Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 18 jan 2021 18:05


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 jul 2008 07:14 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 19 feb 2008 00:53
Indlæg: 0
Information:
dato:22.02.2008
dosis: 3/4 frimærke
styrke: ?
setting: Naturen

bruger rapport:
Efter at have læst mange rapporter herinde med stor fornøjelse, har jeg endeligt besluttet mig for at komme med mit bidrag til kompilationen af beretningerne om de spykedeliske udskejelser.

Det skal lige siges at jeg kun har prøvet LSD én gang, men det var satme noget af en rutsjebanetur.

Tiden skal skrues helt tilbage til sommeren 2003, hvor jeg stod på et sted i mit liv, der ikke ligefrem huede mig.
Nok også derfor jeg var tilbøjelig til at eksperimentere lidt med substanser der lukkede op for døre til alternative virkeligheder. Det var også der jeg legede med dexofaner, men det er en helt anden historie.

Min daværende kæreste og jeg havde været ude i frøstruplejren for at købe svampe, men da disse ikke var tilgængelige købte vi "bare" nogle frimærker i stedet. For de af jer der ikke kender til Frøstrup lejren, skal det siges at det er en slags mini pendant til Christiania. Temmelig ukendt for mange danskere, men den er faktisk lige så gammel som, hvis ikke ældre end staden.

Nå men, vi besluttede os for at tage ned til vandet tæt der på, og lagde de små stykker pap på vores tunger. Det første stykke tid kunne jeg ikke mærke noget særligt, udover en svag summen i maven. Jeg ved dog ikke om det var sommerfugle der baskede med vingerne i spænding over den rejse jeg var begivet mig ud på.
Spændte lå vi der ved vandet og chillede og hyggede med vores, til formålet indkøbte tripremedier (icetea og slik).
Jeg kan huske jeg blev lidt horny, men tror det mere var den gode stemning ved vandet der var udslagsfaktoren til dette, snarere end stoffet der langsom bredte sig til de to hjernehalvdele.

Efter et stykke tid blev vi enige om at smutte ind til Hanstholm, der lå et kort stykke vej derfra. Dernæst faldt snakken om hvor vi helt præcist skulle begive os hen i Hanstholm, og vi blev hurtigt enige om at det bedste sted at tage, hen var den gamle kanonstilling som blev bygget under krigen.
Vi parkerede bilen, og gik rundt og trippede lidt i det nærliggende skovområde, men ikke på den hæsblæsende psykonaut måde. Bare en stille og rolig trippen, på en lidt barnagtig måde, hvor det at daldre formålsløst rundt virkede som det mest naturlige at gøre.

Solen begyndte nu at gå på hæld, og vi tænkte at det var en helt sikker succés at se solnedgangen ved vesterhavet. Vi satte os ved toppen af en skråning med vores tæppe, og det er måske en af de mest fantastiske solnedgange jeg i mit liv har set. De forbigående skyer der gled forbi den nedsunkne sol i horisonten, bevirkede at den flimrede på en helt speciel måde, og det var ikke bare Lucy der spillede mig et puds.
Der stod nemlig nogle turister tæt derpå, og de bekræftede mig med deres glædesudbrud over hvor fantastisk det så ud. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at de også var på LSD, men jeg tror ikke det er det som midaldrende tyskere kommer her til Danmark for, selvom det herfra varmt kan anbefales.

De rødlige og orange nuancer på himlen imponerede mig virkeligt, men stoffet havde øjensynligt endnu ikke haft sin virkning. Det var først da solen endelig havde kysset vandet, tyskerne, min kæreste og jeg farvel at Lucy fik lov til at tage over. I det øjeblik solen var gledet ned i horisontlinjen, så jeg en fontæne i horisonten der hvor solen netop havde takket af. Denne fontæne sprøjtede stjerner op i luften, og de havde alle de dejligste babyblå/lyserøde og gule farver, og jeg var helt henrykt af dette syn. Uden tanke for om min adfærd kunne virke stødende, udbrød jeg det ene WOW efter det andet, og min kæreste var helt med på den.

Da vi havde siddet der i en udefinerbart rum tid, blev det mørkt og stjerneseancen var desværre forbi. Så vi rejste os for at gå videre, og nu var det tid til en natlig skovtur.
Der var ikke deciderede halluer det næste stykke tid, blot meget forstærkede farver, og en tankegang der mindede mere om et barns, når det tager sine spæde skridt ind i nyt og ukendt land. Jeg var meget overvældet over alle de indtryk alting gav, og det var ligesom om at man var blevet inviteret ind i en hel særlig forsamling. En slags symbiose med alt der omgiver, er måske det nærmeste jeg kan komme på at beskrive det på passende vis.

Vi nåede på et tidspunkt ned i en tunnel, og der blev jeg virkelig forvirret, og troede oprigtigt at jeg var blevet blind. Min kæreste beroligede mig og sagde at jeg bare skulle tage solbrillerne af, og sjovt nok virkede det inde i den temmelig mørke tunnel. Forvirringen var dog ikke forbi, for de ting der normalt virker logiske er ikke længere gældende når underbevidstheden har gjort sin indflydelse så markant, som den gør på en omgang sommersyre.
For enden af tunnellen var der lys, men pga distancen dertil, troede jeg fuldt og fast på at det var en lillebitte døråbning, så jeg begyndte at gå ned i knæ for at kunne komme igennem.
Min kæreste skreg af grin og forklarede mig hvordan det hang sammen, og jeg kom op at stå igen, tydeligt påvirket.

(Set i bakspejlet tror jeg ikke hun var helt lige så ramt som jeg, men det var måske meget godt)

Vi drejede ind til højre og kom ud i en stor runddel af gammelt armeret nazibeton, fra krigens tid. Den kravlede vi op på, og nu viste Lucy sig igen. De kalkaflejringer der med tiden var løbet ned af betonvæggene, formede sig til underlige papegøje/goppel agtige dyr. Alle disse dyr bevægede sig nærmest i takt op og ned af betonvæggene, men det var ikke noget der skræmte mig. Omend jeg blev lettere forvirret/overrasket over deres tilstedeværelse accepterede jeg dem selvom de måske så lidt uhyggelige ud.

Pludseligt dannede der sig horisontale azteker inspirerede mønstre i primært lilla nuancer, som fyldte hele mit visuelle spektre. Disse mønstre bevægede sig i bløde zigzag bevægelser op og ned for min nethinde, og jeg var nu hensat til måbende betagelse.

Vi bevægede os videre, og nød denne hyggelige nat-seance i skoven. Azteker "spøgelset" var den sidste ridetur kære Lucy tog på mig, men det var også okay. Jeg havde oplevet rigeligt denne nat, og trippet havde bestemt budt på hvad jeg finder passende for en førstegangs psykonaut.

Vi kom hjem engang om natten, og det var ligesom om at den flugt jeg havde taget fra mit hverdagsliv, virkelig fik hævn over mig der.
Hulkende brød jeg sammen ude på toilettet, og i retrospekt vil jeg nok ikke tage det igen hvis jeg ikke er på et punkt i mit liv jeg føler glæde ved.
Ydermere vil jeg sige at setting tror jeg, som så mange andre, kan være yderst udslagsgivende for hvor vellykket et trip kan være. Med de rette mennesker, og miljø er det en forunderlig rejse i en normal verden, men med et yderst mærkværdigt sandhedsfilter.

Much Love fra Mundi


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team