det ville være at have et. Så jeg forstillede det oppe i mit hovedet, og sammen med T, lavede vi bare fuckt up mad, og svinede hele køkkenet til (Vi fik ryddet op selvf). Vi var blevet godt snavset fra det tidligere eventyr, så vi lod tøjet tørre, og puttede os i dyner, men vi spiste T's toast specialitet, som bestod af en form for dressing, samt fucking tun. Det følte han bare lige for. LSD'en begyndte at sparke ind igen. Vi var oven på, og vi kunne høre musikken nedenunder. Det kunne kun betyde en ting: Der skulle "dakkes".

dakedak

Musikken, de sjove danse snaps vi tog, dansede igennem hele huset på fuld styrke, det var så fantastisk. Vi lignede en omgang tosser, men hvad fuck betød det, når man havde det så fedt? Cap var blevet lidt træt, så vi skruede lidt ned. Vi havde det fucking sjovt. Jeg dansede ikke under mit første trip, og havde fortrudt at jeg ikke havde, for det var en helt særlig følelse. Det var som om kroppen bare dansede af sig selv. Jeg næsten aldrig danset før, men det var som om jeg bare vidste hvordan man gjorde. Det skulle helt klart prøves igen (og det skete, vent på trip rapport nr. 3)

stadie 3: netflix og kendiser

Da vi var blevet trætte efter dak, begyndte vi os lige så stille at lægge os til ro. Fugl og jeg lagde os oven på og så netflix, imens Cap og T var neden under. Men jeg begyndte at komme ind i et nyt stadie. Det var som om jeg vendte tilbage til det første stadie, bare ikke lige så voldsomt. Jeg var lidt forvirret, men kunne stadig tænke klart. Jeg havde ingen ide hvad serien kig ud på i netflix, og jeg besluttede mig at bruge den sidste tid på at kigge på billeder, da visuals begyndte at kicke ind igen. Jeg kan huske jeg søgte på Jim Carrey, hvor han så fucking grineren ud, men også scary. Jeg søgte også på alle mulige dyr, såsom spækhuggere og blæksprutter, da deres mønstre passede godt med mine bevægelige visuals. Da jeg tjekkede uret, var jeg virkelig overrasket: Der var gået 16 timer, og jeg trippede stadigvæk. Det førte til den konklusion, at når jeg var på LSD, ville jeg trippe, til jeg faldt i søvn, som jeg synes er ret heldigt. Jeg lukker øjnene, og begynder at visualisere påfugle, gorillaer og alle mulige andre mærkelige ting. Derefter falder jeg i søvn.

Afslutning

Jeg vågnede op nogle timer efter. Ingen visuals, men jeg havde det stadig som om jeg havde et bedre syn end før. Det andre sov stadigvæk, så jeg gik ned og tog mig et glas cola. De andrede vågnede ligeså stille, og vi begyndte at ryde hele huset op, til mindste detalje. Vi snakkede sammen om hvor god en uge det havde været, og hvor vildt et trip vi havde, både negativt og positivt. Jeg skulle til at på ferie med min familie om nogle få dage, så vi der gik lidt tid før vi så hinanden igen. Det virkede ikke som en trist afsked, men dybt inden i, var jeg lidt trist at jeg ikke kunne være snakke med dem i noget tid. De er nogle fantastiske mennesker, og jeg lærte meget om dem og mig selv den dag. Jeg sætter mere pris på små øjeblikke, og føler jeg lever mere. Vi tog først afsked med fugl, hvis far hentede ham. Det gik nogenlunde sådan her:
"Har i været på stoffer drenge?"
"Ja, ja vi har!"
"Den er go' med jer"
Lidt komisk synes jeg.
Derefter sagde Cap og jeg farvel til T, steg på vores knallert og kørte. Cap og jeg kørte næsten side ved side, og skiltes pludselig i et kryds. Vi vinkede hinanden farvel, og her syntes jeg stadigvæk, at følelsen at alting gik i stå var der. Jeg fældede en lille glædes tåre. Imellem der og op til nu, har der været flere gode eventyrer, men der er intet som måler sig som mit andet LSD trip. I dag går jeg på teknisk gymnasium, og livet kunne ikke gå bedre. Jeg har stadig konktakten med Cap, T og Fugl, og gad vide hvilke eventyrer der venter forude.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 dec 2016 17:34 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 05 okt 2016 09:28
Indlæg: 137
Spændende fortælling, psykedeliskugle.

Hvor er jeg glad på din vegne over at det overordnet gik godt, med jeres LSD projekt. Men jeg er nødt til at pointere, at det lyder rimeligt uansvarligt, den måde I har trippet på.
Når I ikke er yngre (17-18 år, gætter jeg på), er 300ug en heftig dosis, når I ikke har større erfaring. Det ville være en heftig dosis, uanset alder, hvis man ikke har større erfaring.

Jeg vil gerne advarer andre læsere imod at spring så hurtigt op i dosis. Og gøre andre teenagere opmærksomme på, at psykedeliske stoffer IKKE bør betragtes som party drugs.

At I alle har trippet samtidig, på høj dosis, kan absolut heller ikke anbefales. Slet ikke som frygtløs teenager. Der er nødt till at være nogen til stede, der kan tænke klart, når man tripper så hårdt, uden særlig erfaring.

Men det er super fedt, at du har fået noget ud af trippet. Det er lige præcis der psykedeliske stoffer løfter det hele.

Håber du får flere dejlige og positivt forandrende psykedeliske oplevelser :hjerte:


/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jan 2017 13:28 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jun 2016 11:31
Indlæg: 6
Ja, det var virkelig et spring, og vi var også enige om, at der skulle være andre tilstede. Jeg anbefaler heller ikke så høj dosis uden masser af erfaring, samt ordenlig tripsitter.

Man lærer jo heldigvis af sine fejl :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jan 2017 14:49 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 05 okt 2016 09:28
Indlæg: 137
psykedeliskugle skrev:
...

Man lærer jo heldigvis af sine fejl :)

Præcis. Er det ikke fantastik man kan det :hjerte:


/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team