Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Første gang på LSD med pHarmacy
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=42&t=25202
Side 1 af 1

Forfatter:  punktum [ 16 jul 2008 06:23 ]
Titel:  Første gang på LSD med pHarmacy

Information:
dato:02.03.2006
dosis: 1 dråbe á ca. 150 mics
styrke: +++
setting: Hos venner

bruger rapport:
Hej, denne rapport er skrevet udfra samme trip som jeg havde med min ven i denne rapport:
http://psychedelia.dk/trips/trips.php?show=view&id=874

Altså vi var sammen om trippet, men har skrevet hver sin rapport om hvordan vi har oplevet det.

Vi startede med at spise en sukkerknald, så satte vi os til at stene lidt simpsons. P ringede, og han ville lige kommet forbi kort og hilse på fordi han kedede sig.
Da han kom gik der ca. 15 min. mere inden jeg følte noget.
Det første jeg så, var at A's døre så ud som om de var tynde som papir, og jeg tænkte at nu sker der nok snart noget vildt. P tog hjem her.

A gik ind i sit soveværelse med en lygte, og kom jublende tilbage og fortalte et eller andet jeg har glemt, men det var noget med at det så fedt ud med lys på spejlet og at det føltes lidt som mdma.
Jeg tænkte at han nok var begyndt at trippe en del, men jeg følte ikke så meget. A fortalte om en triprapport han engang havde læst med en der havde spist en hel masse og så havde han brækket sig og det eneste der kom op var grøn salat.
Vi grinede begge to helt vildt og blev enige om det var det sjoveste vi nogensinde havde hørt. Jeg synes ikke selv jeg trippede (men det gjorde jeg jo nok). Jeg besluttede mig for at skrive den lille ting ned, så vi ikke glemte det dagen efter. Alle mine bogstaver hoppede rundt og jeg følte jeg skrev i super turbo fart og at min mening med livet var at skrive i hånden.

A spurgte om vi skulle gå på opdagelse i hans soveværelse. Jeg spurgte om ikke der var for mørkt derinde, så vi skulle have noget lys med? A sagde: "Nej, tænk nu hvis der er nogen der opdager der." Jeg svarede, "jamen hvad skulle der ske ved det?". A sagde: "NÅÅ nej, der er jo ingen der kan finde os." Det havde jeg det meget sjovt med at grine af.
Det endte med at A selv gik derind, men jeg tænkte at jeg hellere måtte gå med for han trippede vist ret meget. Da jeg kom derind kunne jeg ikke få øje på ham, så jeg blev i tvivl om hvor jeg selv var kommet fra og hvor han i virkeligheden var gået hen! Jeg kaldte på ham. Efter at have kaldt 3 gange, var jeg tæt på at gå i panik, men heldigvis hoppede A ud fra et skab samtidig.

Vi gik ind i stuen og satte os henholdsvis i en sofa og i en stol. Jeg tog trøjen af og smed den på gulvet og lagde mig derefter ned i sofaen.
Jeg kunne mærke at musikken lød helt fantastisk. Jeg lagde mig om på siden, og det lød som om musikken kom nede fra et hul af, så jeg kiggede ned på gulvet og den måde min trøje lå på, så ud som en vulkan og jeg følte at musikken kom nede fra den.
Jeg lå længe og undrede mig, så jeg tog trøjen op og musikken lød pludselig normal igen.

Jeg lå og kiggede rundt, og A har sådan en stor farvet plakat, som jeg kiggede på. Vi havde de der visuals på fjernsynet til musikken der ligner dem i winamp, så der var meget forskelligt lys i stuen. Pludselig så plakaten ud til at skifte farve i takt med de farver fra fjernsynet. Det så ret fascinerende ud.

A lagde sig ned på gulvet på et sandfarvet tæppe vi havde lagt ud før vi begyndte. Jeg satte mig derfor over i stolen. Jeg kiggede på A der så ud som om han nød musikken meget.
Jeg blev lidt overrasket fordi tæppet lignede en strand og jeg forstod ikke hvad A lavede på stranden, så jeg spurgte, men han forstod selvfølgelig ikke så meget og jeg glemte det hurtigt igen.

Jeg besluttede at ligge mig over i sofaen igen. Jeg lå og nød musikken i et stykke tid og det føltes som om jeg var ét med alting. At jeg var flydende, men alligevel uden fast form. At jeg var stor, men alligevel helt lille.
Det var en lidt underlig, men meget behagelig følelse. Jeg lå og tænkte på en helt masse forskellige ting omkring mit liv. Jeg tænkte meget på min kæreste, mine venner, min familie og min skole.
Jeg tænkte meget på, at jeg var rigtig glad for at have en så god ven som A var, og at det var fedt, at vi kunne hygge os sammen på alle mulige måder og at vi kunne trippe sammen, og jeg kedede mig aldrig i hans selskab.
Jeg tænkte rigtig meget på min kæreste, og jeg tænkte på, at jeg egentlig behandlede hende ret dårligt nogen gange. Jeg tænkte på, at det var omkring 2 timer siden jeg havde lovet at være hjemme. Jeg tænkte, at jeg glæedede mig til at komme hjem til hende og fortælle hvor ked af det jeg var, og at jeg var ked af at jeg tit glemte at gøre hende opmærksom på hvor glad jeg var for hende.
Jeg tænkte på, at min skole i hvert fald ikke var noget jeg gad fortsætte på. Jeg tænkte på hvor glad jeg var for mit liv og for alt jeg havde.

Mens tankerne fløj rundt i hovedet på mig, tænkte jeg også nogen gange på negative ting.

Jeg ved ikke lige om det her er før eller efter eller samtidig med de andre tanker, men jeg lå og tænkte på at jeg tidligere på aftenen havde haft ondt i maven. Jeg blev nu opmærksom på følelsen i min mave. Jeg følte, at jeg havde glemt at trække vejret. Jeg følte, at min mave var helt suget sammen. Jeg lå lidt og tænkte på det, og kom til at tænke på om jeg var ved et bad trip. Jeg lå lidt og tænkte over det, og pludselig blev alle farver nærmest rødlige og dystre i meget kort tid. Jeg tænkte: "Ah, sådan ser et bad trip ud." og jeg blev meget lettet over, at jeg i hvert fald ikke havde et.

Jeg lå lidt og snakkede med A, men jeg har glemt hvad vi snakkede om. I det hele taget tror jeg vi snakkede meget under trippet, men jeg har glemt det meste.

Senere...

Jeg var fyldet med følelser og sanseindtryk. Jeg syntes det var svært at holde ud, så jeg gik på toilettet og stod der lidt. Pjaskede lidt vand i hovedet osv. Da jeg kom ud derfra, stod A i gangen udenfor toilettet. Vi blev enige om at slukke musikken og tænde lyset. Det gjorde vi så. Vi satte os over til vinduet og åbnede det. Det var meget smukt og vinden føltes rar mod ansigtet. A snakkede om at gå en tur, men jeg sagde at jeg slet ikke kunne overskue det lige nu.

Vi snakkede meget om, at det var utroligt hårdt med alle de tanker der bare fløj rundt i hovedet og at der hele tiden kom nye, fx hvis man tænkte på en farve, så pludselig tænkte man på alle farver, hvad var farver, er der egentlig farver osv.

Vi ville begge meget gerne ud af trippet på det her tidspunkt og vi blev enige om at prøve at skaffe nogen downere, så jeg gik hen og kiggede på mobil telefonen der lå, men jeg kunne overhovedet ikke finde hoved eller hale i den, ej heller finde ud af hvad klokken var. Efter at have stiret på den i et godt stykke tid fandt jeg ud af at klokken var omkring 03 mener jeg.

Vi besluttede os for at spise noget mere. Vi havde under hele trippet haft æbler og andet frugt liggende fremme.
Jeg tog en gulerød og begyndte at spise af den. Jeg følte hele tiden der var noget tilbage ligemeget hvor meget jeg spiste.

Vi sad lidt og spiste og snakkede hele tiden om de flyvske tanker.
Især om, at det hele tiden føltes som om de loopede.

Jeg sad og var sikker på at jeg var sindsyg. Jeg tænkte på et tidspunkt, ved ikke om det er før eller efter det andet, at jeg var blevet sindsyg. Jeg kan huske jeg tænkte om det mon var sådan her verden i virkeligheden var. Jeg havde det ikke rart med det. Jeg ville ud af det. Det hjalp at snakke med A, der fortalte at han havde det på samme måde.
Jeg blev lidt rolig igen.

Da vi begge var ved at falde ned, blev vi enige om at drikke de 2 øl der lå ude i A's køleskab for ligesom at falde lidt ned og slappe af.

Vi tog øllene og satte Scrubs på tv'et og sad og morede os meget over det. Jeg drak hurtigt min øl, det føltes som den bedste øl jeg nogensinde havde drukket. A kunne ikke lide sin.

Vi så omkring 3 afsnit af Scrubs, og jeg følte mig helt normal, og aldrig har jeg været så glad for at se Scrubs. Det eneste underlige på det her tidspunkt var at hovederne på personerne og alle kanter i rummet føltes som om de vibrede, altså på sådan en måde som om de hele tiden ændrede størrelse og placering. Hovederne på menneskerne i Scrubs blev skiftevis større eller mindre. Det samme med mine pupiller og mit hovedet da jeg kiggede mig i spejlet på wc'et på et tidspunkt.

Midt i afsnit 3 faldt A i søvn i sin sofa, klokken var her omkring 6.30 så jeg på uret.
Jeg slukkede for tv, forstærker osv.
Jeg lå bare i stolen og tænkte på hvor godt alting var. Jeg havde lyst til at sove, men kunne ikke. Jeg prøvede derfor at ligge mig ind i A's seng. Jeg havde meget lyst til at ligge og holde om min kæreste, som jeg skulle have været hjemme hos for længe siden. Jeg følte bare ikke jeg var i stand til at tage hjem, pga jeg havde brug for hvile.
Jeg kom til at kigge på loftet og der var en underlig bule jeg ikke kunne genkende. Jeg var i tvivl om, om A havde en lampe til at hænge der, men blev enig med mig selv om at det nok var det.
Jeg vendte mig istedet om på siden, så jeg kun kunne se ind i væggen.
Jeg lå og kiggede og følte den så underlig ud, men kunne ikke lige huske hvorfor. Jeg blev så klar over, at der sneede i væggen. Jeg lå og stirrede, og syntes at det var utrolig smukt. Det så ud som om det var sådan et snelandskab, hvor der kom så tæt sne ned at man ikke kunne se hvad der var bag ved. Jeg følte aldrig jeg havde set noget så smukt.
Jeg lå længe i sengen og kiggede på den smukke sne og tænkte på hvor glad jeg var for min kæreste.

Jeg ved ikke hvor længe jeg lå der, men kan huske jeg vendte mig over på ryggen lidt senere og tænkte på en masse ting.

Jeg hørte lyde inde fra stuen, så jeg gik der ind og så at A var vågen. Jeg kiggede på et ur og så at klokken var ca. 11. Vi snakkede og satte os til at se TV, men der var intet interessant, så vi zappede bare rundt.

Jeg sagde at jeg skulle til at hjem ad. A ville følge mig til bussen. Der sneede udenfor. Vi blev begge enige om at det måtte være den dejligste dag længe, måske endda nogensinde.
Da jeg sad i bussen på vej hjem, sad jeg og kiggede ud af vinduet og betragtede alting. Det hele var så smukt. Mine øjne løb lidt i vand.

Da jeg kom hjem, gik jeg direkte hen og gav min kæreste et stort kram og fortalte hvor glad jeg var for hende.

De efterfølgende dage, var jeg også mere opmærksom på ting end jeg normalt er.
Siden trippet har jeg tænkt meget mere over hvordan jeg er overfor andre mennekser end jeg plejer, og jeg føler mig som en endnu mere positiv person end jeg plejer.

A og jeg har snakket om at candyflippe næste gang vi skal prøve LSD, men for mit eget vedkommende, skal det nok vente lidt tid endnu.

En super oplevelse, der både har været skræmmende, lærerig og dejlig.
Noget jeg bestemt ikke ville undvære.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/