Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 22 jan 2021 21:23


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 jun 2014 22:23 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 10 apr 2014 23:16
Indlæg: 15
Geografisk sted: Nuet
Nytårs aften, klokken er omkring 22:30, og jeg sidder ved siden af en boliviansk smykke-laver. Vi er begge boende på “el Carretero” - et billigt hostel for unge rejsende i centrum af La Paz. Vi sidder sammen med en masse andre omkring os i lejlighedskomplekset midte. En god stemning fylder stedet. Nedtællingen til nytårs aften begyndte langt tidligere på dagen og Rødvinsflaskerne er mange og billige og folk føler sig ekstra gavmilde på denne specielle dag.
Den bolivianske smykke-laver snakker livligt med nogle argentinske venner om tidligere tider, mens jeg ihærdigt prøver på forstå hvad der bliver sagt. Ordet LSD bliver gentagende nævnt mens grinene spredes. De rejser sig for at gå mod bolivianerens værelse og 30 minutter senere kommer de tilbage. Smykke-laveren sætter sig igen ved siden af mig. Han viser mig en underlig lille papirlap og smiler stort, mens han placere den roligt under tungen. På min anden side sidder min rejsekammerat, der også har holdt et vågen øje med bolivianeren. Vi kigger på hinanden og tænker det samme, tienes más amigo? Vi får købt et frimærke til hver. Kl. 23:30 går vi op på værelset for at se nærmere på frimærket, der overraskende indeholder hovedet af John Lennon.
Ikke i aften blev vi enige om, og går tilbage til de andre rejsende.

Næste dag vågner vi sent op ad eftermiddagen, og bruger tiden indtil aftenen på at komme ned til jorden igen. LSD frimærket ligger fremme på værelset, mens vi sidder på 3. Sal og tænker over hvad vi skal få aftenen til at gå med. 2 dage tidligere havde vi set hobbitten i 3D og tænkte på at se den igen, men hvad med LSD under tungen? Selvfølgelig!
Klokken 21 forlader vi “el Carretero” med et kort fra hotellet der viser placering og navn, samt LSD’en i bukselommen. Men da vi ankommer til biografen er planen næsten spoleret. Hundredvis af mennekser står foran centret og skal fejre Nytårsdag med en god film - ligesom os. Men vi holder tungen lige i munden, og går ind mod skranken for at spørge om hvor mange ledige pladser der var til hobbitten. Til alt vores held er hele første række ledig. 2 stk. til første række i midten, tak! Klokken viser en halv time til start og vi går ud af centret for at placere syren under tungen.
Vi går i ring for at passere tiden indtil filmen starter, og snakker om hvad vi selv har oplevet og læst om tidligere oplevelser med psykedeliske svampe - der venter os et eventyr!
5 minutter til start går vi ind mod salen, og står i en længere kø for at komme ind. Ingen af os kan mærke noget decideret i hoved eller krop, og da dørene åbner starter en mild kilden i kroppen. Vi får sat os på første række mens reklamerne og LSD trippet begynder. Sit back and relax!

Soundtrack og lærred ophøjer sig snigende til en umenneskelig kvalitet, der ikke er begrænset af den normale forståelse og oplevelse af biograf-ture. Dragen Smaug spyede ild der rørte mig. Lyden kildede. Farverne dansede. ÆGTE 3D. Eventyret på skærmen var så forførende, at jeg ikke tænkte på hvor meget John Lennons hoved havde overtaget mig. Min egen bevidsthed var ude af billedet. Der var en ekstrem fokuseret bevidsthed om hvad der skete på lærredet, at jeg aldrig har oplevet lignende indlevelsesevne i nogen andre film eller på noget andet tidspunkt! Omgivelserne var komplet sorte, menneskerne i salen var ikke tilstedeværende - jeg var som krop ikke tilstedeværende.
Pludselig tænder lysene og ... og jeg befinder mig i en sal fyldt med mennesker, og rummet, stolene, selve lærred bevæger sig. Min ven og jeg ser på hinanden, ind i de største pupiller jeg nogensinde har set, og tænker kun på én ting: Kom ud inden alle andre ser de to freakshows på første række! Vi kom ud, men synets leg var kun lige begyndt. Da vi kommer ud i det åbne, står vi i en skov af højhuse, og min fantasi har endnu ikke løsrevet sig fra Hobbittens univers. Vi var i dunkelskov. Højhusene svingende fra side til side, og asfalten bølgede sig fremad. Vi var endt i en fantastisk verden, og havde alt for høje grin på tankerne.

Byen La Paz ligger i 3.600 meters højde og er nok verdens højest beliggende by, hvilket betyder, at en bro fra den ene side af byen til den anden, har et fald på måske 200-300 meter. Et perfekt sted for en person med LSD under tungen. Jeg har aldrig set noget så surrealistisk som dét der mødte mine syrede øjne. Vi sad på broen og nød flere smøger end man burde. Efter noget tid følte jeg ikke længere at sidde på broen. Jeg var svævende.
Vi besluttede os for at finde en taxi, der kunne tage os til “el Carretero”. Og forberedte som vi var, havde vi også et kort der viste hotellets beliggenhed. Den første taxi vi stopper kl. 00:00 aner ikke noget som helst om hvor vores hostel. To unge fyre i en fremmed by, midt om natten, på vej ind i en taxi for at finde hjem med LSD stærkt pumpende i krop og sind. Det skal nok gå.
Og overraskende nemt gik det - Plaza San Fransisco y arriba por Yanachocha. Jeg sad på forsædet og kiggede, stirrede, på den forladte by mens en tanke kom ind i hovedet. Jeg tænkte på min mor og far, på hvordan den verden jeg oplevede lige nu, den følelse jeg havde i kroppen i dette moment er gemt væk for dem. Eller er det dem der gemmer sig? Deres syn på psykedeliske udvidelser af sindet, der forekommer farlige, forbudte, illegale og psykotiske. Jeg havde ondt af dem, men alligevel ikke fordi de havde givet mig livet. Måske ville de have ondt af mig hvis jeg aldrig oplevede at give livet videre.
Snap back to reality.

Taxien stopper foran indgangsporten til hotellet, og vi stiger ud. Ingen mennesker fylder gaden, og medarbejderne på hotellet var i dyb søvn. Vi banker og banker og venter i lang tid før nogen åbnede op. Ikke nogen dårlig ting - taget i betragtning af mit hoved og syn, for det var en guddommelig gave bare at kunne se. Mange af hotellets unge havde hørt vores banken og møder os med store smil da vi kommer ind i lejlighedskomplekset. Vi går mod værelset på 3. sal for at slappe af, men ingen af os kunne side stille. Vi var ren og skær energi. Vi havde La Paz’s udgave af dansk pot, det mest billige weed man muligt kunne anskaffe sig, og ruller det til en joint. På salen under os sidder en gruppe af unge argentinere, der som os er nattemennesker. Vi tænkte det kunne være sjovt, at være sammen med nogle “normale” og byder os ind med en dansk joint. Mange interessante mennesker sidder omkring os, og som os selv, er de udøvere af den psykedeliske livsstil. De griner højt af vores biograftur med et hoved fuld af syre, og kalder os for ‘grænseoverskridere’ i et fremmed land. Efter et stykke tid, jeg har ingen anelse om hvor lang tid vi sad dér, begynder argentinerne så småt at gå til køjs, men min ven og jeg var stadig utrolig energiske selvom klokken nærmede sig 4. Vi sidder for os selv, på 2. sal, der er indhegnet af rælinger så folk ikke falder ud over. Mens jeg sidder fordybet i mørket og kigger inderligt på rælingen er det som om den bøjer. Som om mit syn forvrængede materialet til at skifte fra fast til flydende. Hvis man har set filmen ‘The Matrix’ hvor Neo møder Oraklet, sidder der et lille barn i lejligheden med en ske foran sig. “Do not try and bend the spoon - that’s impossible - instead try to realize the truth (what truth?) there is no spoon, then you’ll see that it is not the spoon that bends, it is only ourselves.” For en fyr med syre på hovedet ville dette forekomme særligt morsomt, specielt når rælingen foran én bøjer som skeen i filmen. Men kan det virkelig passe, er der noget sandhed i denne ‘vision’? Psykedeliske sindsudvidelser har personligt altid skænket en ny opgradering til verdenssynet. De har formået at ændre min måde at tænke på radikalt, og hjælpe mig til at se anderledes på videnskabelige og filosofiske problemer.
Måske ville mange mene, at de blot giver illusioner eller falske ‘syn’. Jeg kan ikke sige om de er sande eller ej, men jeg vælger at tro, at de viser mig en eller anden form for sandhed - fordi de selv kommer fra (og er i!) denne verden.

Min ven og jeg går efter uvis tid op på vores værelse. Min ven ville gerne i seng, men jeg følte mig ikke specielt træt. Så jeg bruger resten af min energi på at se ud af vinduet, se solen stå op over millionbyen og høre psykedelisk 70‘er rock. Og mens trippet aftager i sin egen fart og en ny dag begynder, starter en dejlig forfriskende revurdering af livet. Overladt til refleksion i det stille hotelværelse.

_________________
The mushroom speaks, and our opinions rest upon what it tells eloquntly of it self in the cool night of the mind.
O.T. OSS & O.N. OERIC

Gonzorealism.wordpress.com


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team