Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 18:56


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Skovtur :)
Indlæg: 16 jul 2008 05:49 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2001 01:01
Indlæg: 40
Geografisk sted: Århus, Dk, Jorden.......
Information:
dato:26.05.2005
dosis: 175 mics.
styrke: ++
setting: Naturen

bruger rapport:
Lørdag d. 21 maj.. En rejse tilbage, og frem.. sidevejs alle i alle retninger!!!!
X og jeg havde besluttet os for at tage et natur trip på lsd, da ingen af os havde trippet udenfor før!! Det skulle imidlertidigt blive en yderst spændende dag!!

Kl. 16.53.. Vi er på vej ned til byen for at hente nogle forsyninger i form af vand og vingummi bamser.. Vi smider hver et mærke på tungen og vandrer af sted, snakker og glæder os en pæn del!! Vi får købt det nødvendige og går videre op i en skov hvor der ligger en boldbane, omgivet af en stor skov og med fred og ro!! Der går nogen tid, vi får snakket og hvad der nu skal til

Kl. 17.40.. Hehe, det hele ændrer retning nu, skoven er ved at være en anelse mystisk, og vi har griner på over diverse ting.. Som man nu har!! Vi får imidlertidigt rodet os ud i nogle sjove ting, bla. At blæse sæbebobler, hvilket dog lidt for hurtigt bliver UOVERSKUELIGT..

Kl. 18.05.. En invasion af store sorte fugle fylder himlen, fugle fra en mørk og dyster tid kredser i himlen, og antallet stillet talrigt på sekunder.. Og fuglene efterlader tracers i nogle mørke og meget dystre purpur farver, står og undrer mig over hvad der bringer dem hertil fra en fjern tid!! Hvilket jeg imidlertidigt vil skyde på at jeg brugte meget tid på at sætte mig ind.. Mister mere og mere fornemmelsen for tid!! Kort efter beslutter vi os for at sadle op og gå en tur ind i skoven..
POW, i det jeg træder udenfor boldbanens areal og træder ind i skoven, eksploderer alle de nyudsprungne træer i hidsige lysegrønne farver, en grøn farve jeg aldrig før har set, og næppe kan beskrive, rigtig flot.. virkelig!! Oppe mellem trækronerne ser jeg himlen, og i skyerne er det nogle milde visuals i form af små streger der drejer mellem hinanden.. X er også ved at have nogle gode ting at kigge på, det er noget uoverskueligt da der sker rigtig mange ting ude i skoven.. Vi tager mod til os og går videre ind!! Lige pludselig, med et chok opdager jeg at jorden under mig, giver efter som hvis man går rundt på en trampolin, for hver skridt kommer jeg længere og længere ned i jorden, men er dog stadig i samme højde? Svært at forklare, men en meget fed fornemmelse..

Tidspunkterne fremover er kun anslåede..

Kl. 18.20.. Går vi tilbage på boldbanen, der var lidt for spændende inde i skoven.. Kan huske at jeg tænkte på at det var et ret godt mærke, havde jo kun taget et hver!! X trippede også rigtig godt.. Nede på boldbanen ligger der også en basketbane, hvor vi går hen, X er ikke så glad for at gå derude, han snakker noget om en sump, men beslutter mig for at sætte mig inde på midten, nyder synet.. Der strømmer energier op fra jorden, kan se hvordan der kommer skinnende krystal lignende mønstre op over asfalten, og forstår pludselig at jorden frigiver sine positive energier til mig, for at jeg kan bruge af dem her i min tid på jorden for at skabe mig et godt liv!!! Tror umiddelbart at jeg bruger lang tid det her, og føler i at jeg har kontakt med den dybere forståelse med livet.. Pludselig skal vi bare væk, der kommer en far og søn ned for at spille bold!!
Vi har vild panik på, nu gik det lige så godt, sad og havde det rigtig godt her!! X vil meget gerne op på en golfbane ca. 4-5km. Væk fra hvor vi var!! Jeg ville også gerne derud.. vejen derud er dog langs en større vej, hvilket imidlertidigt var ganske uoverskueligt.. Men vi prøver

Kl. 19.15.. Er vi halvvejs derude, lige netop gået ud på en mindre landevej, da vi kigger hen over en mark, og ser noget der bare på mærkeligste vis tiltrækker os begge henne i hjørnet af marken.. lige i en skovkant.. Vi går straks derover, efter en mere besværlig tur over noget mark er vi fremme, vi går ca. 50 meter ind i skoven, og finder os i en stor lysning med udsigt over en ådal!! Umiddelbart det pæneste sted i verden!! Vi slår os ned og nu går det hele op i en højere enhed!! Visuals over det hele, træerne, himlen og skovbunden.. ALT smelter sammen, i hidsige farver.. meget klare.. Svært at forklare men i vil sikkert forstå hvad jeg mener!! Som jeg sidder her midt i verdens centrum kan jeg pludselig forstå meget mere, får et meget klart syn på mit liv, og på mange ting som jeg vil huske ikke at tage for givet i min hverdag som familien, vennerne og kæresten!! Trippet peaker helt sikkert lige nu kan jeg mærke!! Det kan umuligt blive større!! X er mindst lige så overvældet som jeg er, og det er hans første syretrip som har givet ordentligt effekt.. Virkede af og til som om det havde taget røven på ham en smule.. Dog ikke at han ikke brød sig om det !! Her sidder vi i et par timer mindst, men føler helt sikkert at jeg oplever flere liv mens jeg er her!!!

Kl. 21.30.. Trippet er ved at blive mildere og min hjerne er proppet med ting og oplevelser jeg har haft med den her skov!! Som et separat liv jeg har levet herude i skoven!! Visuals er ved at være svage, X tripper stadig med mange visuals og en filosofisk tankegang!! Han var meget underholdende, og jeg kan huske at jeg synes at han var en af de dybeste person jeg kender!! Midt som jeg står og er lidt træt af at jeg ikke har så mange visuals mere, kigger jeg op mellem træerne på himlen.. Kan se at der langsomt begynder at danne sig noget klart i mønstre deroppe.. Med et smæk ændrer alting sig alting smelter sammen, jeg smelter sammen med skoven og bliver opslugt af mindste en milliard små sekskanter, der hver især drejer hver sin vej rundt om sig selv, selvom det er ganske umuligt drejede de alligevel hver sin vej om sig selv.. De kom nærmere og nærmere, startede meget fjernt for at slutte helt inde i mit syn.. Også forfra igen.. I rød til lilla farver!! Sådan stod jeg opslugt længe, ved ikke om det var med åbne eller lukkede øjne!! Var et med alt omkring mig… Pludselig var jeg tilbage i min krop igen, næsten ikke ramt mere og følte mig ved mig selv igen!! Og så ebbede trippet langsomt ud herfra!!

Kl. 23.30.. Tilbage i byen, og var mere mig selv.. Gik og funderede over min oplevelse, med kosmos!! Hvor jeg blev sat ind i hvad verden egentligt drejede sig om, og hvad jeg selv handler om.. Ikke som et menneske men som en del af en større enhed!!! Fik noget mad og noget at drikke.. Gik og snakkede trippet igennem med X som også havde haft en go tur!!

Konklusion: Jeg har taget syre før, men har aldrig nogensinde fået så meget ud af et trip som det her!! Med forståelse, og et klarsyn på alting!! Det er rigtig fedt at trippe i naturen, men der er meget uoverskueligt, indtil man giver 100% slip!! Helt sikkert ikke sidste gang jeg skal på skovtur!! Et rigtig godt trip som har gjort mig mere hel!!
Undskylder for eventuelle stavefejl og hva der ellers kan være gået galt :)... Håber i kunne li fortællingen!!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 18 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team