Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 mar 2024 07:04


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 06 jul 2012 00:58 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 03 jul 2010 15:23
Indlæg: 1
Substans/er: LSD
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Ja
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne:
Mild. Jeg har ingen yderligere viden om mærket, i og med at jeg anskaffede mig det gennem et bekendtskab fra en bytur, som jeg ikke har mødt siden. Vedkommende mente at det halve af doseringen var nok, og virkede på sin vis meget troværdig, men men dog langt fra som det mest inspirerende menneske. Jeg var derfor dybt i tvivl om den specifikke dosering, men valgte at tage udgangspunkt i hans råd angående dosering, for at gribe det mest rationelt an.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
Hjemme ved en ven, i byen og i parken. Først på eftermiddagen og til tidlig aften.

Triprapporten
Jeg havde for noget lignende et halvt år siden investeret i et LSD-frimærke igennem en ret så ukendt kilde. Det var ikke så meget et spørgsmål om kolde fødder, der gjorde at jeg først forleden tog det, men mere et spørgsmål om, at jeg følte der var for meget turbulens i mit liv (havde flyttet hjemmefra og udenbys, samt startet nyt studie, div. initiativer og alt der følger), til at det gav mening at kaste sig ud i.

Men i kraft af at størstedelen af min omgangskreds var taget på Roskilde, og havde efterladt byens væsen som en skygge af sig selv, var jeg blevet ramt af sommerens rastløshed, men ligeledes opnået det fodfæste jeg førhen følte jeg havde savnet. Derfor tog jeg og en ven op i hans lejlighed for at dele mærket - ganske uvidende om hvad og hvor meget vi kunne forvente, og i selvskab med en af mine bedste venner, der bare var úber-socialt anlagt, da han havde taget morfin i vores selvskab. Jeg tænkte at det ikke kunne skade, så længe at han forholdte sig åbent overfor os, hvis vi blev lidt far out og bare bidrog med det væsen, jeg elsker ham for, og det holdte som sådan også stik. Jeg tror at vi tyggede frimærke i et kvarters tid og ventede derefter en lille time med at gå ud - vi ville ligesom lige se det hele an, og det var rart nok at være under hjemlige og isolerede rammer, hvis det skulle blive overvældende eller kritisk for den sags skyld.

Vi kunne ikke rigtig redegøre for, hvorvidt at det var et spørgsmål om adrenalin, eller om vi så småt var blevet påvirket, som humoren blev kørt op på et virkelig lallet plan og en genkendelig mavefornemmelse fra mit hbw trip meldte sig igen. I og med at jeg ingen idé havde om dosering eller troværdighed, valgte jeg med mig selv at gå udfra, at intet yderligere ville ske, som vi gik udad døren. Den tanke smed jeg dog hurtigt fra mig, som jeg godt kunne mærke, at mit lallede humør kun byggede op - jeg blev hurtigt bevidst om, at jeg nu var en tiggende bombe, der til hver en tid kunne eksplodere i ekstase, og mine venner fulgte humøret i trop.

Hvorvidt at bomben i mig blev udløst, kan jeg ikke rigtig vurdere, men ovenpå et par ærinder i byen, der mildest talt var ret skamløse, i og med at ingen af os kunne lade være at smile eller grine (vi kunne knap nok holde øjenkontakt på daværende tidspunkt uden at fnise som pubertære tøser), valgte vi at gå imod en nærtliggende park, hvilket også var planen i så fald at vi havde kontrol over situationen.

Fniseriet fortsætter på højtryk, og som vi lægger os i græsset tager den euforiske glæde til, men grundet den mere afslappede setting falder vi også lidt ned på jorden og nyder nuet i et andet omfang. Vi morer os stadig aldeles over den interne humor, og jeg er især glad over at min ven på morfin også er så tilpas.

Min ven jeg delte frimærket med, virker til at blive en kende mere påvirket end mig, og som han prøver at forklare mig gang på gang, hvordan han har det, skyder jeg det hurtigt til jorden i en venskabelig sarkasme, simpelthen pga. at det bare lyder lidt langt ude og plat i mit hoved. Jeg er bestemt ikke ude af mit gode skind, som vi finder et definitivt spot for resten af vores parktur, men forstår også hurtigt at jeg skal se mig tilfreds med hvad jeg kan få, hvis jeg skal få det mindste ud af det.

Derfor lægger jeg mig med blikket mod den perfekte himmel, og får trippets visuelt bedste oplevelse. Vi snakker længe om de forskellige skyformationer og vores forhold til dem. Det bliver på intet tidspunkt decideret syret, jeg føler blot at min koncentrationsevne har nået et nyt plan mens min fantasi kører derudaf, som var jeg 5 år igen; de forskellige skyer bliver nærmest tildelt hver deres personlighed og følelse, og fra tid til anden ser jeg de mest konkrete og overbevisende formationer for mig - alt fra en kæmpe fredsdue til en guddom med referencer til græsk mytologi eller noget i den stil. Over en kort periode bliver skyerne candyfloss-røde, og jeg morer mig over hvor stor en kliché, det er. Det hele virker utroligt tæt på, og jeg har heller ikke oplevet så sanselig en oplevelse af hvor stort universet er førhen.

Som en gruppe på picnic vælger at sætte en grill op max 5 meter fra os, beslutter vi os for at smutte hjemad mod min vens lejlighed igen. Jeg bliver hurtigt overbevist om at det kun trapper nedad herfra, og bliver en smule mut ved tanken om at dét var dét.

Det ændrer sig dog radikalt som vi træder ind i min vens lejlighed, og min anden ven sætter noget musik på. Soundtracket er Girls, hvilket også udgjorde en god stemning i parken. Ikke desto mindre bliver jeg hurtigt revet med, som Lust for Life (http://www.youtube.com/watch?v=SuoTjYYqe4cI) pumper fra anlægget og jeg får decideret lyst til at skrige af glæde, mens det hele samtidig er meget jordnært.

Efter at min ven der ligeledes havde tygget frimærke, havde spasset lidt ud (han virkede under hele trippet til at mærke mere til det end jeg), får vi kogt noget pasta og sætter os til at kæderyge på række i en sofa med en god portion pasta. Jeg har længe haft svært ved at se mig tilfreds med at lave noget bestemt og jordnært med mine venner, uden at vide at jeg skulle videre til noget andet på et tidspunkt, men pludselig går det klokkeklart op for mig, som vi sidder der i sofaen, at alt der udgør det essentielle i mit liv, er alle de små ting, mine venner og jeg gang på gang gør og kæder min hverdag sammen - ikke meget ulig min konklusion på mit dog betydeligt mere hæftige LSA trip året før på Roskilde.

Herefter tog trippet stille af, mens den gode følelse og stemning dog forblev intakt. Som sagt blev det aldrig nogen decideret psykedelisk oplevelse, hvilket også kun et sted har givet mig blod på tanden angående yderligere - om så bare svampe eller hbw igen - men samtidig virkede det også meget behageligt og selvrealiserende, at alt ved dagen var jordnært og samtidigt fuldstændig ideelt, at jeg godt kunne sætte spørgsmålstegn ved behovet for yderligere eufori. Det stod atter soleklart for mig, at jeg dagligt er omgivet af de ting der udgør det vigtigste i mit liv, og det er uden tvivl også kun en følelse og tanke jeg prøver at holde fast i.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team