Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 22 aug 2019 17:41


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 jul 2008 06:26 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 sep 2003 01:01
Indlæg: 3441
Geografisk sted: Nord for københavn
Information:
dato:14.06.2006
dosis: 1 3/4 Shiva mærke (ca. 175 mic),
styrke: ++++
setting: Naturen

bruger rapport:
Substandser:
Omkring 0,1 g P. cyanescens i chokolade indtaget klokken 21.30
ca. 175 µg LSD indtaget omkring klokken 22
30 – 40 patroner N2O fordelt gennem natten/formiddagen

Setting:
Vi var samlet i en skov med bål, og anledningen var Valborgsnat (eller Beltane som Wiccaerne kalder den). Tilstede var Prometheus, Hamp, Noname, Halifaxxx, Indigo Spinx, Felix, samt 4 andre, som ikke er tilknyttet siden, og så selvfølgelig undertegnede.

Vi indledte aftenen med et ritual (årstidsrite) til ære for Valborgsnat, og naturens frugtbare og livgivende kræfter blev hyldet, som det sig hør og bør. Et mjødhorn gik rundt, så alle kunne få lov til at hilse på de energier/guder man måtte ønske skulle være til stede i løbet af natten, og derefter lod vi ritualet stå åbent, så resten af nattens begivenheder i realiteten stadig var en del af ritualet. Af de guder/kræfter som jeg husker blev hilst velkomne var Guden (den hornede) og Gudinden, Moder Jord, Dionysos (festen og ekstasens gud), Loke (for kaos og den utilsigtede forandring), Bast (dansen og glædens gudinde), Skovens ånd, samt alle vætter og nisser som måtte ønske at feste med.
Vi spiste sammen og indtog bagefter diverse psykedeliske substanser. Det var forskelligt hvad folk var på: 2-CB, Mescalin (tørret san pedro kød i juice), P. cyanecsens i chokolader, og så selvfølgelig LSD.

Jeg fik en chokolade med ca 0,1 g cyanescens, hvilket begyndte at virke svagt efter en halv time (dette overraskede mig, da jeg ikke havde troet at cyanescens ville virke ved så lille dosis). Så indtog jeg et shiva mærke (omkring 100 mic). Trippet kom langsomt op. Jeg begyndte at blive utålmodig, og røg lidt på en bong for at se om det ville få trippet til at slå igennem hurtigere. Det hjalp ikke, så jeg spiste ¾ mærke til, som jeg havde. Efter kort tid begyndte trippet at slå kraftigt igennem. Det langsomme come-up skyldtes nok, at jeg havde spist mad kort forinden, så det gik langsommere med at optage LSD’en. Men nu slog den igennem med fuld styrke, og det føltes fantastisk rart og harmonisk. Det var blevet helt mørkt nu og skoven virkede kraftfuld og dyb. Jeg følte hele naturen ånde i rolige varme vejrtræk og energien var opbyggende pga. den tiltagende dag.
Prometheus tog flødeskumskanden og to patroner N2O, og sagde at han ville gå ud i skoven på et mørkt sted og tage lattergassen. Et kvarter senere kom han tilbage med meget store øjne! Han fortalte at han var gået ind i den mørkeste del af en granskov som lå op af vores bålplads. Her var han gået så langt, at han kun lige kunne ane hvor bålet var. Han lagde sig ned og suget patronen. Lydene fra små puslende dyr blev langsomt højere, ind til det lød som kæmpe insekter (store kitin-ben som skrabede mod træ) blev højere og højere og kom stadig nærmere der hvor han lå. I stedet for at gøre modstand, hengav han sig til rædslen, og den byggede sig op ind til lydene fik alt til at smelte sammen og han var ude over rædsel i sammensmeltning med skoven. Det havde været en storslået oplevelse, -en oplevelse jeg bestemt ikke ville lade ham alene om.
Jeg besluttede mig til at prøve det samme, og gik den modsatte vej, end den som Prom havde gået. Vi grinede og forestillede os at vi kunne undersøge hele området med lattergas ved at inddele det som en urskive omkring vores lejr.

Terrænet gik nedad der hvor jeg gik, og jeg gik i en bøgeskov. Træernes knopper var bristefærdige og nogle steder var de spæde lysegrønne blade allerede brudt igennem knopskællene. På skovbunden lyste hvide anemoner op og dannede et duftende blomstertæppe. Det var eventyrligt smukt! Jeg ledte efter et sted jeg kunne lægge mig ned, og fandt til sidst et plateau på skråningen der lyste op af anemoner. Jeg lagde mig ned i noget som lignede en blomsterseng og følte lidt at jeg skulle dø her. Der var på en måde lidt snehvide over det (der hvor hun ligger død i den åbne kiste) men der var intet rædselsvækkende over visionen. Jeg havde fyldt flødeskumskanden med to patroner lattergas (16 g N2O) som jeg tog i to sug. Det første sug skød mig godt på vej, og det næste skød mig helt ud over kanten. Jeg oplevede en enorm energistrøm, og på et tidspunkt blev jeg klar over at energien var mere ”virkelig” end den såkaldte fysiske verden. Min fysiske krop var kun en måde at fortolke energien på. Den holdt min opmærksomhed fast i den tro, at den var det virkelige, men her fra hvor jeg nu stod, virkede det blot som en illusion. Da jeg erkendte dette, forsvandt min krop fuldstændig og min opmærksomhed flød frit, tættere og tættere på energiens kilde. Det var som at bevæge mig mod solen, eller måske nærmere mod The Big Bang, - derfra hvor hele universet udstråler fra, og jo tættere jeg kom, jo mere opløst blev formerne. At bevæge sig mod The Big Bang og dermed tilbage i tiden, virkede ganske naturligt, idet den almindelige tids dimension var opløst her.
En stemme i mit hoved fortalte mig, at intet fast kunne beholde sin form så tæt på kilden, - at alting smeltede tilbage til deres oprindelige energi. Og jeg smeltede selv fuldstændig ned, til jeg ikke var andet end flydende energi. På forunderlig vis var ”stemmen” stadig med mig. Den var som en tourguide som forklarede mig alt hvad jeg måtte ønske. Selvom min krop og bevidsthed var opløst, var der stadig en lille del af mit jeg tilbage som kunne stille spørgsmål til stemmen.
Energien var nu endelig holdt op med at rase. Alt var opløst, og det føltes som om jeg var inde i ”stormens øje”. Jeg blev opmærksom på at jeg nok burde være ved at komme tilbage fra lattergas trippet, men der var intet som tydede på at jeg var på vej tilbage. Da gik det op for mig, at jeg ikke ville komme tilbage, før jeg selv ville! Dette her var VIRKELIGHED!
Langt væk kunne jeg mærke at jeg kunne skifte opmærksomheden tilbage til min fysiske krop, men hvis jeg lod være, kunne jeg blive på dette opløste sted i uendelighed. Her fandtes ingen tid. Her var al bevægelse standset. Dette var afviklingen af livet, Nirvana.
Jeg mærkede, at jeg godt kunne gå tilbage til kroppen, livet, bevægelsen og tiden igen, hvis jeg ville. Men jeg kunne ligeså godt lade være. Jeg legede lidt med at sætte af til det, men et spørgsmål dannede sig i mig, som jeg ønskede besvaret af tourguiden inden jeg rejste hjem. Først var spørgsmålet ordløst; så kom ordene langsom frem: Hvorfor bliver alt liv ikke bare her, når det kræver vilje at ....? Hvorfor... lever.... vi.... livet ?
Min tour-guide sagde intet, men jeg kunne mærke at den smilede, som om den ville lade mig svare på det selv. Så mærkede jeg, svaret dybt inde fra mig selv: JEG LEVER, FORDI JEG VIL! Fordi jeg vil! Så enkelt! Så ligetil! Vi lever fordi vi VIL!
Aldrig havde jeg følt at livet var mit eget ansvar så stærkt og så bogstaveligt!
Jeg rejste tilbage mod livet, kroppen og tiden, og jeg mærkede hvordan jeg i alt hvad der var mig, i alle mine kropsprocesser, hjerteslag, åndedrag, hvert eneste millisekund valgte livet, frem for at give slip. Det var en så integreret del af mit væsen, at jeg til dagligt slet ikke lagde mærke til alle de livsprocesser jeg konstandt valgte at holde kørende, frem for at give slip. Det var vilje puttet ind i en automatpilot som konstant sagde JA til livet. En vilje jeg i mit livs skabelse havde bygget ind i det som udgører mit væsens ubevidste. Alle de processer som ville kræve for meget tid af vores opmærksomhed, om vi hele tiden skulle være bevidste om at opretholde dem. Jeg holdt bogstaveligt mit liv i egne hænder! Eksistentialisme ud i det ekstreme!

Tilbage i kroppen.
Jeg lå lidt og glippede med øjnene og kiggede op på træernes ciluetter mod nattehimmelen. Jeg strakte mig langsomt og prøvede at holde fast i alle de indtryk jeg havde fået med på vejen. Jeg følte mig genfødt og jeg var lykkelig for mit liv. Jeg mærkede min vilje til livet som kernen i mit væsen.. Jeg var min egen skaber.
Jeg rejste mig, og gik langsomt tilbage op af bakken til de andre. Flere gange vendte jeg mig om og prøvede at integrere oplevelsen i ord, så jeg kunne tage den med tilbage.

Tilbage til bålet:

Jeg nærmede mig bålet ude fra mørket. En følelse af at stå i en tidsløs situation meldte sig; dette har vi oplevet gennem millioner af år: at komme tilbage fra mørket (måske efter at have ladet vandet) og hen til bålet, hvor der lyder rytmer fra trommer (her var det fra gettoblasteren) og mennesker der sidder omkring. Dette er en situation som er så meget mere naturlig end de hverdagssituationer vi omgiver os med idag. Det har printet sig i vores sind, -et ekko fra hvor vi kommer fra.

Jeg havde mange flere lattergas oplevelser den nat, men ingen som kunne slå den jeg fik alene i skoven. Hvis man vil give helt slip er det en god ide at være alene, så man ikke føler, man skal kommunikerer med andre hurtigt efter, eller at der er nogen som kigger på en.

Ved bålet havde vi det fantastisk hyggeligt. Vi hørte afvekslende musik, lige fra Hawkwind, Spongle, Pink Floyd til Tjakowski (jeg husker ikke hvad, men det lød fantastisk!) og noget sigøjner-gakket musik min ven U havde taget med. De spillede på nogle fjollede horn og sang deres hjemlands vemodige sange på et sprog jeg ikke forstod. Jeg spurgte U hvad de sang om, men han kunne ikke forklare det. Så lukkede jeg øjnene og så hvad de sang om. Jeg så deres landsbyer, deres koner og børn. Jeg så deres kærlighed til landet. Og i det øjeblik forstod jeg virkelig at psykedeliske stoffer kunne fremme sprogdannelsen, fordi jeg så billederne bag deres ord.

Om morgenen da solen stod op og fuglenes sang steg til uanede højder (jeg kommer aldrig til at glemme hvordan en bogfinke lyder efter dette trip!), satte U noget musik på af Tjakowski. Selv stod han i midten af vores cirkel og diregerede hele orkestret, hvilket gjorde et storslået indtryk på os! Det skal siges at manden både var på LSD og MDMA, så hans begejstring for musikken smittede let af på os!

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team