Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 11 apr 2021 09:55


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 08 aug 2011 18:26 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 08 aug 2011 18:20
Indlæg: 4
Substans/er: LSD
Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
300ug, fordelt over tre omgange. Frimærker af mærket Mayan Calendar.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Den nordbonholmske klippekyst, udhvilet og glad. Er diagnosticeret med borderline, men har det så meget under kontrol at det ikke længere er noget jeg mærker i hverdagen.

Triprapporten
Min kæreste og jeg havde længe været interesseret i et LSD trip sammen og da han fik fat på nogle mærker á 200ug pr. Stk. Besluttede vi os, at tiden var inde. Vi havde planlagt en ferie til Bornholm og aftalte at når vi havde fundet os til rette derovre, ville vi trippe.

Den næstsidste dag oprindte og nu skulle det være. Vi spiste let aftensmad og ca. En time senere tog vi hver et mærke. Jeg delte mit i halvt, så jeg startede med en dosis på 100 mikrogram. Min kæreste tog et helt.
Derefter bevægede vi os udenfor. Det var en lun og smuk aften og vi gik tur i strandkanten. Naturen omkring os var præget af klipper.
I løbet af gåturen fik jeg det meget underligt. Min mave føltes tung og kvalm og jeg var nervøs. Mine ben var trætte og svage. Vidste dog godt, at man kan føle en smule ubehag på vej op, så blev ikke bange.

Da vi havde gået et stykke tid fik jeg pludeslig øje på den smukkeste have. Jeg følte mig meget draget af den og vi besluttede os for at undersøge den nærmere. Den var bygget i flere forskellige plan, og man skulle igennem et vildt blomsterbed for at komme til stentrappen. I det hele taget var haven meget tilgroet, men på en dejlig eventyrlig måde. Trappen førte os op til en lille afsats, hvor der voksede græs. Denne lille plet var omkrandset af træer, og det føltes som den perfekte lille hule. Her lå vi stille lidt, for derefter at blive enige om, at vi skulle hjem og tage et mærke til. Jeg tog den anden halvdel fra før, og min kæreste tog endnu et helt.

Vi ville tilbage til haven og begav os da ud på en rejse. Det var dog ved at blive mørkt og da vi endelig nåede haven, var vi omsluttet af tæt mørke. Vi lagde os ned i vores lille hule, med lyden af havet på den ene side og vinden i træerne på den anden. Her begav vi os ud på en rumrejse. Vi kiggede op i den mørke, klare nattehimmel, som havde ekseptionelt mange stjerner den aften. Her lå vi og drømte, uden at tale sammen.
Aldrig har jeg set så smuk en himmel og aldrig har jeg været så bevidst om rummet og det faktum at jeg befinder mig på en planet. Pludselig føltes det som om, at jeg svævede og kiggede ned i rummet i stedet for op. Meget syret.

Men ak, med tiden begyndte jeg at fryse og vi blev enige om at tage hjem. Hvilket var lettere sagt end gjort. Det var bældravende mørkt og vi befandt os mellem klipper og hav. Min kæreste havde en lille lygte, som vi brugte til at finde vej. Pludselig gik det op for mig, hvor afhængig mennesket er af solen og elektrisk lys, og jeg følte mig meget lille i forhold til de voldsomme lyde, som havet lavede yderst tæt på mig. Jeg tænkte for mig selv, at naturen hersker over liv og død, og jeg håbede at havet ville skåne mig.

Turen hjem føltes som en uendelighed, og vi farede vild mange gange. (Vi gik turen igen dagen efter og måtte grine af vores syrepåvirkede stedsans. Vi formåede at fare vild i et område på ca. 10 x 10 kvadratmeter) Efter et hvil på en bænk og endnu en rumrejse, fandt vi endelig hjem.

Vi var begge stærkt påvirkede. Min kæreste kom i en sindtilstand hvor han glemte alt. Han spurgte mig om de mest basale ting, meget forundret og nysgerrig;” hvad er nat og dag, er vi altid sådan her” til de lidt mere komplicerede spørgsmål: ”hvordan fungerer verden” og flere i samme stil. Jeg tolkede hele situationen, som om jeg skulle til at være tripsitter og følte at jeg måtte besvare alle hans spørgsmål. Jeg blev utrolig irriteret og følte at han ødelage mit trip. Han kommenderede mig meget rundt og jeg kunne ikke finde ud af at sige fra. Pludselig kom jeg dog i tanke om, at jeg selv var herre over mit trip og bad ham lade mig gøre hvad jeg selv havde lyst til. Han undskyldte og forstod mig fuldt ud.

Alt dette havde dog gjort mig i et underligt humør. Jeg blev voldsomt deprimeret og lagde mig i sengen for at slappe af. Det begyndte langsom at gå op for mig, at jeg engang skal dø. Jeg blev mere og mere bevidst om at hele min ekistens vil ophøre og at alt omkring mig engang forsvinder. Jeg begyndte at græde og var meget ulykkelig. Jeg fortalte det til min kæreste, som ikke syntes at det var så stort. For mig var det dog umådelig stort, da jeg til hverdag føler mig nærmest udødelig.

Jeg var dog ikke bange på noget tidspunkt, bare meget ked af at vide at jeg en dag til forsvinde. Jeg græd for en stille stund, mens jeg sundede mig. Senere i trippet gik det op for mig, at grunden til at jeg blev så ulykkelig, var at da jeg indså min egen dødelighed, var det som om at jeg virkelig døde for et kort øjeblik. At jeg holdt op med at eksistere.
Hele opholdet indenfor var desuden præget af kraftige visuals. Min kæreste var næsten et stort mønster. Til tider blev hans hals meget lang, og hovedet meget småt.

Da jeg var kommet mig lidt, foreslog min kæreste at vi skulle ned på stranden og se solen stå op. Vi delte endnu et mærke og drog afsted.

Selve solnedgangen var noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Jeg har aldrig set en solopgang fra start af og at se den ved havet var bare helt rigtigt.
For mit indre kunne jeg se vores klode ude i rummet og se hvordan vi kom tættere solen, hvordan atmosfæren langsomt blev oplyst og jog mørket og stjernerne væk. Samtidig stod himmel og hav og sand i et, bundet sammen af de smukkeste mønstre. Solopgangen sørgede desuden for de mest utrolige farver og det var som om, at hele verden var et stort lærred.

Alt imens solen stod op, sad vi og talte og et usynligt bånd af samhørighed spandtes langsomt mellem os. Det var en yderst livsgivende oplevelse at sidde der på stranden, med himmel og hav i flammer og mærke lysets langsomme tilkendegivelse.

Flere gange blev jeg bevidst om at det lysere og lysere og jeg følte mig meget priviligeret. Alt den ulykke jeg følte da vi var hjemme, var nu erstattet af en følelse af at være priviligeret. Priviligeret over at være i live, og taknemmelig for solen, kloden og liv.
Da solen endelig kom til syne i horisonten, stod vi begge med fødderne i havet og hilste på lyset. Taknemmelig over endelig at kunne se vores omgivelser og for at kunne bevæge os ubesværet rundt. Langsomt begyndte vi at kunne mærke en varme.

Vi var ved siden af en badebro og gik på opdagelse på den. Bølgerne var meter-høje og meget vilde. Igen blev jeg mindet om, hvor overvældene og stærk naturen er, og hvor beskyttet vi er af boliger, elektricitet og andre aspekter fra det moderne liv.
Det var en sand fornøjelse at se bølgerne æde hinanden og klipperne. Vi gik ude indtil der var helt lyst. Vi besluttede os for at tage en morgendukkert og gik hjem for at skifte.
Vandet var dog for vildt og vi legede i stedet rundt i vandkanten.
Efter solopgangen var jeg blevet fyldt af en barnlig energi og glæde. Jeg plaskede rundt i vandet og følte kærlighed og forundring til naturen omkring mig. Det var som om jeg så verden påny, som et barn der tager sine første skridt, men erfaring nok til at kunne værdsætte det smukke, som jeg boltrede mig i.

Resten af morgenen og formiddagen foregik i vandkanten. Vi købte kaffe i en lille kiosk og sad i havet og drak den, mens vi snakkede om livet. Om hvor smukt det er, og om hvor lidt nogle mennesker har. Og hvor meget nogle få har. Om uretfærdigheden ved det moderne samfund, og nødvendigheden ved at alle skal have lige meget af det basale.
Vi snakkede om hvordan alt omkring os, os selv inklusiv, i bund og grund blot er carbon og hydrogen. Aldrig før har jeg kunne smage denne sandhed og jeg følte mig meget benovet over endelig at blive indvilget i denne hemmelighed.

Vi var enige om, at kærlighed og respekt for hinanden og naturen er vejen frem og at penge og materielle goder destruerer og giver mennesket et behov, som slet ikke er nødvendigt.

Igen følte jeg et helt specielt bånd til min kæreste og til naturen. Jeg fandt tilfældigvis en sten i sandet, og da jeg tog den op, blev jeg fyldt med kærlighed. Dette var min sten, den var smuk og speciel og lå godt i hånden. Jeg gned op af min kind og fik lyst til at kysse den. Resten af dagen bar jeg rundt på den i min lomme og tog den engang imellem i hånden.

Hele dagen var jeg fyldt med glæde og barndommelighed og alting syntes enormt smukt og stort.
Jeg følte mig ren og genfødt. Fyldt med beundring og benovelse over livet og kloden og universet. Noget jeg aldrig rigtig har skænket en tanke før, men altid taget for givet.

Vi prøvede desuden at have sex. Med lukkede øjne, og omsluttet af min kærestes varme, smeltede vi sammen og rejste igen ud i rummet. For mit indre var der billeder af hav, sten og univers, alt imens nydesle skyllede ind over os, som brusende bølger.

Jeg har i et stykke tid været meget i tvivl om min kærlighed til min kæreste, om jeg elsker ham. For han er lidt upoleret og vores forhold er ikke som på film. Under og efter trippet genfandt jeg virkelig kærligeden til ham og har aldrig følt mig mere sikker i mit liv. Også lidt dum og flov. Flov over at jeg lod mig påvirke af overfladiske medier og dum, fordi jeg har været igang med at skubbe den smukkeste mand væk.

Dette trip har været en spirituel rejse; jeg døde, jeg blev genfødt og jeg oplevede livet omkring mig. Jeg var på en tur i det ydre rum og lærte endelig om universet. Jeg blev mindet om, hvad der virkelig, for mig i hvert fald, er vigtigt i livet. At kærlighed, grin, lykke, opdagelser, lærdom og eventyr er det jeg vil fylde mit liv med, og ikke tvivl og søgen efter det perfekte. At tomme ting og penge ikke er lig med lykke.
Jeg vil bestemt tage LSD igen, da oplevelsen har givet mig en fornyet tørst efter liv, og desuden fungerede som en slags parterapi for min kæreste og jeg. Et helt igennem livsgivende trip.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2011 13:09 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2010 16:11
Indlæg: 136
Geografisk sted: Danmark
Lyder helt vildt dejligt :)

Psykedeliske stoffer kan virkelige bøje og dreje ens syn på livet til noget bedre hvis man vælger at følge denne vej.

Det virker dog som en rimelig høj dose, og jeg syntes at det er uansvarligt at tage 2 mærker af 200ug, som din kæreste gjorde, når det er første gang. Men det hele gik godt jo, så jeg vil lade det blive ved det:)

Som en sidste note, så synes jeg du skal tage alt hvad du kan ud af denne oplevelse inden du tager LSD igen, for i virkeligheden så fremmer stoffet noget du har i dig i forvejen, og det kan man let glemme når man sammenhænger oplevelsen og følelserne med et stof som LSD. Min egen erfaring med psykedeliske stoffer har vist mig at man skal gå efter at få mest ud af sit liv og verden omkring én mens man ikke er påvirket, men at det nogen gange også kan være rart at se verden i et lys som ikke eksisterer i den almene opfattede verden :)

_________________
Sund kost og motion... og narko!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2011 16:18 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 08 aug 2011 18:20
Indlæg: 4
Vi har begge prøvet LSD før, det var dog ikke nogen særlig specielt gode mærker, men der endte jeg på 160 ug :) Den oplevelse var mest bare præget af flotte farver, og satte ikke rigtig gang i tanker.

Jeg har egentlig heller ikke lyst til at tage stoffet igen lige foreløbigt. Jeg vil gerne først bearbejde denne smukke oplevelse og se, om jeg kan få indarbejdet alle de nye sandheder i min hverdag :) Men jeg må da indrømme, at dette skønne trip har givet mig lyst til flere og evt. vildere ture på LSD, men jeg har heldigvis masser af tid til at nå det hele ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jan 2012 15:26 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 03 jul 2010 15:23
Indlæg: 1
Helt fantastisk indlæg at læse ! Omend at den konkrete situation hvad angik mit eget trip, var et helt andet, føler jeg at du har fået mange af de samme ting ud af det undervejs og sidenhen. Og som hazer selv siger det, fremmer det tit ting i dig, som du har i forvejen. Så nyd det ! Det lyder til at have været en utroligt givende oplevelse på godt og ondt, og rigtig konstruktivt hvad du har fået ud af det !

mvh


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team