Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 18 jan 2021 18:48


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 27 jun 2014 02:28 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 nov 2013 13:27
Indlæg: 3
Det irriterer mig, at trippet står så uklart i min hukommelse. Når jeg tidligere har trippet på forholdsvis høje doser svampe, har der altid været en klokkeklar rød tråd gennem mit trip, men til trods for at jeg har fået fortalt at LSD som regel er mere “lige på og hårdt” er det langt fra min oplevelse; mindet er sløret, men jeg skal forsøge at forklare så godt jeg nu kan.

For et par måneder siden flyttede jeg ind i en besat bygning i London med en flok fremmede anarkister efter en komplet fejlslåen affære i Berlin. Mit første svampetrip, der fandt sted for omtrent halvandet år siden, hensatte mig i en tilstand af religiøs fortrøstningsfuldhed og gennemtrængende lykke over en periode på et halvt år. Efterfølgende er det tankesystem, jeg havde bygget op, langsomt faldet fra hinanden, og det eskalerede så i Tyskland. Af den grund og flere andre årsager var jeg blevet kastet direkte i armene på voldsomt tungsind og en socialangst, der ellers ikke har plaget mig siden mine tidlige teenageår, så flytningen var selv sagt ikke nem, og de første par måneder var jeg voldsomt deprimeret. Jeg følte, at en møtrik var knækket i mit sinds maskineri, og noget så simpelt som at føre en samtale forekom mig uigennemskueligt, udmattende og komplet formålsløst.

Jeg fik langsomt kæmpet mig på benene igen, men følte mig stadig socialt hæmmet og emotionelt følelsesløs. En aften da vi sad og fodrede ræve, indviede jeg en ven i min sindstilstand og nævnte, at jeg ville ønske, at jeg kunne få fingrene i et ordentligt trip, der kunne hjælpe mig med at ånde frit igen. Han var så elskværdig at give mig en sukkerknald LSD, han havde haft liggende derhjemme i et år, men opbevaret køligt og under flere lag staniol.

Da jeg bor med en del mennesker og ikke som sådan har mit eget værelse, blev jeg nødt til at vente et par uger til de fleste var taget på ferie. Jeg skulle selv hjem til Danmark to dage efter mit trip, og kunne ikke forestille mig at tage sukkerknalden med over grænsen (I øvrigt blev lufthavnen patruljeret af betjente bevæbnet med MASKINPISTOLER og en narkohund snusede sig gennem al baggagen. Det kan godt være, at de ikke er trænet til at finde psykedeliske stoffer, men jeg er sikker på at mit panikanfald og min tvangsneurotiske skrigen: “JEG OVERGIVER MIG!” nok skulle have afsløret min kufferts indhold), så jeg besluttede mig for at tage den med det samme til trods for mit lidt overfyldte skema. Jeg havde tilbragt dagen med at svømme og solbade på Hampstead Heath med mine venner, og følte mig forholdsvis veloplagt, om end en smule træt. Jeg havde ikke spist meget andet end frugt og chokolade.
Jeg tog sukkerknalden omkring midnat, vaskede mit ansigt, børstede tænder, og på vej mod værelset omtrent femten minutter efter, begyndte jeg allerede at kunne mærke effekten; lyden af den stillestående luften, der blev flænset af mit ansigt når jeg bevægede mig fremad.

Jeg lagde mig i sengen i “The love shack” - et værelse tilhørende et bortrejst par – og lyttede til Shpongles nye album. Så vidt jeg erindrer trådte effekten forholdsvist hurtigt i kraft, og dog tog det et godt stykke tid før jeg følte, at jeg for alvor trippede. De første par timer (min tidsfornemmelse har vist været omtrent lige så sløret som min hukommelse er nu, så tag min tidsbedømmelse med et gran salt) erindrer jeg ikke at føle meget andet end et bodyhigh, der mest af alt føltes som på et svagt svampetrip.
Dernæst tog trippet en voldsom erotisk drejning … som alle mine trips lader til at gøre, som min kære læser vil vide, hvis vedkommende har stiftet bekendtskab med andre af mine rapporter. Ak ja, hvad kan man gøre.
Jeg identificerede mig kraftigt som en mand, og følte en voldsom maskulin seksuel energi gennemstrømme mig. Jeg følte, at jeg havde en fallos, og mærkede en sær behagelig spænding i mellemgulvet – sandsynligvis som jeg forestiller mig at det føles, at være født med mandelige genitalier. Senere blev dette erstattet af noget, der føltes som en urgammel, magisk, hellig kvindelig seksuel energi. Jeg følte, at jeg besad essensen af al erotik, al sensualitet, al vild uhæmmet dyrisk lyst – ikke som menneske, ikke som person, men som kvinde. At dette var noget, der gik hinsides mig; noget ophøjet. At den mandelige seksualitet ligeledes var arketypisk; at det var den, jeg havde søgt og fundet i enhver partner jeg hidtil har haft, at jeg altid ville søge og finde den i enhver fremtidig mand, der skal dele min seng. Den tanke slog mig, at jeg er en kvinde nu, og ikke længere et barn. At jeg har brug for en mand. Ikke at dele mine dage med, men mine nætter. Et par dage forinden var jeg løbet ind i lidt månedlige biologiske omstændigheder, der, som det jo kan ske, havde været en smule hæmmet af stress og underspisning. Under trippet begyndte jeg at bløde en hel del, hvilket efterfølgende undrer mig, da det var en af de sidste dage af min menstruation og meget atypisk.

Jeg var endt i en voldsomt ophidsende primal tilstand; noget, der føltes så grundlæggende for hele min væren. Her begik jeg en enorm fejl – ren blasfemi. Min computer stod ved siden af mig, og hidtil havde jeg gemt mig i mørket under dynen, men af uransagelige årsager fik jeg den idiotiske idé at tilfredsstille mit begær som jeg normalt gør. Så jeg slog noget sadomasochistisk porno op på internettet – der i øvrigt slog knuder, så filmen ville slet ikke afspille ordentligt – men det forekom mig koldt og ligegyldigt og uophidsende. Alligevel blev jeg stædigt ved med at forsøge. Jeg endte med at give op, og underholde mig ved at se nogle videoer på Youtube i stedet. Blandt andet en af den musiker, jeg havde haft en affære med i Berlin. Han lignede Satan i egen høje person.
Jeg forbander stadig mig selv for at have været så åndssvag at spilde mit trips højdepunkt til at surfe på internettet. Da jeg endelig løsrev mig og forsøgte at glide tilbage i min egen forestillingsverden, var det naturligvis ikke længere muligt.

Det var her et svampetrip ville være ophørt. Men til trods for at jeg ikke længere befandt mig i en anden dimension, var jeg tydeligvis stadig påvirket. Det var sært. Jeg spiste en chokoladebar, og så den vibrere mellem mine fingre i takt til musikken. Jeg tog tøj på, og valgte at gå en tur i The Woodlands i nærheden af mit hjem. Det føltes som var mine ben absurd korte, og stien bugtede sig foran mig og lod til at antage en sær symbolsk mening. Klokken må have været omtrent 6 om morgenen på dette tidspunkt, og jeg mødte et par hunde i parken, som jeg var vældig interesseret i at tale med. Desværre fulgte der et menneske med, og jeg førte en voldsomt akavet samtale med hende. Senere satte jeg mig op på en bakke, og betragtede solopgangen over London. Jeg vendte blikket mod himmelen, og pludselig lod skyerne til at formere sig – næsten som når man digitalt lægger to halvtransparente billeder ind over hinanden.
Snart gik jeg hjem igen. Jeg var ved godt mod og følte, at livet mest af alt bare var en leg. Alle de bekymringer, jeg havde tillagt så meget mening tidligere, forekom mig nu ligegyldige og fjollede. Jeg tænkte på min elsker, og håbede at han var kommet hjem, så jeg kunne lægge mig ind til ham. Det var han ikke. Jeg havde ikke lyst til at tale med nogen, men jeg havde et stort behov for menneskelig nærhed. I stedet lagde jeg mig ind i min seng igen. Trippet blev ved. Og ved. Og ved. Efter højdepunktet et par timer forinden, kunne jeg ikke lade være med at finde dets længde en smule meningsløst. På dette tidspunkt havde jeg oplevet alt den skønhed, det havde at byde på, og nu forekom hallucinationerne mig blot en smule meningsløse.

“Min” hund opfyldte kravet om nærhed og nonverbal kommunikation i allerhøjeste grad, så vi gik en lang tid i parken senere på dagen. Jeg fik lidt af en nedtur sidst på eftermiddagen, men det gik over, da jeg fik noget at spise og tvang mig selv ud i en social kontekst. Jeg trippede mere eller mindre hele dagen, før jeg faldt i søvn omkring midnat. Den kommende dag følte jeg, at jeg havde fået taget et mentalt brusebad – alle mine neuroser lod til at være blevet skyllet i afløbet, jeg var lattermild, tilfreds og følte en enorm hengivenhed over for alle mine kære venner, som jeg deler hus og hjem med.

Alt i alt en succes, men essentielt ikke meget anderledes end et langtrukkent svampetrip for mit vedkommende. Jeg holder fingrene fra computeren næste gang.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team