Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 17:21


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 13 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 02 maj 2011 13:23 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2010 16:11
Indlæg: 136
Geografisk sted: Danmark
Substans/er: LSD + Hash
Setting: I byen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne
1 mærke, 2 joints(en kashmir-agtig sort)(samt en smule øl undervejs)

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
settings var udenfor først, hvor vi var på en bar, samt gåen rundt inde i byen. Senere hjemme hos en ven. Jeg var begejstret for at prøve da jeg er en smule hippie, og fordi LSD netop var en stor indflydelse på hippiekulturen i 70'erne. Så for mig var det et eksperiment om opleve det der blevet oplevet dengang.

Triprapporten
Advarsel: væg af tekst rammer dig med et niveau 4 trip!

Kapitel 1: Helt ud på kanten

Dagen startede med en smule tømmermænd, da det havde været fredag dagen før, og jeg havde både været i kildeparken og senere i jomfru ane gade. Efter lidt morgenmad, bevægede jeg mig over til J og N, da vi havde aftalt at vi skulle prøve LSD. Det var kun J der havde erfaring med LSD fra tidligere, men alle havde før prøvet psykedeliske stoffer i form af svampe. Efter vi havde handlet frugt og sørget for vand til turen ned i kilden(parken) bevægede vi os derned, og mødtes med nogle andre mennesker, som bød på øl. Efter lidt hyggen blev det køligt og mørket begyndte stille og roligt at falde på, så vi besluttede os for at bevæge os ind mod byen, da nogen skulle have mad, og vi ville finde et hyggeligt indendørs sted.

Vi endte først på 1000fryd, hvor vi 3, N, J og jeg besluttede os for at nu skulle vi tage mærket, hvilket vi gjorde, og bagefter bevægede vi os ned på et andet værtshus, hvor der kom lidt flere øl på bordet. Det skal siges at ingen af os der havde taget LSD blev fulde på noget tidspunkt i løbet af aftenen. Det blev hurtigt dødt inde på dette værtshus og vi fandt et nyt tættere på jomfru ane gade, kaldet Victoria.

jeg begyndte at mærke det første til mærket på dette tidspunkt, og jeg kunne også mærke på de to andre at de var begyndt at mærke det. Vi afslørede for et par af de personer vi gik rundt med at vi havde taget LSD og de spurgte ind til hvordan det føles, hvilket jeg forklarede at det føles som om man 'bevægede sig ind og ud af virkeligheden' konstant. refleksionslyset fra et tv gjorde mig konstant forvirret og samtidig spændt. Ligeledes forsvandt min evne til at se dybde, så alt virkede både langt væk og tæt på.
Samtidig begyndte der at komme flere og flere mennesker ind på baren og da det blev for trængt til os, besluttede vi os for at gå en tur. Vi gik ned til et spot i nærheden af havnen hvor vi rullede den første joint, som vi delte med en cool dude, mens han kusine sad med uden at smage. her var ruset fra mærket godt på vej fremad, og der var måske gået 1½ time siden indtagelse. Vi hyggede helt vildt og fortalte 'krigshistorier' om vores erfaringer med stoffer, og der var en rigtig god stemning i luften. Vi bevægede så tilbage til de andre på victoria, mens vi færdiggjorde jointen, og på vejen begyndte alt lys at blive rimelig intenst at se på. Ligeledes begyndte der at komme et spor fra disse lys, og mit syn blev en smule sløret.

Efter vi var kommet tilbage ville jeg lige kigge ind til mit lokale vandhul, Rock Caféen, i jomfru ane gade, for at se om der var nogen man kendte, og især om det var yndlings-dj og yndlingsbartender. Her oplevede jeg den stærke visual. For at beskrive det, så skal man kende stedet en smule. Der er meget rødt og sort derinde, og som regel startes der ud med lidt roligere rock musik, hvilket var hvad jeg håbede på, men i stedet blev der spillet metal, og jeg havde kun været derinde i ca 2 minutter, da det hele forvandlede sig til et slags helvede, med flammer op ad væggene og ond, ond musik. Al den røde farve jeg så derinde lignede som sagt ild, hvilket var væggene og hele gulvet og baren, som er sort, lignede et tomrum, og det hele var ekstremt uhyggeligt, så jeg bailede ud mod toilettet og lavede et nødopkald til de andre to om at komme og hente mig, men efter jeg havde lagt på, fik jeg lige et moment var det var lidt mere klart, så jeg skyndte mig ud derfra, og mødtes op med de for enden af gaden, og forklarede dem at det var en temmelig dum idé at gå derind. VI gik tilbage til victoria, som var blevet proppet, og der var ikke rigtig nogen af os der kunne klare at sidde derinde, så vi tog vores grej og smuttede. Derefter bevægede vi os i gågaderne.

Lysene var utrolig pæne og vores tale var begyndt at fucke helt op. På vejen lavede vi en masse småtossede ting. J begyndte at se mega blæst ud, samtidig med at gik i zig zag og grinte hele tiden. N var konstant forvirret over hvor vi var henne, hvilket jeg også var. Og jeg snakkede konstant. Desuden havde jeg en smule ondt i benet fra at have gået utrolig meget dagen forinden, så vi skulle hele tiden stoppe op og vente på mig. Vi endte pludselig på en åben plads med en masse restauranter omkring os, hvilket ikke ligger så langt fra studenterhuset, og der stod vi lidt, mens jeg hvilede mit ben. J gik fortsat rundt i cirkler og zig zag på denne plads, mens han snakkede i tlf. Jeg mindes at han snakkede med en pige for at finde ud af om vi kunne komme op til hende og sidde lidt. Det var desværre et no-go, så vi besluttede os for at det kunne være rigtig flot at se ud over havnen, med alt nattelyset, og lyset fra jomfru ane gade, som ligger lige ved siden af. Da vi gik derned gik det desuden op for os at alt vores snøvlende tale og zig zag bevægelser sikkert havde været til stor fornøjelse for de MANGE omkringsiddende mennesker der sad på restauranterne. Da det havde været en smule mørkt på den plads vi stod på, begyndte det igen at blive lyst da vi gik, og endnu engang var jeg meget fascineret af lyset, som konstant skiftede farve, alt afhængigt hvor vi gik henne. På vej derned besluttede J sig for at han ville helt ud på kanten af havnen og kiggede ned i vandet, og N var hurtig til at følge op på den idé, mens jeg var lidt tilbageholdene.

Vi kom til sidst ned på havnen som var meget belyst, hvilket var utrolig flot!!! På vej derhen gik vi op og ned af nogen trapper, og pludselig opdagede de andre 2 at det var kanten til havnen og at de begge to havde været meget tæt på at falde i. Da jeg blev bevidst om hvor vi var helt præcis, besluttede jeg mig for forsigtigt at gå ud til kanten og kigge ned. Vandet så utrolig mærkeligt og mørkt og mystisk ud, og jeg så nogle skikkelser hvilket gav mig et kæmpe chok, men N var hurtig til at fortælle at det var et eller andet stads der skulle være der. Vi opdagede et godt sted hvor vi kunne komme lidt op i niveau og se lidt panorama, både ud over fjorden samt ud over byen. Her kunne vi se ud over havnen, fjorden og byen, samtidig med vi kunne føle os sikre pga en sikker barriere der sikrede os at vi ikke ville falde i vandet. Vi betragtede de mange lys, og himlen og følte brisen i vores hår og ansigter, hvilket var helt vildt dejligt. Mit syn var meget sløret på dette tidspunkt, så alt hvad jeg så var at alt lys i de mange farver gik fuldstændig i ét. Vi begyndte at diskutere stoffet og hvordan vi hver især opfattede det, og sammenlignede det med vores ture på svampe, og vi blev hurtigt enige at effekten fra LSD var meget mere subtil, og man var mindre bevidst om at man var begyndt at trippe. Jeg bevægede mig stadig i den lave ende af hvad jeg senere skulle komme til at opleve den aften, rusmæssigt, og der var på dette tidspunkt gået næsten 3 timer fra indtagelse.

Vi begyndte herefter at gå hen langs havnen mod midtbyen, og vi gik tværs over en asfalt basketballbane, som var helt belyst i neonlyserødt, med neon lyseblåt lyst op kurvemasterne. Her begyndte min psykedeliske oplevelse for alvor at træde i karakter, og det var som om vi befandt os i en anden verden. Mest pga at der generelt var mørkt og ikke særlig meget gadelys i nærheden, og det kombineret med de 2 nye farver som jeg ikke havde set før, så begyndte det hele at føltes utroligt surrealistisk, og jeg var ikke helt sikker på hvor om lyset egentlig så sådan ud. Men jeg kunne rigtig godt lide bare at gå rundt derinde. De andre ville dog gerne videre, og så vi fortsatte langs havnefronten, og pludselig var vi dér hvor vi havde røget aftenens første joint. Dette sted var en lille legeplads for hotellet der lå ved siden af, men det var heldigvis lige omkring hjørnet, så folk kunne ikke rigtig se os. Der var både græs, hvilket så ENORMT grønt og behageligt, så jeg gik lidt rundt på det og følte hvordan det var meget mere blødt og behageligt end asfalt, og det gjorde mig rimelig glad for at vi havde fundet dette sted. Der var desuden en enkelt lampe der lyste det meste af legepladsen op, så det begyndte stille og roligt at ligne et set fra en film. Jeg lod mest mærke til græsset, og det gjorde at følte det var et varmt sted, selvom det egentlig var køligt udenfor på dette tidspunkt. Desuden var der en stor sandkasse, og den var helt vildt mærkeligt at gå i, fordi man synkede ned i sandet og det var temmelig anderledes fra at stå på græsset, så jeg skiftede lidt mellem de 2 steder og prøvede at eksperimentere med hvordan følelsesforskellene var. Det var kun indtil at N pludselig løb væk fra sandkassen og fortalte at det føltes som kviksand. Og så blev jeg lidt bange for at stå i sandet. så jeg satte mig hen på en bænk der stod et par meter fra sandkassen, og N satte sig i noget græs et par meter fra mig, mens J fortsat stod stille i sandet.

Vi fandt hver vores spot på denne legeplads, og så begyndte vi at lege, som om vi var 5 år igen. Jeg fortalte så at jeg så stedet som et slags set fra en film, og og begyndte vores fantasier at lege med. På dette tidspunkt begyndte min hjerne også at overanalysere alt hvad vi sagde, hvilket resulterede i konstante grineflip fra os alle tre. Vi blev hurtigt enige om N der sad på græsset var den vestlige verden, og begyndte han at drille J med at det var meget bedre hos ham, fordi vi var blevet enige om at sandkassen, hvor J stod, var mellemøsten, og at det var noget lort der hvor han stod. Da jeg sad med vores pose med frugt og vand, blev vi så enige om at jeg skulle være havet og dets smuglere. Men da vi begyndte at sige smuglere blev det hele forvandlet til at sandkassen nu var Tattoine fra Star Wars, og at J (vist nok) var Luke Skywalker og N var Darth Vader. Jeg var jo så Han Solo da jeg var smugler!

Jeg blev sulten og fandt en sandwich frem som jeg havde gemt fra tidligere, og den smagte sindsygt godt. Det var helt vildt, også selvom jeg overhovedet ikke kan huske hvad der var i. Jeg kan huske hvordan jeg nærmeste prustede ud af min mund og næse mens jeg spiste, og hver enkelt bid blev nydt til fulde! Efter jeg havde spist det hele rejste jeg mig, og begyndte at kigge rundt omkring, og jeg kunne mærke hvordan min krop begyndte at virke anderledes nu hvor den var blevet ladet lidt op. Jeg begyndte at føle mig dyrisk, som om at al moral og psyke var blevet kastet på jorden, og at jeg nu var et slags jagende dyr, der lige var blevet mættet med mad, og at der nu var andre behov der skulle dækkes. Jeg strækkede lidt ud i mine arme og ben og løsnede mine led, som om jeg skulle være fit for at få hvad jeg havde brug for. Jeg begyndte samtidig på at tænke på den pige som jeg ser lidt til, men jeg vidste ikke hvad hun lavede den aften, og jeg ville ikke have hun skulle opleve mig på LSD, da hun ikke selv tager stoffer. Jeg var dog overbevist om at hvis hun var i byen, så var hun på rock caféen, hvilket var et sted jeg ikke lige skulle tilbage til, så jeg begyndte at overtale de andre 2 om at gå et andet sted hen.

Efter vi havde leget færdig, gik vi op til baren, Victoria, igen for lige at sige godnat til de andre, der spurgte hvor vi havde været henne, men det var der ikke rigtig nogen af os der kunne forklare, da vi på ingen måde gav mening med ord, hverken for os selv eller andre. Lys var stadig intenst, synet var stadig meget sløret, og det hele blendede i ét fortsat. Vi besluttede os så for at vi skulle ryge en joint mere, og at det skulle være et sted hvor det hverken blæste og folk kunne se os, men efter at vi havde gået rundt omkring, begyndte det at føles som om, vi var på vej hjem. Både J og N boede i samme opgang, og jeg havde indtil for nylig også boet dér. På vejen snakkede vi om, om vi skulle eskalere trippet, som vi nu var ca 5 timer inde i. Vi blev enige om at vi skulle helt ud på kanten, hvilket var blevet vores motto siden vores tur på havnen, og at vi ville starte med jointen og tage den derfra. Vi kom hjem, fik sat noget syrerock på, og rullet den joint. Vi sad inde hos N, som jeg ikke var så vant til, og jeg begyndte igen at føle mig en smule dyrisk, mens jeg sad og snakkede løs. De andre mente jeg snakkede hele tiden, hvilket jeg slet ikke kunne styre.

KAPITEL 2: Farlig Leg

Efter vi røget den anden joint, kunne jeg godt mærke at jeg bestemt ikke skulle have mere LSD, hvilket jeg forsøgte at forklare de andre, og de fattede det heldigvis. Jeg kunne på dette tidspunkt ikke styre mig selv så godt som da jeg havde været på svampe, og jeg forlod langsomt men sikkert virkeligheden. Mens de andre 2 sad og hyggede sig, begyndte jeg at tale om bevidstheder, for det var sådan det var begyndt at føles for mig. Vi havde placeret i en trekant så alle havde øjenkontakt, og jeg så tydeligt hvordan de andre 2 begyndte at forvandle sig fra mennesker til en form for bevidstheder der blot var en del af min egen virkelighed, som nu var brudt sammen. Musikken var stadig behageligt, men da The Doors - The End kom på brød min psyke sammen, mod alt forventning, da jeg elsker det nummer. Men stemningen var helt anderledes og jeg kunne mærke hvordan paranoiaen stille og roligt manifesterede sig i mig og byggede op. Det gik langsomt men sikkert, og på trods af at jeg sagde det til de andre og de forsøgte at berolige mig, så var der intet der hjalp. Jeg kom igen til at tænke på pigen fra tidligere, L, som jeg skrev en besked til, hvor der stod at jeg synes hun var sød, men lige bagefter besluttede jeg mig for at det nok var dumt at skrive beskeder mens jeg var påvirket, så jeg skilte min tlf ad. N foreslog at jeg byttede plads med J for evt at få noget andet at se på, som måske kunne hjælpe, men det hjalp ikke. Jeg røg en smøg for at dulme nerverne, og mens jeg så flammen fra lighteren, fandt jeg ud af at ild var det eneste virkelige, hvilket skræmte mig utrolig meget, og det gjorde at min noia blev væsentlig stærkere. Desuden blev jeg i tvivl om at jeg virkelig eksisterede, og om at mine venner virkelig eksisterede, fordi de ikke længere føltes virkelige, og jeg begyndte at føle mig alene, fordi jeg troede de blot var en manifestering at min egen bevidsthed. Jeg sagde til dem og jeg meget gerne ville ind til J's lejlighed i stedet, da jeg var mere bekendt med det værelse, og at jeg nok godt ville lægges i seng. Som sagt, så gjort, og de blev deroppe med mig. Efter jeg var kravlet ind uden dynen, blev jeg mere og mere ked af det, og følte mig enormt alene. Igen tænkte jeg på L, så jeg samlede min tlf, og kort efter kom der en besked fra hende, og jeg skrev så tilbage, hvor jeg forklarede at jeg var på LSD, og hun blev både lidt skræmt og bekymret, og forsøgte at berolige mig. Men jeg på dette tidspunkt kunne jeg ikke længere skelne mellem virkelighed og trip, så der var intet der hjalp, og selvom jeg forsøgte at tage kontrollen over hvad jeg oplevede, var jeg magtesløs.

Jeg begyndte at få det meget dårligt, både psykisk og fysisk, og jeg spurgte et par gange om det var nødvendigt at tage på hospitalet, men de andre forklarede mig at grunden til at jeg havde det på denne måde, var fordi mine endorfiner var blevet brændt op alle sammen, og at der nu ikke var mere tilbage til at få mig til at føle glad og ekstatisk, som jeg havde gjort udenfor. Jeg havde også stort besvær ved at falde i søvn, fordi alt forandrede sig hele tiden, og min korttidshukommelse kortsluttede, så jeg spurgte hele tiden ind til det samme: Kommer man tilbage? til sidst føltes jeg mig nærmest katatonisk, og var utrolig bange for både at få en psykose og om jeg skulle dø. J og N fiksede noget sukkervand til mig, som jeg drak, og de sagde at det nok skulle hjælpe.

Det sidste jeg husker er at jeg stirrede på et øje, som hang på væggen, og som stirrede lige tilbage på mig, og pludselig befandt jeg mig ude i fremtiden, hvor jeg havde 2 sønner, som jeg sagde noget meget vigtigt til, men jeg nåede lige at vågne op fra den tilstand inden jeg hørte hvad det var jeg sagde.

Næste morgen vågnede jeg lidt over 10, havde det af helvede til, fandt mit tøj, og gik hjem. Undervejs gjorde jeg mig et par stop, for at sidde ned og tænke på om jeg virkelig var tilbage, fordi jeg var meget rystet over aftenen før. Jeg kom hjem og sov en håndfuld, og vågnede da J ringede for at tjekke op på mig, ligeledes havde L også skrevet, for at høre hvordan jeg havde det.

Nu, 2 dage efter, er jeg næsten rolig igen, men er nok fast besluttet på at der enten skal gå enormt lang tid inden jeg prøver LSD igen, hvis jeg overhovedet tør.

_________________
Sund kost og motion... og narko!


Senest rettet af Hazer 04 jul 2011 12:47, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 maj 2011 13:53 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 feb 2009 20:53
Indlæg: 853
Geografisk sted: Milano
God rapport, du var meget underholdende hele aftenen, hehe. Du virkede rent faktisk meget fattet da du lå i sengen, selvom du blev ved med at gentage dig selv.

_________________
"I'm a man of honour, a truthful person, a gentleman of absolute morality."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 maj 2011 16:00 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Niveau 4 oplevelsen kunne jeg ikke lige få øje, men et solidt niveau 3 bad trip, det skal man heller ikke kimse af. Jeg er ked af at høre, at du ikke kom frem til nogen form for forløsning i dit trip, jeg håber at du i din formidling af trippet har fået bearbejdet en smule af de ting som bragte dig i den tilstand som trippet sluttede med. Held og lykke fremover.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jun 2011 09:17 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2010 16:11
Indlæg: 136
Geografisk sted: Danmark
Der er gået lidt tid siden da nu, men jeg føler stadig ikke at jeg sådan rigtig tør tage hårdere stoffer end cannabis. Er rimelig træt af at mine eksperimenter med psykedeliske stoffer skal stoppe med et bad trip, men jeg tror ikke jeg vil have det godt med at blive trukket helt derud igen.

_________________
Sund kost og motion... og narko!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jun 2011 21:58 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 21 jan 2010 16:36
Indlæg: 181
Jeg tror heller ikke man absolut skal "integrere" sit badtrip med et trip mere for enhver pris.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 jun 2011 16:01 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 23 feb 2010 19:30
Indlæg: 85
Geografisk sted: La La Land
Syntes dine venner gjorde et godt arbejde, med at gå med på at flytte lejlighed over til J's lejlighed, for at du kunne føle dig bedre tilpas.

Ellers en rigtig fin rapport, lyder rimelig skræmmende, men også spændende


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 jul 2011 04:15 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 18 sep 2010 12:50
Indlæg: 9
Geografisk sted: chokoladeland i øst arabien nær syltetøjs-søen.
det lyder ret vildt med at du simpelthen brændte alle dine endorphiner op så hurtigt. jeg troede kun det var med MDMA eller E at den slags kunne ske. men rigtig fed rapport godt skrevet og meget detaljeret.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 aug 2011 15:35 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 mar 2010 13:47
Indlæg: 2814
Geografisk sted: Kolding
nice rapport! lyder mega vildt

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 aug 2011 19:24 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 maj 2009 01:17
Indlæg: 90
Geografisk sted: København
Kan sagtens nikke genkendende til mange af dine tanker. De gange jeg har prøvet LSD (dosen har ligget på ½ til 1 mærke) har jeg også haft det fantastisk under come-up, men på alle mine trips har jeg enten i en kort eller længere periode følt en blanding af rastløshed/kedsomhed/angst. Det nåede dog ikke at udvikle sig til panisk angst nogle af gangene, men når man først mærker suget i maven samtidig med at tanken "hvad nu hvis jeg får det dårligt" planter sig, er det svært at holde hovedet kold. Personligt synes jeg LSD har tendens til at være lidt "skubbende", i mangel på bedre ordvalg, og jeg føler en blanding af angst og fascination omkring det.
Super god rapport, og godt at høre at du kom nogenlunde ovenpå. :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 aug 2011 01:16 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Et sted få finder.
Det med det "øje" du så i væggen, er noget jeg også kan genkende. Jeg har flere gange under syretrips - med eller uden andre stoffer, set det samme. Hvad "det" er, vil jeg snart prøve at tage mig sammen til at skrive en rigtig triprapport om. Håber virkelig at du formår at kunne komme til at trippe igen.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2011 20:09 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2010 16:11
Indlæg: 136
Geografisk sted: Danmark
det var (højst sandsynligt) ikke det samme øje. Jeg ved godt hvad du snakker om, men i dette tilfælde var det mig der trippede over et maleri af et øje, men jeg kunne bare ikke forstå at det var et maleri :p

_________________
Sund kost og motion... og narko!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 nov 2013 21:18 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 06 nov 2013 23:02
Indlæg: 12
Jeg har ikke prøvet LSD før. Men kunne den dårlige del ikke komme af at ryge hash? Jeg har læst mange triprapporter, og ofte får folk det dårligt når de også ryger.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2013 00:40 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 03 nov 2010 16:17
Indlæg: 39
Geografisk sted: Fyn er fin!
Jeg vil sige det er hashen som gør det. Jeg har selv oplevet, og har set det hos mange andre, at når hashen kommer ind, kommer paranoiaen kravlende. Ikke mindst på psykedeliske stoffer. Men vi mennesker har forskellig psyke.

Jeg har selv været hvor du har været, adskillige gange. Hvor det hele blev FOR MEGET. Jeg har også haft en del gode trips på syre, men er nu stoppet med at tage hårde stoffer (LSD bl.a.). Mit budskab er egentlig blot, at nu hvor du har fået nedskrevet lidt om oplevelsen, kan det give dig lidt overblik, som kan være brugbart. Herfra er det jo bare at fortsætte med at tage alle de små skridt (kost, motion, selskab, oplevelser, studier, arbejde) som gør positive ting for dig, indtil du igen rammer en behagelig baseline. Det skal nok blive integreret igen, dette her.

Endorfiner er i øvrigt et af kroppens signalstoffer der frigives ved større muskelpræstationer for at du kan give dig mere. En slags indbygget opiod. Det er hvad folk forbinder med "runners high" bl.a. LSD i sig selv "brænder" ikke dine endorfiner (eller serotonin eller dopamin) af, MEN grundet den ofte manglende søvn og kost som LSD-indtag kan betyde, kan du godt have tappet lidt på reserverne.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 13 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 17 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team